Analyse af 
Thomas Lauritzen

Danmark mangler en kommissær, mens Vestager løber rundt i Europa efter nyt job

Frustrationen vokser blandt medlemslandene, fordi beslutningen om den nye chef for EU’s investeringsbank lader vente på sig. Ingen tør tro på afklaring under denne uges finansministermøder. Margrethe Vestager er stadig på orlov, men Danmark tager det roligt.

Mens Margrethe Vestager står i venteposition, har Danmark ingen EU-kommissær.
Mens Margrethe Vestager står i venteposition, har Danmark ingen EU-kommissær.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Hvor længe kan Danmark være det eneste EU-land uden en kommissær, før det får konsekvenser for den danske indflydelse på vigtige europæiske tiltag?

Det spørgsmål vokser hastigt i relevans, efter at Margrethe Vestager nu har været på orlov i seks uger, uden at der er udsigt til en afgørelse om hendes mulige jobskifte.

Den danske kandidat har haft travlt, for hun ved godt, at det her job ikke bare tilfalder hende automatisk.

Mens udnævnelsen af en ny chef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) står i stampe, er forslag af stor betydning for dansk økonomi og politik på vej til beslutning i Kommissionen uden den danske næstformands deltagelse.

Det gælder for eksempel et vigtigt nyt udspil om støtte til Europas vindmølleindustri, som er ventet i næste uge.

Mandag og tirsdag i denne uge samles de europæiske økonomi- og finansministre i Luxembourg til et EU-ministermøde, hvor der havde været håb om at udpege den nye bankchef. Udnævnelsen ventes da også som minimum diskuteret i kulissen, men ifølge Altingets oplysninger er der stadig ingen afklaring af, hvorvidt Vestager eller en anden kandidat kan samle flertal.

Processen trækker ud, og det efterlader i mellemtiden Danmarks kommissærstol i Bruxelles tom. Set i det lys kan det virke overraskende, at den danske regering ikke gør mere for at få udnævnelsen overstået i en fart.

Stadig fem kandidater i spil

Til nytår går tyskeren Werner Hoyer på pension efter næsten 12 år som chef for EIB – verdens største multilaterale bank med årlige udlån på hundredvis af milliarder kroner, både inden for og uden for Europa.

Kapløbet om at finde hans afløser blev for alvor skudt i gang i begyndelsen af september, hvor i alt fem kandidater fra fem forskellige medlemslande meldte sig klar.

Polen og Sverige stiller med to nuværende næstformænd fra bankens direktion, og Italien foreslår landets vicenationalbankdirektør som kandidat. Men de to tungeste kandidater er Margrethe Vestager, der har ni år på bagen som topchef i EU-Kommissionen, og så Spaniens finansminister og vicepremierminister, Nadia Calvino.

Den Europæiske Investeringsbank
  • Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i Luxembourg er verdens største multilaterale bank.
  • Den er EU’s egen bank med lånegarantier stillet af de 27 medlemslande selv. Banken låner for eksempel penge til store offentlige infrastrukturprojekter.
  • Siden sin skabelse i 1958 har EIB udlånt over 7.500 milliarder kroner. Alene sidste år udlånte den op mod 500 milliarder kroner.
  • Langt de fleste penge går til projekter inden for medlemslandene selv, ikke mindst i Spanien, Italien og andre sydeuropæiske lande.
  • Op til 10 procent af kapitalen kan bruges på projekter uden for Europa, bl.a. i Afrika.
  • I de senere år er EIB’s betydning vokset, primært som kanal for investeringer i Europas grønne omstilling og som et vigtigt redskab i den kommende genopbygning af Ukraine efter krigen.

Forventningen hos mange var, at svenskerne, polakkerne eller italienerne ret hurtigt ville trække deres mindre åbenlyse kandidater ud af kapløbet, så feltet kunne snævres ind. Men så nemt skulle det ikke gå.

På vej til denne uges ministermøder er der stadig fem kandidater, og situationen synes at sidde fast i primært fransk-tysk ubeslutsomhed.

