Dagens overblik: Mette Bock er under pres i medieforhandlinger

POLITISK OVERBLIK: Et flertal uden om kulturminister Bock vil kræve bidrag fra Netflix og andre streamingtjenester til dansk indhold. Og der er bred enighed om at afskaffe studenternes mulighed for at gange karakteren med 1,08. Her er dit morgenoverblik.

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Godmorgen, og velkommen til morgenens overblik over de politiske nyheder på en onsdag, hvor kulturminister Mette Bock (LA) er under nyt pres, og studenternes karakterbonus ser ud til at ryge sig en tur.

Vi begynder med Bock, som måske bliver nødt til at revidere sin plan om fortsat at friholde streamingtjenester fra at betale bidrag i Danmark. En EU-dom har netop fastslået, at det er lovligt for medlemslandene at kræve penge fra tjenester som Netflix og HBO, og nu lægger et flertal uden om regeringen massivt pres på kulturminister Mette Bock for at få indført en afgift.

Det sker i forbindelse med de aktuelle medieforhandlinger, skriver Politiken.

S, SF og DF vil lade indtægterne gå til dansk film. De ønsker, at ”internationale aktører, der tjener rigtig mange penge på det danske mediemarked også bidrager og investerer i det marked”, som medieordfører Mogens Jensen (S) siger.

Mette Bock foretrækker at løse udfordringerne med Netflix og andre internationale giganter i samarbejde med andre lande.

Farvel til karakterbonus
I dag kan studenter gange deres karaktergennemsnit med 1,08, hvis de starter på en videregående uddannelse inden for to år. Men det skal være slut, mener et bredt flertal i Folketinget bestående af alle røde partier og DF. Det skriver Altinget.

"Der er noget dybt ulogisk i, at man har fået en karakter for noget, man er blevet bedømt for, og så kan man begynde at gange den op, fordi man gør noget bestemt, der ikke har noget at gøre med kvalifikationer," siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har for nylig i et folketingssvar givet udtryk for, at han vil "drøfte 1,08-reglens fremtid med SU-aftalepartierne", og at han forventer, at drøftelserne om bonusordningens fremtid indledes efter sommerferien.

Læs også

Danskerne går mest op i EU
De danske vælgere er helt i top blandt dem, der tillægger EU-samarbejdet størst betydning for deres land og for dem selv. Det viser en ny meningsmåling på tværs af de 28 EU-lande, skriver Altinget og andre medier.

Her ét år før næste valg til Europa-Parlamentet, i maj 2019, er danskerne de EU-borgere, der i højest grad betragter det europæiske valg som vigtigt. Det svarer 77 procent af de adspurgte danskere ja til, mens gennemsnittet i EU kun er knap 50 procent. Og tre fjerdedele af danskerne svarer, at de generelt betragter EU som en god ting. Det er en kraftig stigning på hele ni procentpoint siden den sidste måling i efteråret – og den højeste andel, der er målt i Danmark, siden Eurobarometeret i 1974 begyndte at stille spørgsmålet.

Find flere resultater fra undersøgelsen her.

Ellemann er klar til skrappere regler for tunge køretøjer i storbyer
Og så til den nye fødevare- og miljøminister, som vil se på muligheden for at stramme reglerne for tunge køretøjer i byernes miljøzoner.
I sin tiltrædelsestale for tre uger siden sagde Jakob Ellemann-Jensen (V), at han vil sætte ind over for "røg, støj og møg" i byerne. Og i et interview med Politiken siger han nu:

”Mit fokus er først og fremmest udledninger fra de store køretøjer, og om snittet dér er lagt rigtigt.”

Meldingen kommer, efter at en rapport har vist, at miljøzonerne i dag nærmest ikke har nogen virkning på luftkvaliteten i byerne.

Avis advarer mod at gå med på angreb på Finansministeriet
Debatten om Finansministeriets regnemodeller fortsætter. I sidste uge præsenterede Enhedslisten en rapport, som kritiserede Finansministeriet og regeringen for at regne på politiske udspil på en måde, som altid falder ud til de borgerliges fordel. Det fik alle de røde partier i Folketinget til at varsle et opgør med regnemetoderne, hvis de vinder næste valg.

I dag kaster avisen Børsen sig ind i debatten og advarer imod at overlade den politiske lommeregner til Enhedslisten. Ansvarlige politikere bør i stedet bakke op om, at vi har en velfungerende økonomisk værktøjskasse, skriver lederskribenten.

Forleden præsenterede tænketanken Cevea en analyse, der bakker Enhedslisten op: Der er også positive økonomiske effekter af at bruge offentlige kroner på uddannelse og sociale indsatser.

Altinget vil i den kommende tid invitere eksperter og aktører til at tage debatten. Følg den her.

Efter Facebook-undskyldning: Det var lidt af en farce
Vi når også lige en begivenhed fra i går.

For Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, talte til Europa-Parlamentet efter den såkaldte Cambridge Analytica-skandale, hvor en virksomhed fik adgang til Facebook-brugeres personlige data.

Her gav Zuckerberg en klar undskyldning for ikke at have beskyttet folks data bedre. Og han blev stillet en byge af kritiske spørgsmål – om alt fra, om han vil garantere, at Facebook vil betale skat i de lande, de opererer i, til om der vil blive kompensation til de mennesker, hvis data slap ud.

Men ifølge forskellige iagttagere svarede Facebook-topchefen ikke på ret mange af dem – både fordi han ikke ville, og fordi der ikke var afsat mere end en halv time til at svare på samtlige spørgsmål.

”Det var noget af en farce,” siger MEP Morten Løkkegaard (V), som selv var til stede ved høringen, til P1 Morgen.

”Der bredte sig en følelse af surhed, og folk følte sig lidt til grin,” fortæller han.

Det sker i dag

13.00. Møde i folketingssalen med spørgetid til ministrene, hvor blandt andre udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skal svare på spørgsmål fra DF om migrantsituationen i Middelhavet.

17.00. Christianitter holder møde om Pusher Streets fremtid.
I går spærrede christianitterne Pusher Street af, fordi hashgaden har udviklet sig på en måde, som ifølge beboerne ikke er til fristadens bedste. I dag skal der lægges en videre plan.

Og så er Danmark og Sverige onsdag og torsdag vært for verdens største energikonference, Øresund Energy Week.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00