Efter to årtier med Mellemøsten skal Simon Bojsen-Møller lede EU's kontor i Nuuk

Lettere forsinket har EU fundet en chef for sit nye kontor i Nuuk: Danske Simon Bojsen-Møller. Altinget har talt med ham på hans første dag på kontoret.

Foto: Europa-Kommissionen
Rasmus Raun Westh

Simon Bojsen-Møller drejer telefonen og viser udsigten ud mod fjordens blå vand, klipperne og de farverige huse på Kolonihavnen i Nuuk.

"Det kan ikke blive bedre," siger den 48-årige dansker, der taler med Altinget på sin første arbejdsdag på EU's nyåbnede kontor i Grønland.

Det er under 24 timer siden, at han for første gang i sit liv satte sine ben på grønlandsk jord.

Nu skal han stå i spidsen for det kontor, kommissionsformand Ursula von der Leyen officielt indviede i marts under et besøg sammen med statsminister Mette Frederiksen (S).

Blå bog

Simon Bojsen-Møller

Født 1976 i Aarhus og opvokset i Holstebro

Kandidat i historie og mellemøststudier, Københavns Universitet (2003) samt europæiske studier, College of Europe 2004

EU-ansat siden 2004, senest som vicekontorchef i EU-Kommissionens Tjeneste for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI) med ansvar for Rapid Response for Mellemøsten og Afrika.

"Jeg forlod mit tidligere job i fredags, startede det her lørdag, og nu er jeg så her. Sådan er systemet," siger Simon Bojsen-Møller, der i to årtier primært har arbejdet med Mellemøsten fra både Bruxelles og på EU's delegationer i Jordan, Libanon og Syrien.

"EU er en mere global spiller, end de fleste går og tænker over til hverdag. Vi har et kæmpestort netværk med delegationer rundt om i verden. Det afspejler åbningen her i Grønland også," siger han.

"Vi har jo arbejdet sammen med Grønland i årtier, men nu hvor vi endelig har et kontor, kan vi have et mere dagligt engagement. Derfor skal jeg også rundt til andre dele af landet så hurtigt som muligt," siger Simon Bojsen-Møller.

Når skoleåret slutter i Belgien, flytter embedsmandens syrisk-canadiske kone og parrets børn med til Nuuk.

Posten som kontorchef var egentlig gået til danske Rikke Søvsø Nielsen, men hun trak sig igen, inden hun nåede at rejse til Nuuk.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arktis

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024