Danmark tøver med at støtte EU-udvidelse med Albanien og Makedonien

VESTBALKAN: Den danske regering vil på et EU-møde tirsdag ikke melde klart ud, om den vil bakke op om optagelsesforhandlinger med Albanien og Makedonien, der begge bejler til et EU-medlemskab. Flere partier kritiserer regeringens lurepasser-strategi.

Tirsdag diskuteres det, hvorvidt EU skal påbegynde optagelsesforhandlinger med Albanien og Makedonien. Den danske holdning er kritisk, men regeringens forhandlingsmandat møder kritik.
Tirsdag diskuteres det, hvorvidt EU skal påbegynde optagelsesforhandlinger med Albanien og Makedonien. Den danske holdning er kritisk, men regeringens forhandlingsmandat møder kritik.Foto: Hektor Pustina/AP/Ritzau Scanpix
Kristoffer Kvalvik

BRUXELLES: Det bliver kaldt et lurepassermandat.

Tirsdag skal de 28 EU-medlemslande mødes i Luxembourg og give deres mening til kende på spørgsmålet om, hvorvidt EU skal påbegynde optagelsesforhandlinger med Albanien og Makedonien.

Det kræver enstemmighed blandt de 28 EU-medlemslande, før man kan starte forhandlingerne. Men den danske holdning er ifølge Altingets kilder, at man forholder sig kritisk og afventende.

Et flertal i Folketinget har derfor givet regeringen et forhandlingsmandat, der ifølge Altingets oplysninger giver regeringen fleksibiliteten til at vurdere, hvordan den skal handle på selve rådsmødet. Det er altså hverken et klart ja eller nej.

Fakta
Det skal landene leve op til
Et EU-medlemskab afhænger af, om landet lever op til en række kriterier, der går under navnet Københavns-kriterierne. De kræver blandt andet:

En stabil stat, der kan garantere demokrati, retssikkerhed, menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter. 

En fungerende markedsøkonomi og kapacitet til at tackle markedskræfterne på EU’s indre marked. 

Evnen til at kunne levere på de krav, der ligger i medlemskabet, herunder at kunne deltage i en politisk, økonomisk og monetær union.

Mandatet udstikker, at man vil være skeptisk overfor nye optagelsesforhandlinger. Men omvendt forbeholde sig retten til ikke at stille sig på bagbenene overfor det, hvis Danmark står alene med sin position.

”Det er vigtigt, at landene arbejder sig hen imod en mere stabil økonomisk og politisk udvikling. Men vi er klar over, at europæernes appetit og fællesskabets mulighed for at absorbere nye medlemmer er meget begrænset i de kommende mange år. Den balance er udtrykt i det mandat, selvom det var et lurepassermandat,” siger EU-ordfører Peter Hummelgaard (S), der selv stemte for mandatet.

Det hollandske veto
Holland forventes at komme med et veto, efter det hollandske parlament 21. juni blokerede et forslag, der ville give regeringen mandat til at stemme for. Gør Holland det, er der ikke enstemmighed, og forhandlingerne vil ikke gå i gang.

Det betyder, at Danmark ikke behøver at stemme imod, da man kan gemme sig bag det hollandske veto. 

Dermed slipper Danmark for at skulle stemme imod forhandlingernes start. Til spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks holdning vil komme ordentligt til udtryk, hvis man ”gemmer sig” bag Hollands veto, svarer Peter Hummelgaard:

”Det vil komme til udtryk ved, at Danmark ikke aktivt modarbejder Hollands veto. Omvendt skal Danmark heller ikke stå alene med at blokere for yderligere fremskridt, og det, synes jeg, er en meget pragmatisk måde at håndtere den situation på.”

For ham er det vigtige, at Danmark ikke aktivt kæmper for en udvidelse på Balkan:

”Det er slet ikke realistisk, hverken for landene på Balkan eller for de øvrige medlemslande. Og slet ikke for europæernes opbakning til det fælles projekt.”

Tre partier imod
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet var imod forhandlingsmandatet, men af vidt forskellige grunde .

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, forklarer, at man ville have et klart nej i mandatet, da man ser for mange kulturelle og religiøse forskelle mellem primært Albanien og EU-landene.

Alternativet derimod ville have et mandat, der sagde klart ja til at starte forhandlingerne, forklarer partiets EU-ordfører, Rasmus Nordqvist:

”Vi mener, at det er en god idé at starte optagelsesforhandlinger med landene på Vestbalkan, fordi det vil være med til at skabe stabilitet, og det vil give incitamenter til en positiv udvikling.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen.

Læs hele artiklen på Altinget: eu.

Dokumentation

EU og Vestbalkan
Så langt er de seks lande mod optagelse i EU:

Montenegro
Startede optagelsesforhandlinger i 2012. Har åbnet 30 af de 35 såkaldte kapitler i EU og lukket tre. Ses af EU-Kommissionen som en af frontløberne til at blive optaget i klubben. Landet blev medlem af Nato sidste år.

Serbien
Har været kandidatland siden 2012 og startede optagelsesforhandlinger i 2014. Også en af frontløberne. Har åbnet 12 kapitler ud af 35 og lukket to. Bliver blandt andet holdt tilbage af sin modvilje mod at anerkende Kosovos selvstændighed.

Albanien
Er officielt kandidatland siden 2014, men afventer stadig grønt lys fra EU-Kommissionen til at kunne starte egentlige optagelsesforhandlinger.

Makedonien
Er kandidatland, men afventer også grønt lys til optagelsesforhandlinger. Det skyldes blandt andet den langtrukne navnestrid med nabolandet Grækenland om retten til at kalde sig Makedonien, der også er navnet på den græske region på den anden side af grænsen. Den konflikt er nu løst, da både Grækenland og Makedonien blev enige om det mundrette Republikken Nordmakedonien.

Bosnien-Herzegovina
Har ansøgt om kandidatstatus i februar 2016. Det har dog stadig lange udsigter, i og med at landet stadig ikke har et funktionelt demokrati i normal forstand, eftersom det stadig er opdelt langs etniske linjer, sådan som det blev bestemt i Dayton-aftalen i 1995.

Kosovo
Landet, der løsrev sig fra Serbien i 2008, er endnu ikke anerkendt af alle EU-lande, hvilket sætter visse begrænsninger. Landet har dog indgået en såkaldt stabiliserings- og associeringsaftale med EU. EU kører også en særlig dialog mellem Kosovo og Serbien for at normalisere forholdet mellem de to parter.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Kristensen Berth

Sekretariatschef, DF, byrådsmedlem (DF), Vallensbæk Kommune
cand.mag. i historie og samfundsfag (Københavns Uni. 2002)

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024