Kommentar af 
Henrik Kaufholz

Danmark svømmer i penge, men vi opfører os, som om tanken er tom

Vi skal lære at administrere vores rigdom og ikke hele tiden tro, at en økonomisk nedtur venter lige om hjørnet, skriver Henrik Kaufholz.

Danmark skal lære at leve som et rigt samfund. Coronakrisen og de høje energipriser i kølvandet på Ruslands overfald på Ukraine må have lært os, at dansk økonomi er virkelig robust, skriver Henrik Kaufholz. 
Danmark skal lære at leve som et rigt samfund. Coronakrisen og de høje energipriser i kølvandet på Ruslands overfald på Ukraine må have lært os, at dansk økonomi er virkelig robust, skriver Henrik Kaufholz. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Henrik Kaufholz
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De færreste har rigtigt forstået det, og mange – også økonomer – tvivler stadig på tallene. Kan de virkelig passe?

Mange kan huske en socialdemokratisk finansminister, Knud Heinesen, der i 1979 mente, at vi var på vej mod afgrunden. Så tvivlen sidder i knoglerne.

Men den er god nok. Dansk økonomi har det godt over næsten hele linjen. Ikke engang coronanedlukningerne kunne slå den ud af kurs. Kongeriget svømmer i penge.

Lad os tage det fra en ende af.

Der er en beskeden, men konstant økonomisk vækst. Den er i øjeblikket omkring 1,0 procent om året. Ikke prangende, men over gennemsnittet i EU

Dansk økonomis klassiske akilleshæl, betalingsbalancen, har det fremragende. Nærmest for godt. Overskuddet er på en lille milliard kroner – om dagen vel at mærke. I juli blev det til et plus på 22,4 milliarder kroner.

Det vil sikkert komme som en overraskelse for mange, at statskassen de senere år har haft stort overskud

Henrik Kaufholz

Det betyder, at det danske samfund ikke længere har gæld i udlandet, men at udlandet skylder os 1.792 milliarder kroner. Tallet svinger på grund af kursændringer for valuta, aktier og værdipapirer, men det er afsindigt mange penge.

Man må bare håbe, at vore debitorer kan betale, når vi skal have pengene tilbage.

Danmark har også bedre styr på de offentlige finanser end næsten alle andre lande.

Det vil sikkert komme som en overraskelse for mange, at statskassen de senere år har haft stort overskud. Kun i et kvartal under coronaepidemien gav staten flere penge ud, end den fik ind.

I både 2021 og 2022 havde den danske stat det største overskud i EU. Sidste år var overskuddet på de offentlige finanser 93 milliarder kroner.

Det fortsætter. Første kvartal i år var overskuddet på 19,5 milliarder kroner.

Til gengæld var statsgælden ved udgangen af april kun 299 milliarder kroner – 27 milliarder mindre end året før. Der er altså orden i de offentlige finanser.

Læs også

Vi borgere svømmer også i penge. Vi har aldrig (os over 18 år) haft så mange penge i banken som nu. I maj var tallet 1.119 milliarder. 

I 2022 blev der igen sat ny rekord i pensionsindbetalinger med 137,7 milliarder. Det var 7,3 milliarder mere end i 2021 og betyder, at vi også sparer flittigt op til alderdommen. 

Sundhedsproblemerne under corona og eksplosionen i energipriserne var jo reelle nok, men udviklingen i betalingsbalancen, skatteindtægterne og den lave ledighed kom bag på økonomerne

Henrik Kaufholz

Politikere og økonomer kan i disse dage ikke blive trætte af at tale om inflationsfaren. Nej, den er ikke helt drevet over. Men i august var den nede på 2,4 procent mod 9,9 for et år siden. Det betyder, at de fleste lønmodtagere igen har stigende realløn.

Og der er rekordmange lønmodtagere. I sommer satte arbejdsmarkedet en ny rekord på 2.997.300 beskæftigede. Så naturligvis er arbejdsløsheden – også et kendt spøgelse – lav, nemlig 2,8 procent.

Hvorfor i alverden har vi ikke opdaget, at her ikke er krise, men rigdom? Hvorfor kom det store ’råderum’ som en overraskelse?

Sundhedsproblemerne under corona og eksplosionen i energipriserne var jo reelle nok, men udviklingen i betalingsbalancen, skatteindtægterne og den lave ledighed kom bag på økonomerne.

De mente hele tiden, at de næste tal ville være krisetal. Den nye regering var også interesseret i at fremstå som en handlekraftig regering, der kunne håndtere kriser. De fantastisk gode tal kom bag på masser af beslutningstagere, der i stedet indtil for nogle uger hellere spredte lidt pessimisme.

Danmark skal lære at leve som et rigt samfund. Coronakrisen og de høje energipriser i kølvandet på Ruslands overfald på Ukraine må have lært os, at dansk økonomi er virkelig robust. Historisk set tog Knud Heinesen fejl.

Men er der da slet ingen problemer? Jo da. Trods rigdommen kniber det at få velfærdssamfundet bemandet.

Det store overskud på betalingsbalancen fortæller, at vi sagtens kan investere mere, end vi gør. Både det offentlige og erhvervslivet

Henrik Kaufholz

Vi uddanner for få lærere, sosu-assistenter, sygeplejersker og alle de andre faggrupper, der skal holde skoler, sygehuse og al den anden velfærd i gang.

Desværre flygter folk også fra de fag. Ledige stillinger overalt. Hvis jeg var politiker, ville jeg bruge de fleste af min vågne timer til at tænke over og løse de problemer.

Når der er så mange penge i hele systemet, skal vi opføre os som de rige, vi faktisk er.

Nå, og hvad gør så mangemillionærer og milliardærer med deres formuer? De investerer. Derfor bliver de – som regel da – ved at være rige.

Det store overskud på betalingsbalancen fortæller, at vi sagtens kan investere mere, end vi gør. Både det offentlige og erhvervslivet.

Så nogle af overskudsmilliarderne kunne passende blive brugt til at købe den landbrugsjord, vi gerne vil have ud af produktion for at mindske udslippet af CO2.

Nogle andre kunne bruges på fjernvarme, hvor der mangler penge til færdige projekter.

Endnu andre på solcelleanlæg på private huse og på at udskifte små vindmøller på land. Og udbygge den kollektive trafik i de fire største byer.

Selv efter massive grønne investeringer er der stadig penge at gøre godt med. Man kunne jo bruge nogle af dem på de fattigste.

Trods den fælles rigdom har det danske samfund nemlig et snigende ulighedsproblem. De rige bliver langsomt rigere og de fattige fattigere.

Sådan behøver det ikke være. Så skattelettelser i bunden. Og en justering opad i overførselsindkomster.

Der skal også hældes nogle flere penge ud over den offentlige sektor. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop beregnet, at velfærden er underfinansieret med 22,5 milliarder kroner. Hvis vi skulle have samme velfærd som i 2015, mangler der 22,5 milliarder kroner. Ikke noget at sige til, at borgmestrene brokker sig.

Der er råd til det. Fat det nu.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Kaufholz

Fhv. journalist, fhv. korrespondent og lederskribent for Politiken, medstifter af og fhv. formand for Foreningen for Undersøgende Journalistik, medlem af bestyrelsen for Veteranklubben
journalistisk mesterlære (Århus Stiftstidende og Børsen 1967-1970)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024