Anmeldelse af 

Cordua: Carl Holsts utidige politiske testamente er et overbevisende forsvarsskrift

ANMELDELSE: Carl Holst erindringsbog er et velskrevet og vellykket forsvarsskrift mod de nådesløse angreb, han oplevede som minister i efteråret 2015. Og så er den et indblik i et parti i dyb splid med sig selv, skriver Jarl Cordua.

Det fejlslagne kongemord på Lars Løkke Rasmussen i 2014 har skabt splid i Venstre, lyder det fra Carl Holst i  erindringsbogen "Prisen for et liv i politik".
Det fejlslagne kongemord på Lars Løkke Rasmussen i 2014 har skabt splid i Venstre, lyder det fra Carl Holst i  erindringsbogen "Prisen for et liv i politik".Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Jarl CorduaAf Jarl Cordua
Politisk kommentator og vært på Radio24syv

Et pludseligt og dramatisk frit fald fra magtens tinder.

Den skæbne overgik daværende forsvarsminister Carl Holst (V) efter en lang og meget succesfuld karriere som både sønderjysk amtsborgmester og formand for Region Syddanmark.

Holst strør om sig med tankevækkende og indimellem morsomme anekdoter og iagttagelser fra sin lange politiske karriere i VU og Venstre.

Jarl Cordua

Kun få måneder efter, at han tiltrådte som minister i Lars Løkkes rene Venstre-regering i efteråret 2015, måtte han groggy og nedslidt af særdeles hårde anklager om frås, misbrug af offentlige midler og inkompetence på ydmygende vis kaste håndklædet i ringen.

Holst befandt sig i tiden efter i sit livs krise og var i lang tid under hårdt pres fra medier og under nådesløse angreb fra både politiske modstandere og endda partifæller. Det endte hurtigt med, at den tidligere så stærke Venstremand trak stikket og gled ned i et sort hul, hvorfra han siden kæmpede sig tilbage som menigt, men ret aktivt medlem af Venstres folketingsgruppe.

Anklagerne var dog så hårde og omtalen så vedvarende i medierne, at det formentlig aldrig bliver muligt for Holst helt at rense sit navn hos vælgerne, og han indså sikkert selv, at den politiske karriere derfor er forbi. Han genopstiller i al fald ikke ved dette folketingsvalg.

På vej ud af politik har Holst i stedet sat sig for at få det sidste ord om sig selv, sin politiske karriere og de hårde anklager, der blev rejst mod ham, som trods dyre advokatrapporter, langvarige politiundersøgelser aldrig endte med så meget som en eneste tiltale.

Vellykket forsvarsskrift
Det sker med bogen Carl – prisen for et liv i politik, som er et ret vellykket og overbevisende forsvarsskrift, der på samme tid er en anekdotisk erindringsbog om en 35-årig politisk karriere i Venstre, hvor regnebrættet for familiens afsavn og undervejs medfølgende ubehageligheder gøres op. Politik har sin pris.

Holst har ladet sig interviewe af Berlingskes erfarne skribent Bent Winther, der med sin glimrende pen har sikret, at bogen er velskrevet og generelt spændende læsning for enhver politisk interesseret.

Holst strør om sig med tankevækkende og indimellem morsomme anekdoter og iagttagelser fra sin lange politiske karriere i VU og Venstre og sin usædvanlige baggrund som sønderjysk højskolebarn, der blandt andet voksede op blandt alkoholiserede grønlændere, og som gik i skole på bare tæer.

For dem af os, der kender Holst og historierne i forvejen, bider man især mærke i, at det er lykkedes Winther at fastholde Holsts særlige fortællestil, hvor pointerne blot antydes. Det fungerer fint.

Forfalder ikke til bitterhed
Det er således en fortæller, der kender sit meget kritiske publikum, der ikke har stor tålmodighed med endeløse ret- og rimelighedsbetragtninger. Der skal helst være en større mening, der rækker ud over, at det er synd for nogen.

Derfor har Holst tydeligvis forsøgt ikke at forfalde til bitterhed og vrede undervejs. Det er lykkedes.

Holst forsikrer tværtimod, at den lange vandring i skyggedalene har gjort ham til et klogere og mere reflekteret menneske, dog med noget mindre tiltro til dømmekraften hos flere (navngivne) journalister på flere syddanske medier, et kendt københavnsk advokatfirma (Kromann Reumert), en perlerække (ligeledes navngivne) regionsrådspolitikere, der i deres iver for at fælde ham gik amok i en fælles blodrus helt uden hensyn til fine fornemmelser for retssikkerhed eller bare almindelig anstændighed.