Tidligere har udnævnelserne til den diskrete investeringsbank været relativt smertefrie, fordi de fløj under de flestes politiske radar. Men denne gang er bankens betydning vokset så meget, at der er større pres og mere politisk bevågenhed.

Investeringsbanken vokser i betydning

En af grundene til det er, at mange medlemslande har behov for investeringer i industriel udvikling og grøn omstilling på et tidspunkt, hvor EU’s andre pengekasser er tømt af pandemien og krigen i Ukraine.

En anden grund er, at Europa forbereder sig på at skulle investere enorme beløb i genopbygningen af Ukraine efter krigen. Her mener for eksempel Margrethe Vestager, at fremtidens EIB bør spille en afgørende rolle.

En tredje grund til, at chefstolen i Den Europæiske Investeringsbank pludselig er blevet så varm, er timingen: Næste år skal der udpeges nye topchefer i både EU og Nato, og i dette store magtpuslespil kan jobbet i EIB også spille ind.

Læs også

Pudsigt nok kan den sidstnævnte pointe også være en grund til, at regeringen i Danmark måske inderst inde ikke håber, at Vestager får held med sit kandidatur.

Ingen af de tre regeringspartier føler, at de skylder den tidligere radikale leder noget særligt; og hvis hun skulle få jobbet i EIB, så kan det efterfølgende blive sværere for Danmark at kræve et af de tungeste job i EU-Kommissionen. For så har Danmark ”fået sit”.  

Den danske regering presser ikke på

Det er naturligvis ikke, hvad SVM-regeringen siger offentligt. Men man kan bemærke, at de færreste ministre med indflydelse på sagen siger noget særligt om Vestagers kandidatur.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og statsminister Mette Frederiksen (S) virker ikke specielt insisterende i Bruxelles – og der er absolut ingen interesse for forløbet i Erhvervsministeriet, selv om Morten Bødskov (S) trods alt repræsenterer Danmark i EIB’s styrelsesråd.

Ministeren konsulterer i denne periode intensivt med det formål at nå frem til en beslutning så snart som muligt.

talsmand for Vincent Van Peteghem, Belgiens finansminister og formand for EIB's styrelsesråd

Økonominister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil naturligvis tale for den danske kandidat, ”hvis emnet kommer op” under de 27 EU-landes økonomi- og finansministermøder i denne uge, lyder det. Men nogen større kampagne for at vinde jobbet til Danmark synes der ikke at være.

Ifølge Altingets oplysninger, så vil det ”ikke være Danmark, der presser på for en hurtig beslutning nu,” som en kilde siger. Det skyldes, at man i de danske ministerier har fået indtryk af, at tiden arbejder for Vestagers kandidatur i øjeblikket.

Forventningen er stadig, at feltet på et tidspunkt vil snævre sig ind til en tvekamp mellem den danske kommissær og den spanske finansminister.

Tvekampen mellem nord og syd

Slaget mellem Margrethe Vestager og Nadia Calvino kan ses som et klassisk sammenstød mellem en liberal og en socialist, mellem små og store lande eller mellem nettobidragsydere mod nord og nettomodtagere i det sydlige Europa. I praksis er det dog mere kompliceret.

