Concito: Der er enorm usikkerhed om de danske udledninger. Derfor har klimapolitikken brug for en buffer

Samtidig er der brug for en klimapolitik, der holder sig de langsigtede mål om blandt andet klimaneutralitet for øje.

Usikkerhed om udledninger og effekt af klimapolitik

Der er flere opdateringer på vej, som kommer til at rykke væsentligt ved Danmarks officielle udledninger i både op- og nedadgående retning.

Århus Universitet er på vej med nye udledningsfaktorer for lavbundsjorde, der kommer nye tal for lattergas, og der er en ny skovfremskrivning på vej. Dette kommer oven i usikkerheden om fremskrivningen af de energirelaterede udledninger.

Concito har tidligere påpeget, at klimafremskrivningen 2023 formentlig var optimistisk på dette område, og at usikkerheden var asymmetrisk fordelt, så der var større risiko for højere udledninger end chance for lavere.

For eksempel er det ikke usandsynligt, at de første CCS-projekter kan blive et halvt år forsinket, mens det er helt utænkeligt, at de skulle gå i drift et halvt år tidligere end udmeldt.

Den kommende klimafremskrivning 2024 ser ud til at have en tilsvarende asymmetrisk usikkerhed.

For eksempel er der antaget højere brændselspriser, end hvad det internationale energiagentur forventer, hvis resten af verden også gennemfører en grøn omstilling.

Det må man formode sker.

Den skæve antagelse om, at dyre fossile brændsler giver færre udledninger i fremskrivningen, skyldes, at en større del af omstillingen ser ud til at kunne betale sig for virksomheder og borgere, og derfor vil ske af sig selv uden behov for mere regulering.

Særlig usikkerhed om udledninger fra jorde og skove

Mens udledningsfaktorerne for jorde med 6 til 12 procent kulstof forventes at blive opskrevet væsentligt med Aarhus Universitets næste opdatering, regnes der fortsat med, at jorde med et kulstofindhold på under seks procent stort set ikke udleder noget.

Det kan dog sagtens vise sig, at lavbundsjorderne fortsat frigiver CO2, selv med et kulstofindhold under seks procent. I det tilfælde er udledningerne fra lavbundsjorde flere millioner tons større, end vi antager i dag, og så er målopfyldelsen væsentlig vanskeligere. 

Både klimaministeren og statsministeren har sagt, at vi når klimamålene. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan det skal fortolkes.

Karsten Capion og Emil Fraas
Hhv. senioranalytiker og klimaanalytiker, Concito

Samtidig er der væsentlig usikkerhed om, hvad der sker ude i skovene.

Som Klimarådet har påpeget, er der historisk sket massive justeringer af Danmarks udledninger fra skovene i retning mod større optag på kort sigt.

Det kan potentielt give en gevinst på op til tre millioner CO2 i det danske klimaregnskab de kommende år, hvis man igen udskyder forventningen til, hvornår hugsten tager til, og skovene stopper med at være netto optagere af CO2.

Det er dog usandsynligt, at denne gevinst er permanent. Derfor vil det være uheldigt, hvis klimaindsatsen bremses som følge af, at netto-optaget fra skove bliver større end antaget de kommende år.

Uagtet at vi skulle få nemmere ved at nå de kortsigtede mål, er der stadig brug for at nedbringe udledningerne, hvis vi vil indfri vores langsigtede klimamål.

Behov for en buffer

På landbrugsjorderne peger den nyeste forskning i retning af, at kunstgødning udleder væsentlig mindre lattergas end først antaget, imens gylle udleder mere. Der mangler stadig at blive foretaget flere målinger, men lattergasudledningerne kan potentielt vise sig at være en kvart million ton CO2e lavere end hidtil beregnet.

Både klimaministeren og statsministeren har sagt, at vi når klimamålene. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan det skal fortolkes.

Dansk klimapolitik har indtil nu pejlet efter, at vi lige akkurat kommer over stregen med såkaldt middelrette skøn for fremtidige udledninger. Dette giver ikke en buffer til at håndtere uforudsete opjusteringer af vores udledninger. Uforudsete opjusteringer kan følge af ny viden om for eksempel udledning fra lavbundsjorde, forsinkelser i reduktionsindsatsen eller at virkemidler viser sig mindre effektive end antaget. 

Regeringen løber en betydelig risiko for, at usikkerheden falder uheldigt ud, og vi derfor ikke når vores mål, når den satser på lige akkurat at indfri målene med en fremskrivning baseret på middelrette skøn. Hvis usikkerheden er lige stor i begge retninger, så er der 50 procent risiko for, at målene ikke bliver indfriet.

Der er derfor brug for en buffer for at øge sandsynligheden for at nå målene. Denne buffer skal sikre, at klimamålet nås med stor sandsynlighed, så chancen for at nå målet ikke blot svarer til et møntkast. Klimarådet foreslår også i deres netop udgivne statusrapport, at overopfyldelse skal spille en rolle, for at reducere usikkerheden. 

Verden slutter ikke i 2030

En klimapolitik med garanti for at nå målene, bør kunne håndtere et plausibelt worst-case scenarie for usikkerheder.

Denne buffer kan sagtens vise sig at være flere millioner tons CO2. Vi mangler, at regeringen giver sit bud på størrelsen af den.

Samtidig bør klimapolitikken føres i erkendelse af, at verden ikke slutter i 2030. Der er brug for yderligere reduktioner på den anden side for dels at leve op til det kommende delmål for 2035 og regeringens mål om klimaneutralitet i 2045 og 110 procentsmål i 2050. 

Der er i alle tilfælde brug for klimahandling nu for at nå de langsigtede mål.

Karsten Capion og Emil Fraas
Hhv. senioranalytiker og klimaanalytiker, Concito

Derudover må det forventes, at Danmark som rigt foregangsland skal levere mere end gennemsnittet i 2040, hvor der på nuværende tidspunkt arbejdes for et nyt EU klimamål på 90 procent. Concito anbefaler, at rykke målet om klimaneutralitet til 2040.

Der er i alle tilfælde brug for klimahandling nu for at nå de langsigtede mål.

Samtidig bør diskussionen om opfyldelse af de kortsigtede mål anerkende den meget store usikkerhed, der er om udledningerne. Hvis man politisk vil garantere opfyldelse af 2025- og 2030-målet, er der brug for at kvantificere usikkerheden og igangsætte flere reduktionstiltag nu.