Læs også

Det er al fald det billede, som Holst tegner af sine oplevelser i efteråret 2015. Og han har gode argumenter for sin påstand, når ikke én eneste af de mange fremsatte anklager endte med bare skyggen af en sag, og især fordi flere af de undersøgende parter åbenbart meget længe var helt uden interesse i at høre Holsts egen forklaring, før de drog deres – skulle det vise sig – forhastede konklusioner.

De ledende embedsmænd i Region Syddanmark, der ellers kendte til alle beslutninger om de kritiserede forhold omkring omfanget af avishold og ansættelsen af en kommunikationsmedarbejder, der samtidig arbejdede for Venstre, evnede heller ikke at gå op mod de anklager, som blev fremsat undervejs. Til trods for, at de har kendt eller burde kende fakta.

Sidst, men ikke mindst fremstår det lokale sydøstjyske politi, der foretog en meget langvarig undersøgelse, som tindrende inkompetent i Holsts skildring, så man som skatteborger sidder forarget tilbage.

Politik har sin pris
Holst hævder indledningsvis, at han har tilstræbt at fremlægge sagerne objektivt, sådan at læserne kan drage den åbenlyse konklusion, at han er blevet et uskyldigt offer for den perfekte shitstorm. Det lykkes ikke helt at leve op til ambitionen, hvilket dog ingen skade gør for underholdningsværdien og for muligheden for at mobilisere eventuelt harme hos læseren undervejs.

Hovedpersonen har naturligvis regnet ud, at det generelt er svært at skabe sympati for en privilegeret tidligere toppolitiker, der selv synes, at han er blevet dårligt behandlet. Så der bliver brugt tid på at forklare de overvejende mindre fejl, som han i sin fortid har begået i mødet med andre mennesker, og især de beslutninger om sygehuslukninger med videre, som Holst som politiker måtte træffe.

Alt sammen sager, der skaffede ham fjender på halsen, især blandt politiske modstandere. Politik har sin pris.

Et dybt splittet Venstre
Men i stedet for at gøre sig til offer for andres ondskab, så forsøger Holst at forvandle sig til et slags ufrivilligt sonoffer for sædernes forfald i dansk politik. For havde han lidt den skæbne, hvis nu politikerne – venner og fjender – havde passet lidt bedre på hinanden? Måske har Holst ikke lidt forgæves, hvis dansk politik ikke længere handlede om at jagte hinanden for småting og motivforske ethvert afvigende standpunkt in absurdum?

Og det er bogens andet store tema: Hvordan endte Venstre med at blive et parti i dyb splid med sig selv?

Svaret er ikke enkelt, men det handlede især om det fejlslagne kongemord på Holsts gamle ven Lars Løkke Rasmussen, der siden har delt partiet i to lejre, der vogter på hinanden dag og nat.

Holsts budskab i hans politiske livsaften er, at Venstre skal søge tilbage til dengang, at man i Venstres folketingsgruppe tiltalte hinanden som gamle venner og derfor var dus og på fornavn – også i overført betydning – og ikke drog hinandens motiver for at mene noget forskelligt i tvivl, men tværtimod respekterede selvstændig stillingtagen og tænkning.

Han har uden tvivl en helt klar pointe med sit politiske testamente.

Det kan imidlertid ikke undre hverken Holst eller andre, at når hans politiske testamente med gravtale over Løkkes Venstre bliver åbnet i offentligheden, og lige før patienten ventes at udånde, så bliver der ballade i hans eget parti.

På den anden side, så findes der aldrig et godt tidspunkt for offentliggørelse af intern kritik, og skulle Holst have opmærksomhed om sit forsvarsskrift, mens befolkningen stadig kan huske hans sager, så var det nok i virkeligheden sidste udkald, før han og hans sag langsomt gik i glemmebogen uden hans syn på sagen.

Carl Holst: ”Carl – prisen for et liv i politik” i samarbejde med Bent Winther, Forlaget Momenta, udkom 29. april

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Holst

Director, Influenter, højskolelærer, bestyrelsesformand, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning, Play the Game, Center for Grundtvigforskning, bestyrelsesmedlem i DigiRehab
lærer (Haderslev Statsseminarium 1996)

Jarl Cordua

Radiovært, kommentator
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00