Vestagers kapløb
  • I juni meddelte Vestager, at hun søger jobbet som ny chef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i Luxembourg.
  • Jobbet bliver ledigt, når tyskeren Werner Hoyer går på pension 1. januar efter 12 år i toppen af EIB.
  • Vestagers kandidatur blev officielt fremsat af den danske regering 5. september, hvor ansøgningen fra danskeren og fire andre kandidater var blevet godkendt.
  • Det betød, at hun straks gik på ulønnet orlov fra sit job som konkurrencekommissær og ledende næstformand for digital udvikling i Kommissionen.
  • De andre kandidater er Spaniens finansminister, Nadia Calvino, Italiens vicenationalbankdirektør, Daniele Franco, og to nuværende næstformænd i EIB’s direktion: polske Teresa Czerwinska og svenske Thomas Östros.
  • Den nye chef skal formelt udpeges af EIB’s styrelsesråd, som er sammensat af ministre fra alle 27 lande (fra dansk side erhvervsminister Morten Bødskov).
  • Formanden for styrelsesrådet er i øjeblikket Belgiens finansminister, Vincent Van Peteghem.
  • Når beslutningen skal tages, kræver den et markant dobbelt flertal af både lande og kapitalandele: to tredjedeles flertal med minimum 18 medlemslande – men også en sum af lande, der repræsenterer mindst 68 procent af bidragene til bankens egenkapital.
  • Eftersom de tre største lande – Tyskland, Frankrig og Italien – hver leverer 18,8 procent, så kan bare to af dem i fællesskab derfor udgøre et blokerende mindretal.

Hvis Italiens kandidat dropper ud, så vil den højre-nationalistiske italienske regering måske i sidste ende hellere støtte en liberal dansker end en socialistisk spanier. Det er også muligt, at Frankrigs liberale præsident ender med at bakke op om Vestager, selv om Emmanuel Macron har haft en del uenigheder med danskeren om alt fra industripolitik til atomkraft.

Tysklands socialdemokratiske forbundskansler ventes at støtte Nadia Calvino, men Olaf Scholz er samtidig også selv under internt pres fra sine liberale og grønne regeringspartnere.

En analyse kan være, at dette komplicerede spil vil ende med at falde ud til Vestagers fordel, fordi der reelt er bredere støtte til hende.

Et ekstra argument for Vestager er, at Spaniens socialistiske regering faktisk hænger i en tynd tråd efter et meget uklart valgresultat i juli. Og hvis der bliver udskrevet nyvalg, eller hvis højrefløjen på anden måde griber magten i Madrid, er der så overhovedet en spansk kandidat til EIB?

Onde tunger siger, at det i løbet af få måneder i stedet kunne blive premierminister Pedro Sanchez, der leder efter et nyt job. Den slags er selvfølgelig spekulation, men det indgår i de forskellige regeringers analyse af kapløbet.

Spaniens kandidat har en stor fordel

På den anden side, så er der også mange grunde til, at Calvino står stærkt. Som finansminister kender hun personligt stort set alle de andre ministre, der er involveret i udnævnelsen. Og så sidder hun ovenikøbet for bordenden, fordi Spanien bestrider det roterende unionsformandskab i dette halvår.

Det betyder for eksempel, at det er Nadia Calvino, der styrer møderne blandt de europæiske økonomi- og finansministre mandag og tirsdag i denne uge.

Ganske vist vil det ikke være hende, der i margenen af møderne søger efter konsensus for hendes eget, Vestagers eller andres kandidatur. Den opgave er tilfaldet Belgiens finansminister, Vincent Van Peteghem, fordi han for tiden er formand for styrelsesrådet i Den Europæiske Investeringsbank.

Men alligevel er der ingen tvivl om, at den spanske kandidat har helt uforholdsmæssigt gode muligheder for at gøre opmærksom på sig selv over for de ministerkolleger, der kunne give hende jobbet. Hun er simpelthen i lokalet sammen med dem. Det er Vestager ikke.

Vestager gør sine hoser grønne

Det forspring har Margrethe Vestager kæmpet for at indhente, lige siden hun 5. september formelt blev kandidat til EIB og derfor midlertidigt fratrådte sit job i EU-Kommissionen.

Som den eneste af kandidaterne har danskeren udtalt sig vidt og bredt i internationale medier om, hvordan fremtidens europæiske investeringsbank med hende ved roret ville skulle arbejde hurtigere, være endnu mere grøn og mere risikovillig – for eksempel ved at investere store lån i genopbygningen af Ukraine.

