Danske søgninger i Europol stagnerer - resten af Europa firedobler

BRUXELLES: Danmark er bagud, når det kommer til at søge i Europols databaser.

Det er meldingen fra den EU-venlige Tænketanken Europa, der har set på antallet af søgninger i en årrække.

Tallene viser, at Danmark i 2017 søgte 87.876 gange sammenlignet med 92.596 året før. Et lille fald, men sammenlignet med andre landes søgninger er tendensen enestående.

Her er antallet søgninger firedoblet de sidste tre år, og direktør i Tænketanken Europa, Bjarke Møller, mener, at det skyldes udfordringer forårsaget af Danmarks retsforbehold.

”Vi har argumenteret for, at adgangen til den direkte søgning i databasen ville forsvinde med forbeholdet. Og det er faktisk rigtigt, der er ikke direkte søgning i EIS-databasen (Europols database. red.),” siger han og fortsætter:

”Vi gør det stadig på den gamle håndværksmåde, hvor man ringer til en politimand, som skal finde en funktion. Det er derfor, Danmark hænger fast, vi stagnerer, og vi befinder os tilbage i det 20. århundrede i stedet for at komme ind i det 21. århundrede.”

DF: Bjarke Møller opfinder argumenter
Tidligere på året kom det frem, at Danmark i første kvartal af 2017 havde søgt mere i databasen end i samme periode for 2016. Det førte til en diskussion om, hvorvidt forbeholdet overhovedet havde en indflydelse på dansk politis arbejde med søgninger.

De nye tal viser en anden tendens, hvor Danmark halter bagud, men forskellen er dog ikke noget, Dansk Folkeparti tager tungt.

Anders Vistisen (DF), medlem af EU-Parlamentet, peger på, at Danmark i forvejen var det land, der søgte mest per indbygger.

”Når vi i forvejen lå i toppen i forhold til andre lande, så er det jo ikke mærkeligt, at andre lande, der kommer fra et langt lavere niveau, søger mere,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: EU.