Valgloven giver ikke ekstra mandat til blå blok

VALGLOV: Valgforsker Jørgen Elklit begraver forestillingen om, at blå blok vil kunne få en fordel af den geografiske fordeling af folketingsmandater, som en pressehistorie i weekenden ellers påstod.
Det er lidt nemmere at blive valgt for en kandidat i de tyndt befolkede egne af Danmark. Men ingen partier vil på torsdag få flere mandater, end deres stemmetal berettiger til.
Det er lidt nemmere at blive valgt for en kandidat i de tyndt befolkede egne af Danmark. Men ingen partier vil på torsdag få flere mandater, end deres stemmetal berettiger til.Foto: Colourbox
Niels Th. Dahl

Hverken blå blok eller nogen af partierne vil få den ringeste fordel af valglovens geografiske fordeling af mandater ved folketingsvalget på torsdag.

Det fastslår valgforsker Jørgen Elklit i dag over for Altinget.dk.

Det forlød ellers i flere medier i den forgangne weekend, at det ville kunne forære blå blok et ekstra og "ufortjent" mandat, at valgloven placerer flere folketingsmandater i de tyndest befolkede områder af Danmark, hvor de borgerlige partier traditionelt står stærkest.

Historien var baseret på beregninger fra valgforsker ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch. Men konklusionen afvises skarpt af Jørgen Elklit:

Det er altså noget vrøvl. Der er overhovedet ikke grundlag for at sige, at blå blok kan få et mandat ekstra på torsdag.

Jørgen Elklit
Valgforsker

"Det er altså noget vrøvl. Der er overhovedet ikke grundlag for at sige, at blå blok kan få et mandat ekstra på torsdag. Blå blok vil få det, blå blok ud fra en matematisk betragtning har krav på. Tillægsmandaterne udjævner de forskelle, der eventuelt måtte opstå, og derfor har arealfaktoren kun betydning for, hvor partiernes får deres mandater - ikke, hvor mange de får," siger Jørgen Elklit.

Geografisk fordel
Forvirringen opstår, fordi både kreds- og tillægsmandater forud for folketingsvalgene er fordelt geografisk mellem storkredse og landsdele. Hvor mange kreds- og tillægsmandater en storkreds eller en landsdel skal have, afgøres ikke kun af storkredsens eller landsdelens indbyggertal, men også i et vist omfang af dens areal.

Det betyder, at de tyndest befolkede områder i Danmark får en lille fordel i tildelingen af antallet af mandater - og det betyder igen, at det er en lille smule lettere for en kandidat at blive valgt her, end det ville være i en tæt befolket storkreds eller landsdel.

Men det betyder imidlertid ikke, at noget parti får en særlig fordel. Et parti kan nemlig aldrig få flere tillægsmandater, end der skal til for at give dem det samlede antal mandater på landsplan, som partiets samlede stemmetal berettiger til. Uanset, hvor stærkt det så måtte stå i en bestemt landsdel.

"Det er primært et spørgsmål om, hvor mandaterne placeres. Hvis vi tager Venstre som eksempel, så er det rigtigt, at de kandidater, der er opstillet for Venstre i de storkredse, der har det største areal i forhold til befolkningstallet, har en lidt bedre chance for at blive et af de folketingsmedlemmer, som Venstre skal have på baggrund af sit samlede stemmetal. Det er deri, fordelen ligger. Men Venstre får ikke mere, end de efter vælgernes mening skal have, og blå blok får ikke mere, end de efter vælgernes mening skal have," siger Jørgen Elklit.

Teoretisk mulighed
Roger Buch medgiver i dag over for Altinget.dk, at det ikke er sandsynligt, at blå blok skulle få nogen mandatgevinst ud af den geografiske fordeling ved det kommende folketingsvalg. Men han fastholder dog, at der er en teoretisk mulighed for det.

Dén mulighed opstår, hvis et parti får flere kredsmandater i storkredsene, end deres samlede stemmetal på landsplan berettiger til. I det tilfælde får det nemlig lov til at beholde alle kredsmandaterne, og der bliver så færre tillægsmandater til fordeling blandt resten af partierne.

"Det er ikke så sandsynligt, at det vil ske, men det kan lade sig gøre. Der er den her lille mulighed for, at et parti kan tilkæmpe sig flere kredsmandater, men jeg tror da heller ikke, det vil ske. Det er ikke særlig sandsynligt," siger Roger Buch.

