Dybvad-udvalg fremlægger længe ventet rapport i næste uge

De længe ventede konklusioner og anbefalinger fra det såkaldte Dybvad-udvalget udkommer fredag 3. marts.
Det skriver Djøf i en pressemeddelelse.
Det er blandt andre Instrukskommissionen og den efterfølgende rigsretssag mod Inger Støjberg, Minkkommissionen, Tibetkommissionen samt sagerne om Forsvarets Efterretningstjeneste, der har været med til at rokke ved tilliden til kvaliteten af arbejdet, der foregår mellem embedsværket og politikerne.
Derfor besluttede Djøf i januar 2021 at nedsætte ekspertudvalget, som fik til opgave at afdække forholdet mellem embedsværk, politikere og medier.
Udvalget består af:
- Karsten Dybvad, tidligere bestyrelsesformand i Danske Bank og tidligere departementschef, Statsministeriet og Finansministeriet
- Jakob Jensen, administrerende direktør, DBU, tidligere departementschef, Beskæftigelsesministeriet
- Kristian Vendelbo, administrerende direktør, KL, tidligere departementschef, Sundhedsministeriet
- Karen Ellemann, generalsekretær i Nordisk Råd, tidligere medlem af Folketinget for Venstre samt minister
- Martin Lidegaard, politisk leder af Radikale og folketingsmedlem, tidligere minister
- Jørgen Steen Sørensen, højesteretsdommer, tidligere Folketingets Ombudsmand og Rigsadvokat
- Amalie Trangbæk, postdoc i statskundskab, Aarhus Universitet
- Lotte Jensen, direktør på Vive, det Nationale forsknings- og Analysecenter for Velfærd
- Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske
- Kristian Madsen, chefredaktør på A4 Medier
Udvalget er ledet af den tidligere departementschef Karsten Dybvad og tæller desuden tidligere ministre, eksperter og mediepersoner.
”Tillid er afgørende for vores demokratiske samfundsmodel, og derfor er det alvorligt, når sager rokker ved den – for det tager meget længere tid at opbygge tillid, end det tager at nedbryde den,” udtalte Karsten Dybvad ved udvalgets nedsættelse.
Konklusionerne bliver fremlagt på en høring samme dag på Christiansborg. Udvalget har desuden udarbejdet en række anbefalinger, der også præsenteres i Fællessalen.
Ved høringen vil derudover være samtaler og paneldebat mellem politikere, embedsfolk og mediefolk. Her vil der blive stillet skarpt på tillidskrisen til systemet, embedsværkets integritet og faglighed samt mediernes tempo.
Rapporten skulle være blevet offentliggjort i december 2022, men blev udskudt grundet SVM-regeringsforhandlingerne.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
Nyhedsoverblik

Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"

Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"

Selvfølgelig falder vores tillid til politikerne, når de ikke er åbne om partiernes pengestrømme


































