Ali Aminali: Bandemiljøet er blevet så barskt, at den bedste forebyggelse sker gennem straf

Vi har som samfund altid troet på resocialisering, forebyggelse, gode rollemodeller og sociale tiltag, når det kom til at stoppe rocker- og bandekriminalitet og rekruttering af børn ind i miljøet.

Det samme gjorde jeg, men alt ændrede sig, da jeg som socialrådgiver befandt mig midt i en bandekrig, der havde enorme konsekvenser for hele landet, og fik os alle til at genoverveje vores tilgang. Det er netop det, regeringens bandepakke afspejler. Et tro på forebyggelse via straf.

Vi var lige mødt på arbejde i det lille forsamlingshus i Rosenhøj, en mindre bydel i Århus syd, hvor en stor del af beboerne har ikke-vestlig baggrund. Jeg stod ved døren og var træt af, at der stod LTF på stolperne, da jeg fik at vide, at viceværterne havde fjernet molotovcocktails i busken ved siden af daginstitutionen.

Det var den virkelighed, jeg befandt mig i som ansat helhedsplansmedarbejder i 2017 i Århus. Bandekonflikten mellem Loyal to Familia (LTF) og resten af Århus stod på, og alle var bekymrede. Lederen af LTF havde besluttet sig for at etablere banden i Århus og var samtidig i krig med hele rocker/bandemiljøet i København.

Det betød, at alle ledte efter rekrutter eller krævede loyalitet. Det var her, det gik op for mig, hvor brutale og iskolde bandemedlemmer i virkeligheden er, når det kommer til at udnytte børn. Jeg havde som mange andre før en idé om, at man endte i rocker/bandemiljøet, fordi man aktivt valgte det, eller at man "blev født" ind i det. Kort sagt – at man havde et valg.

Sådan tror jeg også, det har været i utrolig mange år i Danmark, når man kigger på rekruttering af rockere og senere banderne. Men noget skete med hele bandemiljøet, da LTF dukkede op. Det gik fra at være sporadisk, selvvalgt eller lokkende at være banderelateret eller blive en del af miljøet til at blive "enten er du med os eller imod os".

Faktum er, at bandemiljøet er blevet råt og barskt, og alle regler er blevet visket af bordet. Derfor giver det god mening at tænke straf ind i det forebyggende arbejde.

Ali Aminali

Den tilgang kom især på grund af Loyal to Familias organisering af unge. De satte nemlig rammer for, hvordan de unge kunne og skulle bruges. Pludselig var der et formål med at have unge helt ned til 13-års alderen i sin bande.  

Inspireret af Sverige og Napoli fandt LTF på roller til de unge børn. De kunne være "udkigsposter", begå indbrud, aflevere og hente pakker og gemme våben, stoffer eller andet. For, som en af dem sagde engang til mig: "Hvem fanden stopper en 12-årig?"

Det så de andre bander og kopierede. Pludselig var det normalt, at børn helt ned til 11-års alderen blev tilbudt iPads, parfumer, Lacoste poloer eller sågar biografbilletter for at lokke dem ind i miljøet. Og når de så tog imod gaverne, var de fanget.

For det, der kom efterfølgende, var ikke familiefølelser og bandekammerateri. Nej, det var vold, trusler og straf, hvis man ikke gjorde, hvad de sagde. Derfor har det længe ærgret mig, når forebyggelse uden straf kan klare alt.

Faktum er, at bandemiljøet er blevet råt og barskt, og alle regler er blevet visket af bordet. Derfor giver det god mening at tænke straf ind i det forebyggende arbejde. Og derfor er der mange gode takter i regeringens bandepakke, selvom den har fået en hård medfart.

Et godt solidt fokus på straf blandet sammen med forebyggende indsatser kan, hvis bandepakken bliver en virkelighed, gøre en solid forskel fra dag ét. Grunden til det er, at man har taget notits af den rå udvikling, miljøet har været igennem.

Derfor adresserer bandepakken også det faktum, at flere børn og unge tvinges ind i bandemiljøet. Det er i hvert fald den konklusion, man kan komme frem til, hvis man nærstuderer bandepakkens 39 tiltag. Og derfor kan man på sin vis godt forsvare, at straf fylder.