FH: Alt for få danske unge passer et fritidsjob ved siden af skolegangen

Studier viser også, at unge med fritidsjob har mere selvværd og trives bedre.

De gevinster går alt for mange glip af ved ikke at have job som unge. Hvis man går fra folkeskolen til gymnasiet til universitetet, kan man være godt oppe i 20’erne, før man får et reelt møde med arbejdsmarkedet. Det er ikke sundt.

Og det bidrager til ungdommens mistrivsel, fordi alt for mange går glip af den oplevelse, jeg havde – oplevelsen af at møde et job, man kan finde ud af, frem for en skolegang, der kan være svær.

Skru ned for lommepengene 

Selvfølgelig tog jeg et fritidsjob for at tjene penge. Det er først senere i livet, jeg har reflekteret over, hvordan det har formet mig. Og vi skal ikke forvente, at teenagere vil prioritere et job, hvis de får lommepenge til alt derhjemme.

Det er en bjørnetjeneste, hvis de betaler unge så mange lommepenge, at de ikke skal tage et fritidsjob.

Derfor har jeg også en klar appel til forældre om at skrue ned for lommepengepolitikken.

På den måde kan forældre bidrage til, at deres unge børn får det tidlige møde med arbejdsmarkedet, som giver ansvar og selvstændighed, og som også kan åbne øjnene for uddannelses- og karriereveje, man måske ikke lige havde overvejet i en tid, hvor den slagne vej for størstedelen er tre år på gymnasiet.

Det er helt afgørende i en tid, hvor alt for mange uddanner sig akademisk. Der kan fritidsjobbet både hjælpe den enkelte til at finde den rette hylde og være med til at løse nogle af de problemer, vi som samfund har med skæve uddannelsesvalg.

Et populært modargument er, at den unge i forvejen har svært ved at få tid til det hele med skole, venner og familie. Men den tankegang skal vi vende.

To ud af tre unge går glip af fordelene ved et fritidsjob, især i København og Nordsjælland

Morten Skov Christiansen
Formand, FH

Et fritidsjob er vigtigt for unges udvikling, og andre aktiviteter bør tilpasses derefter. Og hvis et fritidsjob kræver, at man skruer ned for lektierne, så gør det. Hvis det at passe et arbejde betyder, at man indimellem ikke når alle lektierne, så er det godt givet ud.

Dem, der allerede jonglerer mellem skole, fritidsjob, interesser og venner, fortjener ros. Men to ud af tre unge går glip af fordelene ved et fritidsjob, især i København og Nordsjælland, hvor økonomi påvirker hyppigheden af unge med fritidsjob.

Tjener husstanden mere end en million kroner årligt, styrtdykker frekvensen af unge fritidsjobbere.

Her må lommepengene spille en stor rolle, for jeg nægter at tro på, at teenagere i nogle landsdele har en anden arbejdsmoral end i andre.

Derfor er det vigtigt, at også velhavende forældre indser, at arbejde ikke er noget, man skal beskytte sine børn imod. Man skal derimod hjælpe dem til at få en god start på arbejdslivet allerede i teenageårene.

Jeg tror fuldt og fast på, at alle unge vil have godt af at have fritidsjob. Et godt fritidsjob, hvor arbejdsgiverne anerkender deres ansvar overfor en ny og særlig sårbar gruppe på arbejdsmarkedet, og de unge samtidig lærer de mange kompetencer, der ligger i at være en del af et arbejdsfællesskab og tjene deres egne penge.

Det er på tide at støtte op om, at unge tager skridtet ind på arbejdsmarkedet tidligt, for det vil kun gavne dem – både på langt og kort sigt.