Eksplosion i antallet af klager over udbud

Virksomheder klager i større og større omfang over offentlige myndigheder, når de sætter opgaver i udbud.

Der er således sket mere end en femdobling i antallet af indleverede klagesager til Klagenævnet for Udbud, hvor antallet af klagersager er steget fra 33 sager i 2005 til 178 sager i 2011.

Det viser tal fra Erhvervsstyrelsen.

Formanden for Kommunaldirektørforeningen i Danmark, Bjarne Pedersen, genkender udviklingen og kalder den "helt forfærdelig".

"Det er alt for let at klage. Kommuner bruger alt for mange penge på konsulenter, advokater og revisorer for at sikre, at vi overholder meget skrappe regler. Det skal ikke være noget kunststykke at lave udbud, men sådan er det blevet," siger han til Altinget.dk.

Samtidig taber flere og flere deres klagesag i Klagerådet. I perioden 2005-2011 voksede andelen af tabte klagesager fra 19 til 52 procent.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Selv meget små procedurefejl kan i dag vælte et udbud. Det betyder, at udbudssager stopper eller skal gå om med forsinkelser på op til et år og millioner af kroner i omkostninger tilfølge.

Bjarne Pedersen
Formand for Kommunaldirektørforeningen

Dropper udbud
Ifølge Line Nørbæk, der er kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, koster klagesagerne mange ressourcer i kommunerne, og det får kommunerne til at overveje et udbud en ekstra gang.

"Der er ingen tvivl om, at klagesager gør det dyrere at udbyde opgaver. Og alene frygten for klagenævnet udgør en selvstændig barriere for at sætte opgaver i udbud. Det er meget uhensigtsmæssigt, at vi har en udbudskultur, der gør, at der ikke bliver skabt en sund og effektiv konkurrence om opgaver i det offentlige," siger hun.

Hun bliver bakket op af Bjarne Pedersen, der kalder klagesystemet for den største barriere mod udbud i øjeblikket.

"Selv meget små procedurefejl kan i dag vælte et udbud. Det betyder, at udbudssager stopper eller skal gå om med forsinkelser på op til et år og millioner af kroner i omkostninger til følge," siger han.

I 2010 blev i alt 5.671 opgaver sent i udbud, hvilket svarer til en samlet klageprocent på 2,2 procent. Derfor møder argumentet om større tilbageholdenhed ingen forståelse hos Venstres kommunalordfører, Jakob Jensen.

"Man har en dårlig sag, hvis man bruger muligheden for klager som undskyldning for ikke at sende opgaver i udbud. Niveauet for andelen af klager viser, at man er meget tilbageholdende fra virksomhedernes side med at klage, og når de endelig klager har det være berettiget i godt halvdelen af tilfældene," siger han.

Der klages mindre i Danmark end i Norge og Sverige. I Norge blev der i 2010 klaget over knap fire procent og i Sverige omkring fem procent. Og Erhvervsstyrelsen skønner, at antallet af klagesager falder til omkring 150 i 2012.

Kræver ny lov
Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, afviser, at procentsatsen af antallet af klagesager er afgørende.

"Alle ved, at hvis man træder lidt ved siden af, så risikerer man en klagesag. Udviklingen i klager skyldes, at lovgivningen er uklar, og det skal vi have gjort noget ved," siger han.

I dag findes der ikke nogen dansk lov på udbudsområdet. Klagerådet følger i stedet retspraksis på området, der har tager udgangspunkt i et udbudsdirektiv fra EU, der i slutningen af året forventes at blive opdateret af Europa-Parlamentet.

"Vi kommer formentlig til at lave en egentlig dansk udbudslov, der i detaljer fortæller om praksis og retningslinjer. Klagesystemet er sætter næsten udviklingen af udbud i stå, fordi kommunerne er bekymrede for at lave fejl og derfor ikke vælger den bedste, men sikreste udbudsform," siger Benny Engelbrecht.

Han så gerne flere såkaldte funktionsudbud, hvor kommuner beder om en løsning på en konkret opgave uden at opstille meget specifikke opgavekrav.

Højere gebyr
Også Bjarne Pedersen ser behov for en mere enkel og klar lovgivning. Han peger derudover på, at størrelsen af gebyret på 10.000 kroner for at anlægge en klagesag er for lavt.

"Det er vildt, at der ikke er et krav om et betydeligt klagegebyr. Det burde komme op på 100.000 eller en halv million. Det er helt til grin. 10.000 kroner er ingenting, når der er tale om kontrakter til mange millioner. Og hvis virksomheder taber, får de jo pengene igen," siger han

Men det vil ifølge Jakob Jensen skabe en skævvridning mellem store og små virksomheder.

"De små virksomheder vil holde igen med at klage, mens det ikke har nogen betydning for de store virksomheder," siger han.

Et udvalg under Erhvervs- og Vækstministeriet skulle være på trapperne med en undersøgelse, der kommer med anbefalinger til, hvordan man blandt andet kan indrette udbuddet mest effektivt.