Dagens overblik: Enhedslisten kommer med valgkrav

Venstre mangler milliarder efter arnefredning, EU-lande afviser at reducere gasforbruget, og Ombudsmanden igangsætter undersøgelse af Forsvarsministeriet, og Sundhedsstyrelsen får kritik for at nedtone problemet med PFAS. Få overblikket over dagens nyheder.

Står det til Enhedslisten, skal statsministeren være klar til at ændre en central udlændingestramning, som er en hjørnesten i regeringens udlændingepolitik.
Står det til Enhedslisten, skal statsministeren være klar til at ændre en central udlændingestramning, som er en hjørnesten i regeringens udlændingepolitik.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Rasmus Straka Skjødt

God formiddag, og velkommen til Altingets overblik over tirsdagens politiske nyheder.

Vi begynder med, at Enhedslisten i Berlingske præsenterer et centralt krav til Mette Frederiksen (S), hvis hun med Enhedslistens stemmer vil lede landet efter næste folketingsvalg med Enhedslistens stemmer.

Statsministeren skal nemlig være klar til at ændre en central udlændingestramning, der er en hjørnesten i regeringens udlændingepolitik. Det handler om paradigmeskiftet, som ifølge Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, sender mennesker, der har brug for beskyttelse, ud af landet.

Enhedslisten vil have afskaffet paragraf syv, styk tre i udlændingeloven, som sikrer, at flygtninge kun har midlertidig ophold i Danmark, indtil Flygtningenævnet vurderer, at det er sikkert i hjemlandet. Men partiet har for at kunne møde Socialdemokratiet på halvvejen fundet et kompromis.

"Noget af det, socialdemokraterne trods alt bør kunne se logikken i, er, at tilknytning til Danmark alt andet lige gør en forskel. I gamle dage talte det med, hvis du tog en uddannelse, var frivillig i foreningslivet, lærte sproget og kom i arbejde. Det gør det ikke i dag. Men det vil vi have lavet om. Det skal tælle med igen, når opholdstilladelsen bliver genvurderet," siger Rosa Lund til avisen.

Kravet fra Enhedslisten vækker ifølge Berlingske genklang hos Radikale, mens Socialdemokratiet mener, at det er for tidligt at tale om krav. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) begrunder med, at "vi ved ikke engang, om der bliver et rødt flertal".

Venstre mangler milliarder efter arnefredning

Efter at Venstre har opgivet modstanden mod retten til tidlig tilbagetrækning, kendt som arnepensionen, mangler partiet 2,5 milliarder kroner årligt til partiets økonomiske politik. Det vurderer Cepos i Jyllands-Posten.

Partiet er trods fredningen imod store dele af finansieringen, der er fundet via skattestigninger, hvilket derfor efterlader hullet på op mod 2,5 milliarder kroner. Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, oplyste i sidste uge til Jyllands-Posten, at partiet vil fremlægge sit bud på en finansiering af arnepensionen "inden valget".

Socialdemokratiets fungerende politiske ordfører, Jens Joel, kalder det en "gratis omgang," at Venstre omfavner arnepensionen uden at ville anerkende finansieringen eller vise en ny. Hans Andersen har som følge af ferie ikke kommenteret kritikken.

Uenighed før ekstraordinært rådsmøde i EU

Efter at EU-Kommissionen i sidste uge præsenterede en nødplan for en eventuel gaskrise, skal EU's energiministre, som tæller klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), deltage i en ekstraordinær samling i Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi. Men forud for mødet er uenigheden om nødplanen for gasforbruget i EU stor, skriver TV 2.

Kommissionen har foreslået at sætte et mål for alle medlemsstater om at reducere gasefterspørgslen med 15 procent mellem 1. august 2022 og 31. marts 2023 og at kunne få magten til at erklære en nødsituation, hvis gasforsyningerne pludselig kommer under øget pres. Men allerede forud for mødet er reduktionsforslaget blevet afvist af blandt andet Spanien, Portugal og Grækenland, hvilket har skabt stor diskussion blandt medlemslandene.

"Portugal er komplet imod EU-Kommissionens forslag, da det ikke tager højde for forskellene mellem landene," sagde Portugals energiminister, João Galamba, i sidste uge, hvor han beskrev forslaget som "uforholdsmæssigt og uholdbart", da forslaget vil medføre strømafbrydelser for at kunne spare på energien.

Ombudsmanden igangsætter undersøgelse af Forsvarsministeriet

Et forsøg fra Berlingske på at få udleveret et dokument om ukrainekrigen fra to ministerier blev standset af usædvanlige afslag, som pressejurist har kaldt ulovlige. Det får nu Ombudsmanden til at gå ind i sagen, hvor Forsvarsministeriet kommer til at skulle forklare sig, skriver Berlingske.

Sagen handler om, at avisen har anmodet om aktindsigt i juridiske vurderinger af, hvad der skal til, for at Danmark er i krig med Rusland, efter at regeringen har doneret våben og materiel til den ukrainske modstandskamp. Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet har afvist anmodningen og har usædvanligt afvist at oplyse, hvilken lovgivning ministerierne afviser aktindsigten efter.

Pressejurist og ekspert i offentlighed i forvaltningen Oluf Jørgensen er overbevist om, at Ombudsmanden vil rette ministerierne for at holde juraen bag afslaget hemmeligt. Han siger til avisen, at "det er hele fundamentet i en retsstat, at de offentlige myndigheders dispositioner, også hemmeligholdelse af oplysninger, bygger på et lovgrundlag. Og så er minimumskravet, at det oplyses, hvilket lovgrundlag der er tale om".

Wammen oplever omskrivning af regeringens coronahåndtering

Efter Minkkommissionens beretning, som blandt andet langer hårdt ud efter statsminister Mette Frederiksen, har finansminister Nicolai Wammen (S) oplevet "underlødige forsøg på at omskrive historien, der ingen hold har i virkeligheden". Det skriver han i et debatindlæg i Avisen Danmark.

Han henviser til, at Berlingske chefredaktør, Tom Jensen, har ment, at Minkkommissionens beretning efterlader et "dybt, mørkt, kulsort hul," og at Cepos' direktør, Martin Ågerup, har skrevet, at "man fristes til at kalde det landsskadelig virksomhed".

"Det var en historisk tid, hvor vi stod sammen. Derfor er det også en uforståelig kritik, at coronahåndteringen skulle være kendetegnet ved at være én stor fejl, som nogle borgerlige påstår," skriver Nicolai Wammen i debatindlægget.

Det sker i dag:

  • 10.00: Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) deltager sammen med EU's energiministre i en ekstraordinær samling i Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi. Ministrene skal udveksle synspunkter om energiforsyningssikkerheden og yderligere foranstaltninger, der skal træffes inden næste vinter
  • 21.00: Donald Trump er tilbage i Washington D.C. for første gang, siden han som USA's daværende præsident forlod Det Hvide Hus i januar 2021, efter at hans embedsperiode den 45. præsident udløb. Han skal holde afslutningstalen på et to dage langt topmøde for tænketanken America First Policy Institute.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rosa Lund

MF (EL)
cand.soc. i jura (Københavns Uni.)

Oluf Jørgensen

Offentlighedsrådgiver, forskningschef emeritus (mediejura), Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
cand.jur. (Aarhus Uni. 1971)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)









0:000:00