Eksperter: Bitre sygeplejersker kan blive et alvorligt problem for sundhedsvæsenet

Selvsom det endnu er usikkert, om sygeplejerskerne nej til overenskomsten ender i en strejke, kan utilfredsheden ende med at blive en hovedpine for ikke alene regeringen, men hele sundhedsvæsenet.

Det mener sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen:

"Jeg synes, det er alvorligt. Det skaber et voldsomt dilemma, og det kan komme til at gøre ondt på sundhedsvæsenet."

Dansk Sygeplejeråd (DSR) indgav torsdag et strejkevarsel for deres knap 80.000 medlemmer, efter et snævert flertal for nylig stemte nej til OK21-resultatet. 

Det betyder, at sygeplejerskerne strejker fra den 21. maj, med mindre man kan nå frem til et nyt forhandlingsresultat inden. Dermed står parterne i en fastlåst situation, mener Kjeld Møller Pedersen, der ikke ser mange muligheder for at imødekomme sygeplejerskerne:

"Arbejdsgiverne vil hele tiden skæve til, at man har lavet overenskomst med de andre faggrupper," siger han.

Møller Pedersen peger på, at Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, kan komme til at isolere sig:

"Uanset om det er berettiget eller ej, så er det rigtig svært at røre ved et lønhierarki," siger han.

Jeg er bekymret over, om man kommer til at bekræfte sygeplejerskerne i offerrollen.

Kjeld Møller Pedersen
Professor i sundhedsøkonomi

Han bakkes op af professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard:

"Det ville koste tocifrede milliardbeløb om året, hvis sygeplejerskerne skulle have den løn, de ønsker. Så det ville blive dyrt," siger han.

Jes Søgaard understreger dog, at han har respekt for sygeplejerskernes kamp:

"I virkeligheden burde man se på en omfordeling af lønnen mellem nogle af sundhedsvæsenets faggrupper, for danske læger er vellønnede internationalt set, men det er nok ikke realistisk," siger han.

Foruden sygeplejerskerne har også radiograferne indgivet strejkevarsel torsdag.

Kan ikke leve med strejke
Når konflikten truer med at gå i hårdknude, skyldes det, at sygeplejerskerne næppe vil lade sig nøje med en halv procent, eller hvad der realistisk kan komme ud af en ny forhandlingsrunde, vurderer Møller Pedersen:

"Skal man tro deres retorik, forventer de mere, end der er mulighed for at give," siger han og peger på problemet i, at lønspørgsmålet er blevet blandet sammen med en debat om sygeplejerskernes indsats under coronakrisen:

"Det bliver fremhævet, at de har trukket et stort læs, og det vil de have noget for. Og der må man være brutal og sige, at det har de fået, i form af overtid og tillæg. Men det ændrer ikke ved, at mange sygeplejersker kan have en opfattelse af, at de fortjener mere."

Hvad vil en strejke betyde?

"Jamen, det vil gå ud over patienterne. Sygeplejerskerne kan sætte en stor del af sundhedsvæsenets aktiviteter ud af kraft, og det har vi ikke brug for nu, hvor vi stadig er ved at indhente puklen efter coronakrisen."

Jes Søgaard er enig:

"Man ville blive nødt til at stoppe al unødvendig behandlingsaktivitet, og det vil skabe en kæmpe pukkel. Det så vi i 2008, og det tog over et år at indhente," siger han.

Efter Kjeld Møller Pedersens vurdering er der imidlertid ikke udsigt til en langvarig strejke, selvom parterne ikke skulle finde hinanden i forligsinstitutionen:

"Kommer der en konflikt, så bliver overenskomsten ophøjet til lov. Man kan ikke leve med en strejke nu. Det kunne man muligvis i fredeligere tider, men der vil være et ekstraordinært pres på sygehusene et godt stykke tid endnu," siger han.

Jes Søgaard tror heller ikke på langvarig strejke:

"Det vil gøre ondt på regeringen og støttepartierne, hvis det skulle komme til et indgreb, for det er jo især deres vælgergrupper, der er ansat i de her fag. Men jeg kan ikke forestille mig, at man vil lade en strejke køre længe."