Flertal bag stramning af offentlighedsloven er væk
Før valget præsenterede S-regeringen et lovforslag, som skal gøre det nemmere for myndigheder at afvise aktindsigter, der opfattes som chikanøse. Eksperter advarede mod 'gummiparagraffer' og mere lukkethed, alligevel bakkede V og K op. Men det er ikke længere nok til at sikre flertal for forslaget.
Kim Rosenkilde
RedaktørSocialdemokratiet kan ikke længere nøjes med støtte fra Venstre og Konservative til at gennemføre en bebudet stramning af offentlighedsloven.
I sommer stod de tre partier sammen om at begrænser adgangen til aktindsigt, hvis der var mistanke om, at det vil kunne bruges til at chikanere offentligt ansatte.
Men efter folketingsvalget kan de tre partier, som er de eneste tilbageværende i forligskredsen bag offentlighedsloven fra 2014, ikke længere egenhændigt mønstre et flertal.
”Det betyder også, at der ikke længere er flertal for de ændringer, som S, V og K har aftalt om yderligere begrænsning af retten til aktindsigt,” siger Oluf Jørgensen med henvisning til det udkast til en lovændring, som regeringen sendte i høring i Juli.
Det skete blot fem dage efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde om Minkkommissionens konklusioner havde lovet at arbejde for lempelser af offentlighedsloven.
Med forslaget ville S-regeringen sætte en stopper for, at aktindsigtsreglerne kan misbruges til at skaffe oplysninger om ikke mindst navne på offentligt ansatte for efterfølgende at chikanere dem.
Kommunal
EU
Flere juridiske eksperter advarede imidlertid om, at lovforslaget rammer alt for bredt og vil kunne bruges til at afvise aktindsigter i større omfang, end hensynet til de offentligt ansatte tilsiger.
Ifølge blandt andet professor i forvaltningsret Michael Gøtze, så indeholder forslaget ”gummiparagraffer” og vil kunne føre til større lukkethed.
