Danmark svømmer i penge, men vi opfører os, som om tanken er tom

Vi borgere svømmer også i penge. Vi har aldrig (os over 18 år) haft så mange penge i banken som nu. I maj var tallet 1.119 milliarder. 

I 2022 blev der igen sat ny rekord i pensionsindbetalinger med 137,7 milliarder. Det var 7,3 milliarder mere end i 2021 og betyder, at vi også sparer flittigt op til alderdommen. 

Sundhedsproblemerne under corona og eksplosionen i energipriserne var jo reelle nok, men udviklingen i betalingsbalancen, skatteindtægterne og den lave ledighed kom bag på økonomerne

Henrik Kaufholz

Politikere og økonomer kan i disse dage ikke blive trætte af at tale om inflationsfaren. Nej, den er ikke helt drevet over. Men i august var den nede på 2,4 procent mod 9,9 for et år siden. Det betyder, at de fleste lønmodtagere igen har stigende realløn.

Og der er rekordmange lønmodtagere. I sommer satte arbejdsmarkedet en ny rekord på 2.997.300 beskæftigede. Så naturligvis er arbejdsløsheden – også et kendt spøgelse – lav, nemlig 2,8 procent.

Hvorfor i alverden har vi ikke opdaget, at her ikke er krise, men rigdom? Hvorfor kom det store ’råderum’ som en overraskelse?

Sundhedsproblemerne under corona og eksplosionen i energipriserne var jo reelle nok, men udviklingen i betalingsbalancen, skatteindtægterne og den lave ledighed kom bag på økonomerne.

De mente hele tiden, at de næste tal ville være krisetal. Den nye regering var også interesseret i at fremstå som en handlekraftig regering, der kunne håndtere kriser. De fantastisk gode tal kom bag på masser af beslutningstagere, der i stedet indtil for nogle uger hellere spredte lidt pessimisme.

Danmark skal lære at leve som et rigt samfund. Coronakrisen og de høje energipriser i kølvandet på Ruslands overfald på Ukraine må have lært os, at dansk økonomi er virkelig robust. Historisk set tog Knud Heinesen fejl.

Men er der da slet ingen problemer? Jo da. Trods rigdommen kniber det at få velfærdssamfundet bemandet.

Det store overskud på betalingsbalancen fortæller, at vi sagtens kan investere mere, end vi gør. Både det offentlige og erhvervslivet

Henrik Kaufholz

Vi uddanner for få lærere, sosu-assistenter, sygeplejersker og alle de andre faggrupper, der skal holde skoler, sygehuse og al den anden velfærd i gang.

Desværre flygter folk også fra de fag. Ledige stillinger overalt. Hvis jeg var politiker, ville jeg bruge de fleste af min vågne timer til at tænke over og løse de problemer.

Når der er så mange penge i hele systemet, skal vi opføre os som de rige, vi faktisk er.

Nå, og hvad gør så mangemillionærer og milliardærer med deres formuer? De investerer. Derfor bliver de – som regel da – ved at være rige.

Det store overskud på betalingsbalancen fortæller, at vi sagtens kan investere mere, end vi gør. Både det offentlige og erhvervslivet.

Så nogle af overskudsmilliarderne kunne passende blive brugt til at købe den landbrugsjord, vi gerne vil have ud af produktion for at mindske udslippet af CO2.

Nogle andre kunne bruges på fjernvarme, hvor der mangler penge til færdige projekter.

Endnu andre på solcelleanlæg på private huse og på at udskifte små vindmøller på land. Og udbygge den kollektive trafik i de fire største byer.

Selv efter massive grønne investeringer er der stadig penge at gøre godt med. Man kunne jo bruge nogle af dem på de fattigste.

Trods den fælles rigdom har det danske samfund nemlig et snigende ulighedsproblem. De rige bliver langsomt rigere og de fattige fattigere.

Sådan behøver det ikke være. Så skattelettelser i bunden. Og en justering opad i overførselsindkomster.

Der skal også hældes nogle flere penge ud over den offentlige sektor. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop beregnet, at velfærden er underfinansieret med 22,5 milliarder kroner. Hvis vi skulle have samme velfærd som i 2015, mangler der 22,5 milliarder kroner. Ikke noget at sige til, at borgmestrene brokker sig.

Der er råd til det. Fat det nu.