Christian Friis Bach: Vi politikere har brug for et los bagi

INTERVIEW: Foreninger skal turde at arbejde tæt sammen med virksomheder om at skabe en mere bæredygtig verden. For uden pres fra dem kommer vi ingen vegne, mener formanden for FN's økonomiske kommission for Europa, Christian Friis Bach.


”Der
er et kæmpe underskud af global regulering. Vi har et behov for
stærkere regler på menneskerettighedsområdet, stærkere klima- og
miljøregler og stærkere internationale regler for beskatning – apropos Panama-debatten,” siger Christian Friis Bach.
”Der er et kæmpe underskud af global regulering. Vi har et behov for stærkere regler på menneskerettighedsområdet, stærkere klima- og miljøregler og stærkere internationale regler for beskatning – apropos Panama-debatten,” siger Christian Friis Bach.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Han sidder i midten af det, han kalder en reguleringsmaskine. Og inde fra maskinrummet, omgivet af 225 forskellige FN-organer, der dag efter dag forhandler om globale normer, standarder og konventioner, ser Christian Friis Bach et tydeligt behov for et spark i løgsuppen.

'Vi har brug et los i røven' skal nok ikke være overskriften. Men vi politikere har brug for et spark bagi engang imellem,” siger formanden for FN's økonomiske kommission for Europa.

Sparket, Christian Friis Bach efterlyser, skal komme fra forskere, virksomheder og ikke mindst folkelige foreninger. For det er dem, der driver udviklingen mod en mere bæredygtig verden fremad, mener den tidligere radikale udviklingsminister.

”Det er folkelige foreninger og virksomheder, som har været med til at drive processen frem mod de 17 bæredygtighedsmål. Hvis man bare havde bedt landene selv om at løse det i en standard-forhandlingsproces, havde vi aldrig fået de bæredygtighedsmål,” siger Christian Friis Bach.

I dag ser vi en verden, hvor samspillet mellem frivillige foreninger, private firmaer og forskere er det, der driver global politikudvikling.

Christian Friis Bach
Formand, FN's økonomiske kommission for Europa

Pres fra foreninger giver bedre regulering
Også klimaaftalen er et eksempel på global regulering, der ikke var blevet til noget, hvis ikke progressive virksomheder og ngo'er havde presset på, pointerer han.

”Jeg kan se, hvor meget bedre reguleringen bliver, når de folkelige foreninger og virksomheder engagerer sig i samspil med landenes repræsentanter,” siger Christian Friis Bach og fortsætter:

”Typisk er der meget stor forsigtighed hos landenes repræsentanter, fordi de ikke helt kan fornemme, hvad virksomhederne vil have, eller hvad de folkelige foreninger kræver. Så derfor giver det bare bedre resultater, når de stemmer kommer med ved bordet.”

Christian Friis Bach tilføjer, at man i forhandlingerne om bæredygtighedsmålene udskød de klassiske forhandlinger mellem landene så længe som muligt. I stedet udviklede man målene i et globalt partnerskab.

”Og det viser jo for mig, med al respekt for regeringer og politikere, at det er meget svært at drive de processer alene,” siger han.

Christian Friis Bach peger på en række områder, hvor der er brug for, at virksomheder og foreninger sammen presser på for at få globale spilleregler.

”Der er et kæmpe underskud af global regulering. Vi har et behov for stærkere regler på menneskerettighedsområdet, stærkere klima- og miljøregler og stærkere internationale regler for beskatning – apropos Panama-debatten,” siger Christian Friis Bach.

Og her er virksomheder og foreninger essentielle interessenter, påpeger han.

”I dag ser vi en verden, hvor samspillet mellem frivillige foreninger, private firmaer og forskere er det, der driver global politikudvikling,” siger Christian Friis Bach.

Foreninger skal tage mere risiko
I lyset af det opfordrer Christian Friis Bach til større risikovillighed i de frivillige foreninger. De skal i højere grad turde at sætte sig selv på spil og indgå samarbejder med virksomheder, mener han.

”Der er stadig i dele af de folkelige foreninger en berøringsangst, hvor man ikke tør indgå meget forpligtende samarbejder og dermed tage en del af den etiske risiko, som virksomheder løber, når de opererer i nogle af de allersværeste steder på jorden,” siger Christian Friis Bach.

Hvis lande som Somalia, Sudan og Mali skal bevæge sig fra krig og kaos til fred og fremgang, er der brug for, at virksomheder tør etablere sig i landene. Og de virksomheder, som så tager teten og løber en risiko, har brug for al den hjælp, de kan få, fra foreninger, der er til stede i de mere ustabile lande.

”Og det der lokale engagement er der faktisk rigtig mange folkelige foreninger, der kan levere, men som de ikke stiller til rådighed i tilstrækkelig grad for virksomhederne, synes jeg. Derfor vil jeg godt appellere til dem, som har en lokal viden og et lokalt engagement,” siger Christian Friis Bach.

Som tidligere international chef i Folkekirkens Nødhjælp og aktiv i en række andre ngo'er er han helt på det rene med, at det kan koste på troværdigheden, hvis der dukker smuds op om en virksomhed, som en forening bakker op om. Men den risiko må foreningerne tage på sig, mener han.

”Det er klart, at hvis man skal engagere sig med virksomheder i Somalia eller Mali, så er der en meget stor risiko for, at noget går galt med korruption eller brud på menneskerettighederne eller børnearbejde eller miljøproblemer,” siger Christian Friis Bach og fortsætter:

”Men hvis ikke man tager den risiko og tør stå skulder ved skulder med virksomhederne i de meget svære situationer, får man aldrig virksomhederne derud. Man skal turde engagere sig der, hvor der kommer penge på spil, og alle de etiske problemer, der findes, virkelig bliver sat på spidsen.”

De rene hænders tid er forbi
Christian Friis Bach anerkender samtidig, at der er sket en bevægelse siden hans egen tid i de folkelige foreninger.

”Dengang lagde vi meget vægt på den klassiske arbejdsdeling: de folkelige foreninger med deres rene hænder og kritiske stemmer og de private virksomheder, som var der for at tjene penge. Sådan er det jo ikke længere – heldigvis,” siger han.

Årsagen er, mener han, at de progressive virksomheder har rykket sig og påtaget sig et etisk ansvar, der rækker helt ud til minearbejderen i Congo og bomuldsplukkeren i Uzbekistan, som han udtrykker det.

”Og når virksomhederne stiller sig op og siger, at de gerne vil være med til at løfte det ansvar, så kan de folkelige foreninger i langt højere grad gå ind i de her forpligtende partnerskaber. Så virksomhederne har bevæget sig, og de folkelige foreninger har bevæget sig. Og det er godt,” siger Christian Friis Bach.

Men vi skal altså videre endnu, mener han.

”Vi skal også have de fælles spilleregler. Det forpligtende og kontraktlige partnerskab mellem en forening og en virksomhed skal vi have omsat til nogle egentlige spilleregler, altså reguleringer, regler, politikker, som gør det forpligtende for alle parter. Og hvis virksomheder og foreninger de står sammen og har taget noget ansvar sammen, så er det noget, der i den grad kan være med til at drive en proces,” siger Christian Friis Bach.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Friis Bach

MF (R), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024