Forsker: Retsstaten gælder ikke for de fremmedsprogede

Af Tina Paulsen Christensen
Lektor ved Aarhus Universitet

I en retsstat er alle lige for loven. Forskelsbehandling af enhver slags er bandlyst.

Det siger blandt andet FN’s konvention om civile og politiske rettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

I charteret hedder det, at enhver har krav på en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist og skal have mulighed for at blive rådgivet, forsvaret og repræsenteret. EMRK tilsiger endvidere, at alle anklagede har ret til tolkebistand, hvis de ikke taler landets nationalsprog. I henhold til retsplejeloven bør tolke så vidt muligt være uddannede translatører. Formålet med tolkebistanden er, at den anklagede skal kunne forstå, hvad der foregår i retten, og forsvare sig.

Mange tolke har aldrig lært at tolke
Selv om retsplejeloven tilsiger det, er det sjældent muligt at rekvirere en translatør. Man kan nemlig alene læse til translatør i engelsk, tysk, spansk og fransk på Aarhus Universitet. På flertallet af de ca. 145 sprog og dialekter, der tales i Danmark, findes der ingen offentlig tolkeuddannelse. Mange tolke har derfor aldrig lært at tolke. De er tilfældigvis bare tosprogede i større eller mindre omfang og løfter en samfundsopgave, som vi i mangel af bedre har betroet dem. Det bør på den baggrund ikke komme bag på nogen, at der sker fejl; fejl, som vi reelt ikke bør klandre tolkene for.

I 2012 dokumenterede vi på Aarhus Universitet, at 75 procent af de danske dommere har oplevet mangelfulde tolkninger. Reelt ser de dog kun toppen af isbjerget. For det meste af det, der foregår under en tolkning, har tolkebrugerne ingen adgang til at forstå og dermed vurdere kvaliteten af. I 2015 har fokusgruppeinterviews afholdt med dommere, anklagere og forsvarsadvokater vist, at der er god grund til at frygte, at mangelfuld tolkning kan udfordre retssikkerheden.

De færreste tolke har den nødvendige viden og værktøjer til at levere en fyldestgørende tolkning, som i sidste ende gør det muligt for den fremmedsprogede at forsvare sig på samme måde som en dansktalende.

Tina Paulsen Christensen
Lektor ved Aarhus Universitet

Giver forkerte domme
Som eksempler nævnes en række tilfælde, hvor tolke gengiver centrale dele af det sagte forkert, hvilket kan få betydning for både skyldsspørgsmålet og strafudmålingen. Dårlig tolkning kan også udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem, fordi mange sager afgøres ud fra dommernes vurdering af den anklagedes troværdighed, som retten alene kan bedømme på basis af tolkens gengivelse af det sagte.

Det er derfor problematisk, når tolke ikke i stand til at levere en loyal tolkning. Det er ligeledes problematisk, når tolke ikke formår at gengive alt, der siges i retten, fordi den fremmedsprogede dermed ikke har adgang til at forstå lige så meget som en dansktalende. Årsagen er, at de færreste tolke har den nødvendige viden og værktøjer til at levere en fyldestgørende tolkning, som i sidste ende gør det muligt for den fremmedsprogede at forsvare sig på samme måde som en dansktalende.

Mine forskningsdata viser også, at manglen på uddannede tolke betyder, at personer risikerer at skulle sidde varetægtsfængslet i urimelig lang tid, fordi det er umuligt at finde en tolk. For eksempel har en kinesisktalende person af den grund siddet varetægtsfængslet i to måneder.

Indfør tolkeuddannelse 
Forskningen på området taler altså sit eget tydelige sprog. Taler man ikke dansk, er man ikke nødvendigvis garanteret retssikkerhed i Danmark. Løsningen er at indføre en tolkeuddannelse og kun lade uddannede tolke medvirke i blandt andet det juridiske system.

Det gør man i mange andre lande. Men indtil videre er der intet, der tyder på, at en tolkeuddannelse er på tegnebrættet. Sikkert fordi uddannelse koster penge. Og måske fordi det ikke giver ret mange stemmer. Men kan noget overhovedet være for dyrt eller alene et partipolitisk spørgsmål, hvis det er forudsætningen for, at vi i Danmark kan indfri retssikkerhedsgarantierne og med overbevisning i stemmen kalde os et retssamfund – også for personer, der ikke kan dansk?