Dagens overblik: Analyse afslører, at "Arne"-pensionen vil gavne få nedslidte

Velkommen til onsdagens politiske overblik.

Regeringen har et dilemma, inden den lancerer forslaget om at sikre tidligere pension til nedslidte som Arne. For de nedslidte er ikke dem, der har været længst i job, skriver Berlingske.

En analyse fra tænketanken Kraka viser, at nedslidning og et langt liv på arbejdsmarkedet langtfra hænger sammen. Det betyder, at regeringen får svært ved at tilgodese dem, der helbredsmæssigt har det største behov for en tidligere pension, hvis regeringen udelukkende vil lade rettigheden være bestemt af, hvor mange år borgerne har været på arbejdsmarkedet.

"Regeringen ønsker en tidlig pension til nedslidte personer. Vores analyse viser dog, at det ikke er seniorerne med det dårligste helbred, der tilgodeses, hvis der sættes en betingelse om for eksempel 40 år på arbejdsmarkedet. Faktisk viser vores tal, at under ti procent af seniorerne med det dårligste helbred ville blive omfattet," siger analysechef Jesper Kühl fra Kraka til Berlingske.

Regeringen har endnu ikke fremlagt et udspil til tidligere pension til nedslidte seniorer, og derfor anvender Kraka ancienniteten på 40 år i analysen, fordi ancienniteten oftest har været nævnt i debatten. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) holder ferie og ønsker ikke at kommentere analysen.

SF vil have udfaset salget af benzinbiler fra 2022
Når partierne skal forhandle om klimaindsatsen på transportområdet efter sommerferien, vil et af SF's hovedkrav være et trinvist stop for salg af nye benzin- og dieselbiler. Det skriver Politiken.

SF kræver, at de første forbud træder i kraft i 2022, hvor partiet vil have de største benzin- og dieselslugere – som kører mindre end 20 kilomenter på literen – ud af salg. Forbuddene skal løbende skærpes indtil 2028, hvor partiet vil have totalstop for salg af nye benzin- og dieselbiler.

"Vi vil sætte en prop i hullet for salget af de meget tunge benzin- og dieselslugere. De kører mange år på vejene, og når vi har et klimamål i 2030 om at reducere udledningen af drivhusgas i Danmark med 70 procent, så betyder det meget, hvilken slags bil folk køber i dag," siger klimaordfører Signe Munk (SF) til Politiken.

Enhedslisten og Radikale Venstre hilser SF's forslag velkommen, mens FDM's afdelingschef, Torben Lund Kudsk, mener, at "forslaget har gigantisk social slagside" mod familier uden høj indkomst og med stort behov for transport.

Flere kvinder optaget på traditionelle mandefag
Flere kvinder er blevet optaget på mandsdominerede uddannelser. Det skriver Jyllands-Posten.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at på de såkaldte stem-uddannelser inden for teknik og naturvidenskab er der optaget 13 procent flere kvinder mod syv procent flere mænd sammenlignet med 2019, og på uddannelsen til bygningskonstruktør er der optaget 26 procent flere kvinder og en anelse færre mænd.

"Vi har brug for, at vi samlet set får uddannelser med mindre stereotype kønsforskelle. Både så der er frihed for den enkelte til at træffe sit valg, for uanset hvad man brænder for og uanset køn, skal man være velkommen på et studie. Men også fordi vi kan se, at det i særlig grad er fagene med mangel på arbejdskraft, der døjer med en skæv balance," siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til Jyllands-Posten.

Vismand: Dansk landbrug er ikke klimavenligt i EU-sammenhæng
Dansk landbrug er mindre CO2-effektivt end EU-gennemsnittet. Det siger Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet, til Altinget.

"Samlet set kan Danmark ikke bryste sig af at have en særligt klimavenlig landbrugsproduktion i EU-sammenhæng. Hvis vi opgør det i gennemsnit og kigger på, hvor mange penge der tjenes per ton udledt CO2, så er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end landbruget i resten af EU. Kun lidt mindre – men mindre," siger Lars Gårn Hansen.

Landbruget kan efter sommerferien blive en del af forhandlingerne om klimahandlingsplanen, som skal tage Danmark videre mod klimalovens mål om at reducere drivhusgasserne med 70 procent inden 2030.

Tidligere minister: Folkestyret har det fremragende
Afstanden mellem borger og politiker er kort. Det siger Christine Antorini, tidligere undervisningsminister fra 2011 til 2015 for Socialdemokratiet, til Information.

Hun er optimistisk på demokratiets vegne, fordi vælgerne tager deres kryds på stemmesedlen alvorligt, politikerne tager deres mandat alvorligt, og interesseorganisationerne er i dialog med det politiske niveau.

Hun kritiserer samtidig, at politiske kommentatorer og debattører, som hun ikke vil nævne navne på, påstår, at adgangen til de danske politikere er dårlig. De har deres egen fortælling om, at borgerne ikke kommer til orde, siger hun.

"Men det handler nok mere om, at deres egne synspunkter ikke har flertal. Og så kan man jo dække sig ind under, at flere borgere ville være enig med en, hvis bare de kom til orde," siger hun til Information.

Det sker i dag:

• Verdenssundhedsorganisationen (WHO) holder en virtuel pressekonference om den seneste udvikling i coronapandemien i de det østlige Middelhavsområde.
• Ólavsøka – på dansk Olaifesten, Olai eller Olaj – er Færøernes nationaldag, som falder 28. og 29. juli. I Danmark er den officielle flagdag 29. juli.