Det handler om mere end abort: Derfor er Kristendemokraterne i Danmark så små
Isabella Arendts pludselige afgang som formand svækker et parti, der kæmper for overhovedet at blive hørt. Og måske også for selve eksistensen. Men hvorfor er der ikke plads til et kristendemokrati, når nu bevægelsen er så stor i andre lande?
Paula Larrain
RedaktørGrundtvig. Det er helt kort og præcist svaret på, hvorfor kristendemokraterne i Danmark ikke er en stor bevægelse som i andre europæiske lande med kristen majoritet.
Eller som formuleret af formanden for den idépolitiske tænketank, Cura:
"Kirkeligt engagerede grundtvigianere har engageret sig politisk fra Venstre over Radikale til SF. Det gør, at kirkefolk ikke på samme måde har haft en naturlig partipolitisk sammenslutning som i katolske lande," forklarer Bjarke Friis.
Cura er født ud af kristendemokratiske tænkere og baserer sig på det personalistiske menneskesyn og verdensopfattelse. Det er kort sagt troen på, at menneskets værdi ikke kan gradbøjes, men dannes i relationen til andre, et menneskesyn, der befinder sig midt i mellem det individuelle og det kollektive menneskesyn.
Ordet "kristen" er ikke med på deres hjemmeside, men læser man idéerne igennem flugter de godt med tankerne bag flere forsøg på at løfte Kristendemokraterne op fra protestparti-stadiet til et bredere folkeparti.
Bjarke Friis var medlem af Kristendemokraterne under Bodil Kornbek, der blev væltet som formand i 2008 og herefter trak sig helt fra partiet. Og det gjorde Bjarke Friis også.
"Helt grundlæggende mangler man noget pragmatisme i partiet," giver Bjarke Friis som forklaring på, hvorfor partiet ikke formår at vokse.
"Og det kommer til udtryk på nogle helt særlige værdimæssige markører som abortspørgsmålet."
I centrum stod menneskeværd og åndsfrihed samt frie og demokratiske medborgersamfund. De europæiske kristendemokrater har på den måde været definerede for Europa de sidste 77 år
Jonas Norgaard Mortensen, forfatter
Etik og Tro
Erhverv