Læs også

Vestager har også talt med ministre fra en række medlemslande for at gøre sine hoser grønne; ikke mindst i Frankrig, hvor hun har gjort meget ud af at udtrykke en mere ”pragmatisk” holdning til eventuelle EIB-lån i fremtiden til både atomkraft, forsvarsindustri og minedrift. Den danske kandidat har haft travlt, for hun ved godt, at det her job ikke bare tilfalder hende automatisk.

Faktisk er der meget, der tyder på, at Margrethe Vestager ikke selv deler den danske regerings opfattelse af, at tiden arbejder for hendes kandidatur. Hun virker frustreret over, at hun som den eneste af de fem kandidater har måttet tage orlov på ubestemt tid og dermed lægge sin skæbne i en meget uklar og lukket proces.

Den frustration står kommissær Vestager ikke alene med.

Utilfredshed med lukket proces

Efter seks uger uden nogen synlige fremskridt er flere af de mindre medlemslande irriterede over det uigennemsigtige og langtrukne forløb. I forbindelse med disse dages møder i Luxembourg ventes nogle ministre derfor at kritisere den forhandlingsproces, som Belgiens finansminister har ansvar for at lede.

”Ministeren konsulterer i denne periode intensivt med det formål at nå frem til en beslutning så snart som muligt,” skriver finansminister Vincent Van Peteghems talsmand i en e-mail til Altinget.

Danmark har været vant til at have en vigtig stemme ved det bord i alle de ni år, Margrethe Vestager har haft en ledende rolle i Bruxelles. Den indflydelse har vi ikke i øjeblikket.

Mere vil belgierne ikke ud med nu. Der er bare adskillige regeringer, som slet ikke føler, at de bliver konsulteret særlig intensivt i spørgsmålet om EIB’s ledelse. Det gælder for eksempel hollænderne og nogle af de central- og østeuropæiske lande.

”Der lyder en voksende kritik i kredsen af, at belgierne trækker tiden ud, og at de mest af alt bare konsulterer de største lande, som ikke kan bestemme sig,” siger en kilde tæt på processen.

Mens tiden går, står Danmarks stol i EU-Kommissionen tom. Det er ikke uden betydning. Selv om en EU-kommissær ikke er sit lands nationale ’ambassadør’ i unionens ledelse, så er det vigtigt, at også danske holdninger og interesser bliver afspejlet i kommissærernes arbejde.

Danmark mister indflydelse for hver dag

Danmark har været vant til at have en vigtig stemme ved det bord i alle de ni år, Margrethe Vestager har haft en ledende rolle i Bruxelles. Den indflydelse har vi ikke i øjeblikket.

Vestager har for eksempel ikke været en del af de smerteligt betydningsfulde og historiske diskussioner om EU’s støtte til palæstinenserne, der rystede Kommissionen i sidste uge.

Der har heller ikke været nogen dansk næstformand at henvende sig til for Vestas eller andre i Danmarks vindmølleindustri i opløbet til, at EU-Kommissionen i næste uge præsenterer en stor pakke forslag til udvikling af vindenergi i Europa.

Læs også

Hvis det nuværende dødvande fortsætter, vil der heller ikke være nogen dansker med, når Kommissionen i november fremlægger en ny strategi for europæisk forsvarsindustri. Eller når kommissærerne skal vedtage de fremskridtsrapporter, der potentielt bliver afgørende for, om EU åbner optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova.

I den situation kunne man forvente at finde Danmark blandt de lande, der presser på for en hurtig udnævnelse af chefen for Den Europæiske Investeringsbank. Sådan at Margrethe Vestager enten kan vende tilbage til sit job i Kommissionen, eller man kan udnævne en ny dansk kommissær til at afløse hende hurtigst muligt.

Men regeringen virker foreløbig påfaldende uinteresseret i processen. På trods af, at Danmark er det eneste af de fem lande med kandidater, som taber indflydelse for hver dag, der går.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

Nadia Calviño

Finansminister, Spanien, vicepremierminister, Spanien
Økonomi (Complutense University of Madrid), jura (National University of Distance Education)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

0:000:00