Det sker i EU: Fuld knald på krisehåndteringen

OVERBLIK: Der skal bindes sløjfe på Brexit-sagaen, findes en løsning på gidselsituationen, som EU’s næste syvårige budget befinder sig i, og sættes nye ambitiøse klimamål i denne uge.

EU-lederne er tilbage i Bruxelles i denne uge for at se, om de kan slukke nogle af de ildebrande, som lige nu raserer EU-samarbejdet.
EU-lederne er tilbage i Bruxelles i denne uge for at se, om de kan slukke nogle af de ildebrande, som lige nu raserer EU-samarbejdet.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 7. december
Efter en intens weekend er der stadig ikke noget gennembrud i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om en ny handels- og samarbejdsaftale. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og den britiske premierminister, Boris Johnson, har aftalt at gøre status igen mandag i det, der virkelig bliver set som sidste udkald, hvis en aftale skal nå i mål inden udgangen af året.

Mandag er også dagen, hvorefter det officielt er for sent at indgå en aftale om et nyt EU-budget for 2021 i dets nuværende form. I stedet risikerer EU at skulle starte året med et minimalistisk nødbudget, hvor der bliver udbetalt penge til ting som direkte landbrugsstøtte, udviklingsbistand og administration, men hvor der ikke er midler til alle de nye programmer inden for for eksempel miljø, forskning og sundhed, der skulle være startet 1. januar, medmindre et nyt budget fremsættes og vedtages inden. Problematisk for Danmark er, at den rabat på EU-medlemskabet, som statsminister Mette Frederiksen møjsommeligt fik forhandlet på plads i sommer, heller ikke træder i kraft, før der er et budget på plads.

Grunden, til at EU for første gang siden slutningen af 80’erne befinder sig i den knibe, er, at Polen og Ungarn blokerer for en vedtagelse af rammebudgettet for de næste syv år, fordi de er utilfredse med nye regler, der kæder udbetalingen af EU-midler sammen med overholdelse af retsstatsprincipperne. Før det kommer på plads, kan der ikke fastsættes et budget for 2021.

De europæiske udenrigsministre skal mandag til noget så sjældent i disse tider som et fysisk møde i Bruxelles. Dagsordenen toppes af forholdet til USA. Men de skal også have en diskussion om et af de hotteste, men også mest omdiskuterede emner i EU-regi, nemlig Unionens såkaldte strategiske autonomi i forhold til omverdenen, både hvad angår sikkerhed, forsvar, forsyningskæder og industripolitik. Også forholdet til tyrkerne og situationen i Hongkong er på mødekalenderen.

Ovre i cyberspace mødes ministre med ansvar for forbrugerbeskyttelse for at tale om, hvad covid-19-pandemien har gjort ved bæredygtighed og digitalisering inden for deres felt.

Også telekom-ministrene har fået en indkaldelse til videomøde. De skal for første gang have en snak om den nye dataforvaltningsforordning, som EU-kommissær Margrethe Vestager lagde på bordet i slutning af november.

Medlemmer af Europa-Parlamentets Borgerrettighedsudvalg stemmer om en opdatering af et sæt EU-regler om databeskyttelse, så der fortsat kan overvåges for børneporno og børnemisbrug, mens Retsudvalget stemmer om retningslinjer for kunstig intelligens blandt andet til militær brug.

Tirsdag 8. december
Europaministrene mødes online for at forberede det topmøde, som ruller af stablen torsdag og fredag. Dagsordenen er lidt flydende, i og med at både Brexit-forhandlingerne og den gidselsituation, Ungarn og Polen har sat EU’s næste langtidsbudget og coronagenopretningsfond i, er i konstant bevægelse. Men de kommer også til at runde en demokratihandlingsplan, samt hvad der er i den EU-politiske pipeline de næste fire år.

Samme dag fremlægger statsminister Mette Frederiksen sit syn på det forestående topmøde for Folketingets Europaudvalg.









0:000:00