Ikke sket siden 1948
Det er faktisk så usandsynligt, at det ifølge Jørgen Elklit ikke er sket siden 1948, og udviklingen siden har kun gjort sandsynligheden endnu mindre. Dels er de geografiske forskelle mellem partierne blevet udjævnet, og dels har Danmark været gennem to valgkredsreformer, der har reduceret antallet af amts- og storkredse fra 23 til først 17 og nu 10:

"De større storkredse har nu gjort, at det blevet endnu mere usandsynligt, at et parti kan få så meget for meget i en storkreds, at det bryder billedet. Roger kan måske godt sige, at det kan ske teoretisk, men i den praktiske verden vil det ikke forekomme, og derfor synes jeg ikke, at man skal trække det frem som en mulighed, der måske kunne manifestere sig på torsdag," siger Jørgen Elklit.

Roger Buch opfordrer dog fortsat til en revurdering af valgloven, så fordelen til de tyndt befolkede områder mindskes eller fjernes.

Dokumentation

FAKTA:

Sådan fordeles de 175 mandater.

De 175 syddanske folketingsmandater er inddelt i 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.

De 135 kredsmandater er på forhånd fordelt mellem de 10 storkredse. I fordelingen er der både taget hensyn til storkredsenes befolkningstal og deres areal, ligesom Bornholm forlods altid tildeles to kredsmandater. Derfor har tyndt befolkede storkredse en lille fordel frem for de tæt befolkede.

De 40 tillægsmandater er på forhånd fordelt mellem tre landsdele: Midtjylland-Nordjylland, Sjælland-Syddanmark og Hovedstaden (inkl. Bornholm). Også i denne fordeling er der taget hensyn til både befolkningstal og areal, og også her har de tyndest befolkede landsdele derved en fordel.

Når stemmerne er talt op, fordeles først hver storkreds' kredsmandater mellem partierne i storkredsen. Fordelingen sker efter den såkaldt d'Hondtske metode. Ved valget i 2007 fik Socialdemokratiet i alt 41 kredsmandater, Venstre 40, Dansk Folkeparti 20, SF 19, Konservative 11, Radikale Venstre 3 og Enhedslisten 1. Ny Alliance og Kristendemokraterne fik ingen kredsmandater.

Dernæst beregnes det forholdsmæssigt ud fra det samlede stemmetal på landsplan, hvor mange mandater partierne i alt er berettigede til. I 2007 skulle Venstre f.eks. have 46 mandater på landsplan, Socialdemokraterne 45, Dansk Folkeparti 25, SF 23, Konservative 18, Radikale Venstre 9, Enhedslisten 4, Ny Alliance 5 og Kristendemokraterne 0.

Nu bruges de i alt 40 tillægsmandater i de forskellige landsdele til at "fylde op" i forhold til kredsmandaterne, så et parti får præcis det antal mandater, det er berettiget til ud fra sit stemmetal. I 2007 skulle Venstre således have 6 tillægsmandater, Socialdemokraterne 4, Dansk Folkeparti 5 osv.

Tillægsmandaterne er ganske rigtigt bundet på landsdele, men uanset hvor stærkt eller svagt et parti står i en bestemt landsdel, så kan et parti aldrig få tildelt flere tillægsmandater, end det endelige stemmetal berettiger til.

Kun i det ekstremt usandsynlige tilfælde, at et parti har fået flere kredsmandater, end det samlede stemmetal på landsplan berettiger til, kan det endelige resultat blive "uretfærdigt". Det er imidlertid ikke sket siden 1948, og både udjævningen af de store befolkningsforskelle i Danmark og de store storkredse efter valgkredsreformen i 2006 har gjort det endnu mere usandsynligt, at det nogensinde sker igen.

Da der altså gives lidt flere kreds- og tillægsmandater til de områder af Danmark, der er tyndt befolkede, frem for de områder, der er tæt befolkede, er det rigtigt, at et partis kandidater i de tyndtbefolkede områder behøver kapre lidt færre stemmer for at blive valgt, end kandidaterne i de tætbefolkede områder gør.

Denne forskel har dog kun betydning for kandidaternes valgchancer inden for partierne, men har altså ingen betydning for partiernes samlede styrkeforhold.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Roger Buch

Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
ph.d. (SDU. 1996), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Jørgen Elklit

Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Uni.
cand.phil. i historie (Aarhus Uni. 1970), dr.scient.pol. (1988)

0:000:00