Flere kvinder kommer i byrådet: Især i og omkring København er der fremgang

I København, Gentofte, Frederiksberg, Rødovre og Gladsaxe udgør kvinder nu et flertal i kommunalbestyrelserne. I seneste valgperiode havde kun Gentofte et lille flertal af kvinder i byrådet.

Og i 47 ud af landets 98 kommuner er der denne gang blevet valgt flere kvinder, viser en opgørelse fra Institut for Menneskerettigheder.

På landsplan er 36 procent af byrådsmedlemmerne nu kvinder, hvilket er en fremgang på tre procentpoint sammenlignet med den foregående valgperiode.

Særligt de seneste par år efter metoo-bevægelsen har ligestilling fyldt i den kollektive bevidsthed. Det kan have sat skub i en udvikling, der de seneste 30 år har gået meget langsomt, lyder det fra eksperter.

Stiller man skarpt på de enkelte kommunale ryk i kønsbalancerne i byrådene, bliver billedet dog mere spraglet, og alt fra forskelle i partiernes tilslutning til den enkelte borgmesters popularitet kan have gjort udslaget.

Derfor er det for tidligt endegyldigt at konstatere en holdbar tendens, mener Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor og valgforsker ved Københavns Universitet.

”Ulige kønsbalance i politik har nu været på dagsordenen ved flere valg i træk. Og vi har haft en massiv metoo-diskussion i samfundet, som generelt har øget opmærksomheden på ligestilling. Det kan man godt forestille sig har været en faktor ved det her valg,” siger Karina Kosiara-Pedersen og tilføjer:

”En hurtig analyse kunne godt være, at nu sker der endelig for alvor noget med kønsbalancen i kommunalpolitik, som har rykket sig utroligt langsomt de seneste mange år. Men jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og sige, at det ikke kan gå den anden vej, hvis andre partier går frem ved næste valg.”

Det landsdækkende resultat afhænger nemlig i meget høj grad af, hvilke partier der vinder frem, og hvem der går tilbage. Og der er tydelige forskelle mellem partiernes vægtning af køn som parameter, når holdet af kandidater skal sættes, tilføjer hun.

”Når partier som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance går tilbage og Konservative og Enhedslisten går frem, så giver det alt andet lige en anden kønsfordeling, fordi konservative og i særdeleshed Enhedslisten i hvert fald i nyere tid har opstillet flere kvinder,” siger Karina Kosiara-Pedersen.

Artiklen fortsætter under grafen

Forskelle mellem landsdele

Samtlige kommuner med et flertal af kvinder i byrådet ligger i hovedstadsområdet.

Ser man nærmere på, hvilke kommuner der øger andelen af kvindelige kommunalpolitikere efter det seneste valg, tegner sig også et mønster.

Ifølge Niels Nørgaard Kristensen, der er lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, er det lettere for partierne at rekruttere kandidater mere ligeligt på tværs af køn omkring de større universitetsbyer.

Derudover peger forskningen på, at regionale forskelle i forbindelse med valghandlinger hænger sammen med vælgernes uddannelsesniveau.

”Særligt kommunerne i Nordsjælland har over årene haft en større andel af kvinder i byrådene. Formentlig hænger det sammen med uddannelsesniveauet i de områder. Forskningen peger på, at det i højere grad er et spørgsmål om uddannelsesniveau end geografi,” siger Niels Nørgaard Kristensen.

Generelt er det da også primært de sjællandske kommuner, som denne gang hæver antallet af kvindelige byrødder. I Region Sjælland er der valgt flere kvinder ind i byrådene i 12 ud af regionens 16 kommuner.

Anderledes ser det eksempelvis ud i Region Syddanmark, hvor der er blevet valgt flere kvinder ind i syv ud af regionens 22 kommuner.

Her er kønsbalancen gået den forkerte vej i 11 kommuner, mens udviklingen har stået stille i fire kommuner.

Også i Region Midtjylland kæmper man fortsat flere steder med at få tippet kønsbalancen. Her er der blevet valgt flere kvinder ind i seks ud af de 19 kommuner, mens udviklingen er stået stille i ni kommunalbestyrelser.

Kvinfo: Øget pres på partierne
Hos Kvinfo, Danmarks videnscenter for køn og ligestilling, er direktør Henriette Laursen overbevist om, at de seneste års debat om ligestilling har lagt pres på partierne, ligesom også vælgernes bevidsthed om problemet er styrket. 

Hun hæfter sig ved, at der i år også var opstillet flere kvindelige kandidater. 

"Jeg tror, der er få partier og ledere, der helt kan sige, at det her kan vi bare være fuldstændig ligeglade med. Det kan man faktisk ikke længere. Man er nødt til at prøve at gøre noget ved det. Simpelthen på grund af tidsånden," siger Henriette Laursen og fortsætter: 

"Hvis partierne ikke formår at rykke på kønsfordelingen, så fremstår de ikke som et moderne parti. Det tillægger partierne selvfølgelig forskellig værdi, men generelt er der virkelig blevet rykket ved nogle fundamentale ting i samtalen om ligestilling."

Antallet af kvindelige kandidater har dog generelt set ikke rykket sig nævneværdigt i mere end 30 år, hvis man tager de tre seneste valg ud af ligningen, fastslår hun. 

"Så vi kan kun håbe, at de nyeste tal er begyndelsen på en mere varig tendens. Men det synes jeg desværre ikke, man kan konstatere endnu."