Dagens overblik: S mangler at gennemføre halvdelen af valgløfterne på udlændingeområdet

God formiddag og velkommen til endnu et friskt politisk overblik her hos Altinget. 

Vi begynder med historien om, at halvdelen af Socialdemokratiets valgløfter på udlændingeområdet er ikke blevet indfriet. Det skriver Jyllands-Posten.

Siden 2020 har avisen gjort status på 50 socialdemokratiske valgløfter i udlændingepolitikken, der var med til at give Mette Frederiksen (S) magten som statsminister. De nye opgørelse afslører, at i alt 17 valgløfter er helt gennemført, otte er delvist gennemført, 24 er slet ikke gennemført, og et løfte er ikke muligt at afklare.  

"Vi ville selvfølgelig gerne have lavet flere af dem færdige. Men der er ikke nogen af dem, som vi ikke kommer til at arbejde for. Vi har haft en hård periode med mange ting, som er kommet udefra. Men jeg tror, at når vi kommer til valgdagen, kommer vi til at have langt de fleste af dem i mål," siger udlændingeminister Kaare Dybvad (S) til Jyllands-Posten. 

Vagthund: Støjberg er stadig uværdig til Folketinget

Folketingets partier bør endnu engang tage valgbarheden fra Inger Støjberg, hvis hun genvælges med Danmarksdemokraterne ved det kommende folketingsvalg. Sådan lyder det i dagens Berlingske fra Jesper Olsen, der er ekstern lektor i offentlig ret og formand for organisationen Transparency International Danmark. 

Inger Støjberg blev sidste år idømt 60 dages ubetinget fængsel i Rigsretten for som udlændinge- og integrationsminister at have udstukket en ulovlig instruks om adskillelse af unge asylpar. Dommen gør ifølge Jesper Olsen hende uværdig til Folketinget, uanset at hun har udstået sin straf, og uanset at vælgerne måtte genvælge hende.

"Hvis ikke Folketinget erklærer hende uværdig, er det faktisk det samme, som at Folketinget siger 'vissevasse, det var ikke så alvorligt'. Men jeg kan simpelthen ikke komme på noget, som for en minister er mere alvorligt end at bryde ministeransvarsloven, blive dømt i Rigsretten for det og få 60 dages ubetinget fængsel," siger han til avisen.

Flertal vil gøre det nemmere at undersøge ministre for lovbrud

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, foreslår at indføre et nyt såkaldt lovråd. I rådet skal førende eksperter rådgive Folketinget om håndteringen af ministres mulige lovbrud. Det skriver DR.

"Jeg tror, at det vil være godt, hvis et uafhængigt råd kunne komme med en indstilling, så vi får en standard for, hvornår man rejser sager mod en minister, og hvornår man ikke gør," siger Morten Messerschmidt til DR.

Han henviser til, at Folketinget afviser at nedsætte en advokatundersøgelse for at afdække, om statsminister Mette Frederiksen har brudt ministeransvarlighedsloven i minksagen.

Målet med lovrådet er at sikre samme standard for undersøgelse af ministre, uanset om en blå eller rød regering sidder ved magten, understreger Messerschmidt. Et flertal bestående af Venstre, Radikale, Konservative, Enhedslisten og SF ser positivt på Dansk Folkepartis forslag.

Staten straffer it-svage borgere 

Mellem 20 og 25 procent af befolkningen oplever, at den digitale velfærdsstat underminerer retssikkerheden. Det skriver Politiken. 

Tallene stammer fra en ny forskningsbaseret rapport fra den juridiske tænketank Justitia, som har undersøgt retssikkerheden for digitalt udsatte borgere. Rapporten konkluderer, at den omfattende digitalisering af velfærdsstaten, som stiger, og indførelsen af digitale selvbetjeningssystemer i 2012 til 2015 underminerer rettighederne for en stor gruppe af it-udfordrede danskere. 

"Digitaliseringen af den offentlige sektor er en god løsning for rigtigt mange mennesker, men ikke for alle. Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svage – det gælder i høj grad også for de digitalt svage. Vi skal sikre en digitalisering, som ikke straffer folk for ikke at kunne finde ud af systemerne", siger 3F’s næstformand, Tina Christensen, til Politiken. 

Finansminister Nicolai Wammen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har over for Politiken ikke ønsket at kommentere historien. 

Partier øjner muligheden for topskattelettelser i næste valgperiode 

Hvis regeringsmagten skifter efter det næste folketingsvalg, kan topskatten ende med at blive sat ned eller topskattegrænsen sat op. Det skriver Børsen. 

Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige har talt varmt om topskattelettelser i forbindelse med reformforhandlingerne tidligere i år. Samtidig har Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, talt for at hæve topskattegrænsen, mens Inger Støjberg med sit parti Danmarksdemokraterne er åben for topskattelettelser.

Dertil kommer Radikale, som gentagne gange har plæderet for lavere topskat. De syv partier vil ifølge en meningsmåling, som Megafon foretog på vegne af TV 2 og Politiken i juli, få 57,2 procent af stemmerne, hvis folketingsvalget fandt sted i morgen. 

"Det er blevet mere sandsynligt at få topskattelettelser igennem. Forudsætningen er, at der kommer et borgerligt flertal efter valget," siger politisk leder Alex Vanopslagh (LA) til Børsen

Blair: Vi nærmer os afslutningen på Vestens dominans

Vi befinder os netop nu et skelsættende sted i verdenshistorien, hvor Vestens dominans nærmer sig sin afslutning, mens stormagter som Rusland og Kina vinder frem. Sådan lyder analysen fra tidligere premierminister i Storbritannien Tony Blair i en tale til sikkerhedspolitisk forum, skriver TV 2.

Her forudser han en geopolitisk fremtid, hvor flere stormagter konkurrer om at sætte dagsordenen, og at særligt Kina kommer til at drive forandringen. Derfor bør USA og resten af Vesten sikre, at Kine ikke bliver militært overlegen, understreger han.

"Vi bør øge vores forsvarsudgifter og opretholde militær overlegenhed. USA og dets allierede bør være tilstrækkeligt stærke til at klare enhver trussel eller konflikt på alle områder," lyder det fra Tony Blair.

Ingen løsning på SAS-konflikt trods maratonforhandlinger

Forhandlingerne mellem SAS og flyselskabets strejkende piloter nærmer sig ifølge SAS' forhandlingsleder, Marianne Hernæs, en finale, der ender med enten en aftale eller et sammenbrud. Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

"Vi begynder at nærme os et tidspunkt, hvor jeg som forhandlingsleder må indse, at nu kommer vi ikke længere," sagde Marianne Hernæs mandag, da hun var på vej ind til forhandlingerne

Parterne i SAS-konflikten forhandlede i weekenden i over 33 timer, men nåede trods maratonforhandlingerne ikke frem til en løsning på uenighederne om piloternes nye overenskomst. Danmark er hovedaktionær i SAS, som indtil videre har tabt mere end én milliard kroner på strejken.

Det sker i dag: 

• Klokken 9: SAS-forhandlingerne fortsætter.