Et historisk folketingsvalg, store bededags-drama og Nye Borgerlige i krise: Her er folketingsåret, der gik

Det har været et mareridt at være kommentator i dette folketingsår.

Sådan lød evalueringen fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, kort før sommerferien. Og der har da også været nok at følge med i på den politiske dagsorden i denne sæson.

For med alt fra en historisk regering over midten, oprør over afskaffelsen af store bededag til anklager om krænkelser, har det været til at tabe pusten over dette folketingsår.

Men nu har sommerroen ramt Christiansborg, og derfor udnytter Altinget muligheden til at give dig et tilbageblik på det seneste års store begivenheder i billeder. Kig med her for at se folketingsåret, der gik.

Et længe ventet folketingsvalg

Der er vist ingen tvivl om, at en af de største begivenheder i det seneste folketingsår må være folketingsvalget, der løb af stablen 1. november 2022.

At der kom valg, kan ikke siges at have været en overraskelse for nogen, da Radikale i sommeren 2022 stillede et ultimativt krav til regeringen om, at der skulle udskrives valg inden Folketingets åbning - ellers ville partiet vælte regeringen.

Folketingsvalget endte med at blive en neglebider, hvor det først i allersidste afgørende time stod klart, at der var rødt flertal, og at Socialdemokratiet både stod med muligheden for at danne en rød regering og en regering over midten, som statsministeren advokerede for under valgkampen.

Radikale får ny formand

Det har heller ikke været et helt nemt år for Radikale. På trods af at det var partiet selv, der fik tvunget et folketingsvalg igennem ved at stille Mette Frederiksen et ultimatum, endte deres valgresultater ikke ligefrem med at være prangende.

Partiet endte nemlig med at blive halveret, og overraskende nok blev de heller ikke en del af Mette Frederiksens regering over midten.

På baggrund af de skuffende valgresultater valgte Sofie Carsten Nielsen at trække sig som formand, og i stedet trådte Martin Lidegaard frem som ny politisk leder for partiet.

Mette Frederiksen danner regering over midten

42 dage. Så lang tid skulle der gå fra folketingsvalgets resultater stod klart, til Danmark havde en ny regering.

Det endte med at blive de længste regeringsforhandlinger i moderne tid, men da brikkerne endelig faldt på plads, kunne Mette Frederiksen stille sig frem foran Amalienborg og præsentere en historisk regering over midten med Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre.

Statsministeren lagde i valgkampen ikke skjul på, at hun helst så en midter-regering efter valget, men det afviste Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, blankt. Piben fik dog en anden lyd efter valgresultaterne landede.

Afskaffelsen af store bededag

Det var ikke længe, at Danmarks nye regering nåede at sidde ved magten, før den første modvind ramte dem. Det skete, da der uden varsel blev smidt et forslag om at afskaffe store bededag som helligdag på bordet.

Forslaget om at gøre helligdagen til en almindelig arbejdsdag vakte røre hos både fagbevægelsen, Folkekirken og venstrefløjen, og forslaget blev forsøgt stoppet ved, at flere partier ville have det til folkeafstemning.

Men i sidste ende var der ikke nok opbakning, og forslaget er nu vedtaget, og dermed har danskerne afholdt deres sidste store bededagsferie.

Jakob Ellemann-Jensen sygemelder sig

Kun få måneder efter Danmarks nye regering endelig faldt på plads, måtte Jakob Ellemann-Jensen sætte sit arbejdsliv på pause og sygemelde sig med stress.

I februar skrev han i et Facebook-opslag, at han havde haft “usædvanlig travlt gennem en længere periode”.

“Nu sender min krop et signal om, at det er tid til at tage en pause, hvis ikke det skal ende galt,” lød det i opslaget.

Venstre-formanden og vicestatsministeren har dog meldt sin tilbagekomst 1. august.

Nye Borgerlige i krise

Det har været et folketingsår med op- og nedture for flere partier, og her kan Nye Borgerlige ikke se sig undtaget.

Dramaet begyndte blot få dage efter folketingsvalget. Her kom det frem, at Mette Thiesens kæreste havde opført sig truende over for en medarbejder hos Nye Borgerlige under deres valgfest til folketingsvalget, og sagen fik til sidst Mette Thiesen til at forlade partiet.

