FN-repræsentant: Et år efter Talibans overtagelse er Afghanistan stadig i dyb krise

Som man sikkert kan forestille sig, har de seneste uger her i Kabul givet anledning til alvorlig refleksion.

Et år efter at de sidste tropper forlod landet og Talibans magtovertagelse, er Afghanistan et land i dyb desperation med udbredt fattigdom, sult og fejlernæring. Et land i smerte med ufattelige lidelser og traumer. 

Den humanitære krise vokser – i dag til en størrelse af enorme og hidtil usete proportioner. Sideløbende lider landet under en økonomisk krise, en klimakrise, en politisk krise, en menneskerettighedskrise – og ikke mindst en dybt alvorlig krise for kvinder og piger.

Skræmmende krise

I august sidste år eksploderede en i forvejen alvorlig humanitær situation, og vi blev vidne til den værste tørke i tre årtier, destruktion og lidelser i de sidste måneder af konflikten og kampen om Afghanistan, som sendte over 700.000 mennesker på flugt, og det hurtige sammenbrud af økonomien og den følgende finanskrise.

Vi må sikre en fortsat omfattende humanitær indsats, for folk kæmper fortsat hver dag uden at kunne set noget lys for enden af tunnelen overhovedet

Mary-Ellen McGroarty
Landechef, FN's verdensfødevareprogram

Tusindvis af arbejdspladser i den formelle og uformelle sektor forsvandt fra den ene dag til den anden, da virksomheder lukkede, udviklingsprojekter blev stoppet, offentlige sociale programmer ophørte, middelklassen og den store internationale tilstedeværelse forsvandt og dermed et økonomisk kredsløb, der støttede tusindvis af familier og lokalsamfund overalt i landet.  

De af os, der har adskillige års erfaring med humanitært arbejde, var chokerede og er stadig chokerede over, hvor hurtigt situationen forværredes for Afghanistans befolkning – som blev tvunget til at sælge deres indbo for at købe mad, tvunget til at tigge på gaderne, tvunget til at rode i skraldespande for at finde mad til deres børn, tvunget til at gældsætte sig for at overleve.  

Forværrede forhold

Den krise, vi var vidne til, var skræmmende.

I løbet af de seneste 12 måneder har FN's World Food Programme (WFP) mobiliseret en massiv humanitær indsats – gjort mulig takket være det internationale samfunds store og vedvarende generøsitet og solidaritet. Ikke mindst støtten fra Danmark til WFP har været med til at redde tusinder af menneskeliv.

WFP har sikret mad og humanitær bistand til 20 millioner mennesker i 34 provinser på tværs af landet, og med denne indsats har vi lykkeligvis kunnet forhindre en hungersnød sidste vinter og har forhindret mennesker i at blive presset helt ud over kanten.

Vi taler ikke om et 12-måneders projekt. Det vil tage år med både humanitær og langsigtet støtte for at komme ud over den nuværende krise

Mary-Ellen McGroarty
Landechef, FN's verdensfødevareprogram

Forholdene i dag er dog ikke blevet bedre for Afghanistans befolkning. Høsten ligger under det normale niveau på grund af tørke i nogle områder samt de enorme prisstigninger på såsæd og gødning. Desuden er de fleste afgrøder allerede i vid udstrækning belånt.

For befolkningen i byerne er der ingen jobs, familier sidder i afgrundsdyb gæld, og prisen på et simpelt måltid mad er steget med over 30 procent siden sidste år. Ydermere har landet i de seneste uger været udsat for et voldsomt jordskælv, og i dag kæmper lokalsamfund i ti provinser mod oversvømmelser, hvor huse, afgrøder og levebrød bliver skyllet væk.

I dag er næsten 19 millioner mennesker i Afghanistan akut fødevareusikre, og næsten seks millioner er på grænsen til hungersnødlignende tilstande. Befolkningen står over for endnu en dyster og hård vinter, men denne vinter er alle reserver opbrugt, de har opbygget gæld, og de har intet arbejde. 

Sultkrisen rammer land- og bysamfund i lige høj grad, men kvinder og børn er de, som lider mest. Mange kvinder har ikke lov til at arbejde, og for mange af disse kvinder gælder det, at de er den eneste forsørger i deres familie. 

Humanitær bistand er ikke nok

Jeg kunne fortælle mange hjerteskærende historier om unge og gamle kvinder over hele landet. Hvordan de oplever, at lyset og håbet forsvinder fra deres liv. Det er ubegribeligt, hvad de går igennem. For deres vedkommende er den meget skrøbelige sikkerhedsdividende præget af sult, mørke og udviskning.