Sygeplejerskernes formand før trepart om lønløft: Vi er dem, der har kæmpet længst

Hvis vi nu prøver at springe hele snakken om lønvilkår over, hvor jeres position jo er velkendt, hvad kan I så bringe til bordet og tilbyde i den kommende trepart?

"Jeg ved godt, at alle synes, at nu kan vi bare holde op med at tale om lønnen, men det går jo ikke væk, fordi vi holder op med at tale om det. For det er jo den reelle årsag til, at de fleste sygeplejersker har forladt faget."

Men hvad kunne man forestille sig, at I selv kan bringe til bordet til gengæld? Kunne det være et større rum for arbejdsgiverne til at bestemme og styre arbejdstiderne? Altså lidt mere fleksibilitet fra sygeplejerskernes side af?

"Jeg lytter til, hvad du siger, men jeg tror ikke, der er ret mange personalegrupper i Danmark, med så stor uforudsigelighed i, hvornår man arbejder og har fri. Sygeplejersker kan på stort set alle deres fridage blive kontaktet, om ikke lige de kan komme ind og tage en ekstra vagt. Og ofte gør de det. Andre gange har de dårlig samvittighed over, at de sagde nej, fordi de skulle prioritere deres familie."

Ligesom mere ledelsesrum til arbejdsgiverne synes udelukket, skyder Grete Christensen også Moderaternes sommer-forslag – om at uddanne sundhedspersonale uden for EU-lande og hente dem til Danmark – ned.

Robusthed og faggrænser

Men inden kampen for højere løn i forhandlingslokalet for alvor går i gang, bryder en anden diskussion måske ud. En diskussion om faggrænser.

Robusthedskommissionen med Søren Brostrøm i spidsen er på trapperne med deres rapport, hvor de blandt andet skal komme med anbefalinger til, hvordan flere af sygeplejerskernes opgaver kan varetages af andre faggrupper.

Samme ambition blev slået fast i akutaftalen mellem regeringen og regionerne fra februar, men Grete Christensen ser ikke det store potentiale ved at gå længere ud af den vej: 

"Der bliver forsøgt rigtig meget derude i øjeblikket. Både med ernæringsassistenter, farmakonomer, lægesekretærer, sosu-assistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Der er jo ikke den faggruppe, der efterhånden ikke har budt sig ind på at tage noget af det," siger hun.

Hun påpeger, at der jo altid er nogen, der skal stå tilbage med det samlede ansvar for, hvordan patienten har det. Sygepleje er et komplekst fag, der stiller krav til det kliniske lederskab.

"Det skal man kunne holde styr på. Så kan det jo ikke nytte noget, at vi tynder sygeplejen og sygeplejerskerne så meget ud, at det er syv forskellige andre særlige faggrupper, der sidder med det," siger hun.

"Og der er også flere af de andre faggrupper, der begynder at sige, at nu er det altså slut."

Det er min oplevelse, at sygeplejerskemanglen er så massiv, at den er flaskehals rigtig mange steder. Det skaber ventelister til operationer, og mange steder nedlagte sengepladser

Grete Christensen
Afgående formand, Dansk Sygeplejeråd

Forgæves rekrutteringer

I sidste uge kunne man i Altinget læse, at andelen af forgæves forsøg på at rekruttere sygeplejersker nu er nede på samme niveau som før coronakrisen. Omkring hver femte forsøg ender uden en sygeplejerske bliver ansat – da det stod værst til var det næsten hver anden.

Men Grete Christensen afviser, ligesom flere eksperter, at de nye tal viser at rekrutteringskrisen er på retur. 

Ifølge DSR-formanden slår sygehusene færre stillinger op end under corona. Det hører hun fra sine medlemmer rundt omkring.

"Det lige præcis det samme antal stillingsopslag, der lykkes. Men der har været slået væsentligt flere stillinger op tidligere, og derfor bliver den forgæves rekruttering jo også mindre," påpeger hun.

Det har med akutaftalen været en ambition fra regionerne og regeringen at få flere sygeplejerske til at tage flere og mere skæve vagter. Kan det ikke også være et udtryk for, at man i nogen grad er lykkedes, med det?

"Det er min oplevelse, at sygeplejerskemanglen er så massiv, at den er flaskehals rigtig mange steder. Det skaber ventelister til operationer, og mange steder nedlagte sengepladser. Sygeplejermanglen findes, og den er massiv," siger hun.