Dagens overblik: Konservative vil have EU til at undersøge minksagen

God formiddag, og velkommen til Altingets overblik over torsdagens politiske nyheder.

Vi skal både omkring valget af Boris Johnsons afløser i Storbritannien, borgerlig kritik af Venstres kovending om arnepensionen og Konservatives anmodning til kommissionsformand Ursula von der Leyen om at undersøge minksagen. 

Men vi begynder med historien om, at russiske Gazprom igen har åbnet for gassluserne til Europa, efter at Nord Stream 1 har været lukket grundet vedligeholdelse. Det skriver Ritzau ifølge Berlingske.

EU har ellers forberedt sig på, at Rusland ikke ville åbne for gassen til Tyskland som planlagt torsdag. Det skyldes krigen i Ukraine og frygt for, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil benytte gasforsyningen til at lægge pres på EU som modsvar på Vestens økonomiske sanktioner mod landet.

Der går dog noget tid, før gasforsyningen er tilbage på normalt niveau. I øjeblikket leveres omkring 67 millioner kubikmeter gas fra Rusland. Før vedligeholdelsen blev der leveret omkring 167 millioner kubikmeter, som er nok til at forsyne 26 millioner europæiske hjem.

S-regeringen støtter EU-Kommissionens gasplan

Usikkerheden omkring gasforsyningen fra Rusland har fået EU-Kommissionen til at udarbejde en plan for at nedbringe det europæiske gasforbrug.

Planen blev fremlagt onsdag, hvor Kommissionen foreslår at sætte et mål for alle medlemsstater om at reducere gasefterspørgslen med 15 procent mellem 1. august 2022 og 31. marts 2023. Desuden ønsker Kommissionen at få beføjelser til at tvinge gasforbruget ned, hvis der er udsigt til akut gasmangel.

S-regeringen bakker op om EU-Kommissionens forslag, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen til TV 2. Han understreger samtidig, at den enkelte dansker sandsynligvis ikke vil mærke til reduktionen af det europæiske gasforbrug.   

"Det her er ikke noget, som den almindelig dansker vil mærke fra den ene dag til den anden. Vi har været i gang ganske længe i Danmark med at forberede os på denne situation," siger han til mediet.

Borgerlige revser Venstres fredning af arnepensionen

Efter at Venstre har vendt på en tallerken og nu vil frede arnepensionen, får partiet kritik fra borgerlige kollegaer. Det skriver Jyllands-Posten.

"Politik er bare ikke særlig fedt, når det kun handler om at blive valgt," siger formanden for Venstre Ungdom, Maria Gosvig Ladegaard, som dermed kritiserer partifællerne Jakob Ellemann-Jensen, Troels Lund Poulsen og Hans Andersen, som har lovet at frede ordningen i en fælles kronik i Avisen Danmark. 

Ud over Venstres ungdomsparti ærgrer De Konservative og Liberal Alliance sig over Venstres kovending. De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, finder det "unødvendigt," at Venstre "kapitulerer".

Konservative vil have EU til at undersøge minksagen

EU-Kommissionen bør undersøge minksagen og statsminister Mette Frederiksens (S) rolle. Det mener Konservatives europaparlamentariker, Pernille Weiss (K), som har sendt et brev, som Avisen Danmark omtaler, til kommissionsformand Ursula von der Leyen udtrykker bekymring for retsstatsprincipperne i Danmark efter minksagen.

Mens statsministeren ikke har nogen kommentarer til avisen, siger Pernille Weiss, at hun håber på at få EU-Kommissionens vurdering af, om Mette Frederiksens regering har handlet tilstrækkeligt, samt om regeringen er ansvarlig i forhold til retsstatsprincipperne, når den vælger ikke at få lavet en advokatvurdering, som vil kunne belyse, hvorvidt ministrene har handlet groft uagtsomt i minksagen, og om de dermed kan straffes for brud på ministeransvarlighedsloven ved en rigsretssag.