Men her skulle medlemsflugten ikke vise sig at slutte. Med Lars Boje Mathiesen kørt i position som ny formand, valgte også Mikkel Bjørn fra partiets folketingsgruppe at forlade partiet til for Dansk Folkeparti, hvor han få uger senere skulle få selskab af Mette Thiesen. 

Det blev en kort fornøjelse for Lars Boje Mathiesen som formand for Nye Borgerlige. Efter blot en måned på posten blev han nemlig både afsat som formand og ekskluderet fra partiet af hovedbestyrelsen.

Herefter måtte partistifter Pernille Vermund igen overtage tøjlerne på formandsposten, og siden da har hun prøvet at løfte partiet ud af krisetilstanden. Det ser dog ikke for godt ud i meningsmålingerne, og i Altingets snit af målinger fra juni danser partiet lige omkring spærregrænsen.

Morten Messerschmidt frikendt i Meld og Feld-sag

Folketingsåret bød også på en vigtig sejr for DF-formand Morten Messerschmidt. Han endte nemlig med at blive frikendt i den såkaldte Meld og Feld-sag, da den gik om i retten anden gang.

Partiformanden blev ellers idømt seks måneders betinget fængsel, da sagen første gang kom for retten. Men dommeren i sagen endte med at blive erklæret inhabil, da han havde liket Facebook-opslag, der var kritiske over for Morten Messerschmidt.

Søren Brostrøm stopper i Sundhedsstyrelsen

Han blev ansigtet på den danske corona-indsats og kom hele vejen ind i de danske tv-stuer, da han sammen med Mette Frederiksen tonede frem på utallige corona-pressemøder.

Men alting har en ende. Og i april måned kom det ud, at æraen med Søren Brostrøm som direktør for Sundhedsstyrelsen slutter til september. Han har nemlig valgt ikke at forlænge sin kontrakt.

I hans sted kommer den lidt yngre Jonas Egebart til at sidde, som kommer fra en stilling som direktør for Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

I forbindelse med annonceringen af den nye direktør for Sundhedsstyrelsen, lød det fra Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, at Brostrøm kommer til at stå tilbage som “en legende”.

“Brostrøm kommer til at skrive sig ind som af de største direktører i Sundhedsstyrelsens historie,” lyder det i en artikel fra Altinget.

Lizette Risgaard anklaget for krænkelser

I slutningen af april måned blev MeToo-rampelyset peget i retning af Lizette Risgaard.

Her bragte Berlingske og Ekstra Bladet nemlig en artikel, hvor flere unge mænd stod frem med anklager om grænseoverskridende adfærd fra den daværende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Kort efter gik Lizette Risgaard til tasterne på Facebook, hvor hun undskyldte for sin adfærd. Men det stoppede ikke her. Efter flere forbund begyndte at trække deres støtte til hende, måtte Risgaard i sidste ende gå af som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Jon Stephensen tager orlov fra Folketinget

Mens Moderaterne stormede ind i Folketinget med fuld fart, da valget løb af stablen, har det ikke været helt lutter lagkage for det nye parti siden da.

Især partiets kulturordfører, Jon Stephensen, har været i søgelyset efter det kom frem, at han har skrevet til et 19-årigt kvindeligt medlem af Moderaternes ungdomsparti, at hun er “smuk med den lækreste krop”.

Korrespondancen har fundet sted, mens Jon Stephensen var folketingsmedlem, og efter sagen kom frem i søgelyset, meddelte partileder Lars Løkke Rasmussen i april måned, at Jon Stephensen går på selvbetalt orlov fra Folketinget, og at en eksklusion ville være en overreaktion.

Nato-topmøde i Vilnius og nye medlemmer

Midt i juli løb intet mindre end et Nato-topmøde af stablen i Vilnius, Litauens hovedstad.

Og der var masser at diskutere på det to dage lange topmøde. Mens Ukraine ikke fik en så klar tidsramme for, hvornår de kan regne med at blive medlem af den vestlige sikkerhedsalliance, så det anderledes håbefuldt ud for Sverige, der nu kan se frem til at blive medlem, efter Tyrkiet lovede at godkende landets optagelse.

Også Finland blev medlem af Nato i april måned.