Danmark er verdensmestre i at spotte sygdomme hos fostre. Men det har en bagside, siger Etisk Råd

Teknologi giver hastigt flere muligheder for at finde sygdomme og afvigelser hos fostre under graviditeten, men det kan også føre til aborter på tvivlsomt grundlag. Nu anbefaler Etisk Råd nationale retningslinjer for, hvad det offentlige skal tilbyde undersøgelser for. 

Formand for Etisk Råd Leif Vestergaard Pedersen har onsdag offentliggjort de nye anbefalinger om undersøgelser af fostre. 
Formand for Etisk Råd Leif Vestergaard Pedersen har onsdag offentliggjort de nye anbefalinger om undersøgelser af fostre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

Unødige bekymringer, øget stigmatisering af borgere med sygdomme og i værste fald risiko for aborter på forkerte grundlag.  

Det er bagsiden ved meget omfattende undersøgelser for sygdomme hos fostre. Derfor bør politikerne overveje at sikre nationale retningslinjer for udvælgelsen af dem.  

Sådan lyder en ny anbefaling fra Etisk Råd, som dog samtidig enstemmigt slår fast, at fri og lige adgang til undersøgelser for alvorlige sygdomme grundlæggende er godt.  

“Det Etiske Råd anbefaler, at der udarbejdes nationale retningslinjer, som indeholder en prioritering af, hvilke fosterdiagnostiske fund der systematisk skal oplyses om. Disse retningslinjer skal løbende opdateres, vejledt af aktuel forskning,” skriver rådet.  

Det er ikke mindst nødvendigt, fordi der screenes og undersøges for flere og flere sygdomme af vidt forskellig alvorsgrad. Og Danmark skiller sig i forvejen ud, når det kommer til omfanget af undersøgelser, lyder det.

Valget af undersøgelser er nemlig i høj grad styret af, hvad der rent teknisk er muligt. Men med hjælp fra et ekspertudvalg bør området ifølge Etisk Råd styres langt mere bevidst.  

“I de tilfælde, hvor programmet undersøger for forhold, som ikke er tilstrækkeligt alvorlige og/eller sandsynlige, er det både af hensyn til ikke at skabe unødig bekymring hos den gravide, af hensyn til fosterets interesse i at leve, af hensyn til at undgå stigmatisering af de personer, som lever med tilstandene, og af hensyn til samfundets generelle menneskesyn, at rådsmedlemmerne ikke mener, den slags undersøgelser bør indgå i programmet,” står der i anbefalingerne.  

Etisk Råd hæfter sig ved, at anbefalinger er tæt knyttet til spørgsmål om abort. Herunder grænsen for den frie abort, som i dag ligger på 12 uger, men som rådet i 2023 selv har anbefalet at hæve til 18 uger.  

Den hastige udvikling inden for fosterdiagnostik betyder nemlig, at det bliver muligt at få flere informationer om fostret langt tidligere i graviditeten. 

Altinget logoEtik og Tro
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget etik og tro kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00