Concito: Klimamålet for 2025 hænger i en tynd tråd

Vi står overfor et folketingsvalg og klima står stadig klart som en af de øverste prioriteter bredt blandt Folketingets partier. De seneste år er der vedtaget mange aftaler, der bringer os i den rigtige retning, men der er brug for yderligere handling hurtigst muligt for at sikre, at Danmark opfylder sine klimamål.

Et meget bredt flertal i Folketinget har vedtaget et klimamål om at reducere Danmarks CO2e-udledning med 50-54procent i 2025 ift. 1990. En gennemgang af effekten af de seneste politiske beslutninger viser dog, at vi fortsat ikke er på vej til at nå selv den lave ende af spændet på 50-54 procent.

Der mangler mindst 1,3 millioner ton i 2025

Regeringen vurderer selv, at der efter de klimapolitiske aftaler før sommer mangler 0,4-3,5 millioner ton reduktioner for at leve op til hhv. den lave og høje ende af 2025 målet. Det er Concitos vurdering, at denne vurdering er for optimistisk og at Danmark i fraværet af ny politik mangler cirka 1,3-4,4 millioner ton reduktioner for at opfylde målet om 50-54 procent reduktion.

Folketinget og dets partier giver klart udtryk for, at de tager deres egne klimamål alvorligt. Der bør derfor snarest vedtages ny politik, der som minimum bringer os sikkert på vej mod de 50 procent reduktion, men snarere rækker ud efter de 54 procent.

Afgørende at Danmark når sine klimamål

Hvis ikke Danmark når målet i 2025, øger det de samlede udledninger over tid. Samtidig vil det skabe usikkerhed om opfyldelse af 70 procentsmålet i 2030.

Selvom målet hed 50-54 procent har den førte politik desværre alene pejlet efter at ramme 50 procent reduktion. Da fremskrivninger er usikre, har det øget risikoen for at skyde for lavt. Sker det, vil det være både dårligt nyt for klimaet og skidt for Danmarks rolle som grønt foregangsland. 

Derudover har målopfyldelsen til dels baseret sig på nye og relativt uprøvede teknologier. Det er fornuftigt og helt nødvendigt, men samtidig har tidsplanerne været optimistiske, hvilket nu viser sig at være en udfordring.

En vigtig lære fra den nuværende situation om 2025-målet er, at vi bør sikre konkrete planer, der opfylder fremtidige klimamål med en komfortabel margin, der igangsættes så tidligt som muligt. Udover at give flere samlede CO2 besparelser i de kommende år skaber det også øget sikkerhed om, at målet kan nås. Samtidig giver det et større handlerum for at igangsætte nye reduktionstiltag, hvis verden skulle udvikle sig anderledes end forventet.

Regeringen undervurderer formentlig udfordringen frem mod 2025

På en række områder er regeringens vurdering af reduktionsbehovet umiddelbart for optimistisk. Det skyldes primært at reduktioner fra CCS ser ud at komme senere end forventet, samt at grænsehandel med diesel umiddelbart undervurderes af regeringen.

Der er også tendenser der kan give færre udledninger

Retfærdigvis er der også en række ting, der potentielt trækker den modsatte vej.

De højere energipriser i kølvandet på Ukrainekrigen bør tilskynde til øget energieffektivitet og omstillingen bort fra fossile brændsler, både i industrien og fjernvarmen. De næste par år kan de rekordhøje gaspriser dog også føre til højere udledninger, som følge af øget kulafbrænding i elsektoren og skift til letolie i industrien.

Samtidig lægger de høje brændstofpriser og leveringsudfordringer for personbiler en dæmper på trafikvæksten, hvilket er godt nyt for udledningerne. Det udfordrer dog samtidig økonomien i infrastrukturaftalen, der baserer sig på, at vi skal køre mere i flere biler i fremtiden.

Mange muligheder for akut politisk handling

Concito kom i november med bud på, hvordan man kunne opnå 54 procent reduktion. Forudsætningerne har ændret sig siden dengang, men forslagene er stadig relevante:

• En hurtigere indfasning af CO2-afgiften end vedtaget i Grøn Skattereform vil bidrage til at opfylde 2025-målet og skabe endnu større troværdighed om, at forurening bliver dyrt i fremtiden.
• Øjeblikkelig omlægning af energiafgifter til CO2-afgifter vil øget incitamentet til at afvikle kul i kraftvarmeproduktionen.
• Brændstofafgifter, der følger de tyske, vil dels reducere grænsehandlen kraftigt og samtidig begrænse bilkørslen og give effektiviseringer i landbruget.
• Opgradering til naturgasnettet af den biogas, der i dag bruges til elproduktion, samt øget brug af varmepumper til levering af procesvarme på biogasanlæg.
• Udvidelse af puljen til negative emissioner. Regeringen forventer, at der kan opnås reduktioner til blot 500 kroner pr. ton. Holder det, bør puljen øges for at opnå et større potentiale.

Hertil kommer en række forslag, der både kan hjælpe på den akutte forsyningskrise og hver især bidrage med cirka 0,1 millioner ton til opfyldelse af 2025-klimamålet:

• Reduktion af fartgrænserne på motorvejene til 110 kilometer i timen
• Fremrykning af stopdato for fossile biler gennem forbud eller øget beskatning
• Genåbning af infrastrukturaftalen og udskydelse af vejprojekter vil reducere den danske andel af udledningerne fra anlæg.

Der er mange muligheder for at gå mere ambitiøst til værks på kort sigt. Folketinget står med den bundne opgave at levere konkrete politiske aftaler hurtigt, der skaber sikkerhed for ambitiøse reduktioner og målopfyldelse for både 2025, 2030 og frem.