"Jeg er bekymret for retstilstanden i Danmark, når det ser ud til, at undersøgelseskommissionen bliver punktummet i den her sag, præcis som statsministeren ønsker det. Men det kan da ikke passe, at det skal stoppe her. Der er mere, man burde undersøge til bunds. Der er nogle stærkere konsekvenser, der bør drages i den her sag," siger Pernille Weiss til Avisen Danmark.

Ambassadør oplever historisk polarisering før Brasiliens præsidentvalg

Danmarks ambassadør i Brasilien, Nicolai Prytz, mener forud for præsidentvalget i oktober, at valgkampen vil foregå mellem to "ekstremt polariserede yderfløje" med den siddende, liberale præsident Jair Bolsonaro på den ene side og den tidligere præsident Luiz Inácio da Silva (kendt som Lula) fra arbejderpartiet på den anden side. Det skriver Nicolai Prytz i en kronik i Avisen Danmark.

"Den fortsatte polarisering har sat sine spor langt ud over den politiske scene og har på mange måder delt den brasilianske befolkning i to, hvilket allerede har resulteret i flere tilfælde af voldelige konfrontationer".

Ambassadøren skriver i kronikken, at han "selvsagt" har en forhåbning om, at præsidentvalget ender med at være "en glædens dag og en fejring af demokratiet". "Det kan også sagtens blive tilfældet – men selve konteksten giver anledning til en vis bekymring," skriver han.

To finalister fundet i kampen som Boris Johnsons afløser

Det står nu klart, at Boris Johnsons afløser som konservativ partileder i Storbritannien skal findes blandt to topministre fra hans regering, nemlig tidligere finansminister Rishi Sunak og udenrigsminister Liz Truss. Det skriver Politiken.

Kandidatfeltet blev onsdag barberet ned til to, da de konservative medlemmer af Underhuset gav 137 stemmer til Rishi Sunak og 113 stemmer til Liz Truss, som nu må væbne sig med tålmodighed indtil 5. september, hvor vinderen af formandskampen bliver annonceret.

Ud over afstemningen bød gårsdagen i britisk politik på, at Boris Johnson i sin sidste optræden i spørgetimen i Underhuset kom med en stikpille til Rishi Sunak. Boris Johnson sagde, at "hvis vi altid havde lyttet til Finansministeriet, ville vi ikke have bygget motorvejen M25 eller tunnellen under Den Engelske Kanal," som ifølge Politiken var en henvisning til Rishi Sunaks modvilje mod at give skattelettelser, da han var finansminister.

Fortsat udsigt til store udfordringer i SAS

Piloterne i SAS har for få dage siden indgået en ny overenskomst og har derfor indstillet deres strejke, som kostede selskabet op imod én milliard kroner. Men udfordringerne står fortsat i kø for SAS. Situationen risikerer nemlig at gentage sig, når der inden længe skal forhandles en ny aftale på plads for kabinepersonalet, skriver Berlingske. Her stiller kabinepersonalet en stribe krav, som ligner piloternes.

De er i lighed med piloterne utilfredse med etableringen af underselskaberne SAS Connect og SAS Link. Og de kræver genansættelse af 300 medarbejdere, som blev afskediget under coronakrisen.

Og forløbet under pilotstrejken har derfor også rippet op i en konflikt mellem to forskellige fagforeninger i SAS, som begge hører under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Flyvebranchens Personale Union (FPU) har personale i datterselskaberne SAS Link og SAS Connect som medlemmer og beskylder Dansk Metal, som organiserer Dansk Pilotforening, for at have "en vanvittig plan" om at kapre deres medlemmer.

"Det er et misbrug, at man siger, at man kæmper for den danske model. Det handler om, at man ønsker at få kontrol over SAS’ overenskomster og hele SAS, når det kommer til organiseringsområdet. Det er ikke normalt, at man gør det ved en så ødelæggende konflikt, hvor man tager vores medlemmer som gidsler," siger næstformand i FPU Anders Mark Jensen til Berlingske.

Det sker i dag:

• 13:45: Den Europæiske Centralbank (ECB) afholder rentemøde. Alle forventninger peger på en rentestigning for første gang i 11 år.