Passionen er den benzin, der driver iværksætteren frem

Det nye år var knap skudt i gang, før den kendte tv-læge Peter Qvortrup Geisling kom galt afsted.

Berlingske spurgte, hvad der var den mest overvurderede dyd, hvortil han højst overraskende svarede "iværksætteri":

"Hvis iværksætteri er en dyd, så er det ofte en overvurderet dyd. Min erfaring med iværksætteri er, at det næsten altid handler om alfahanner – eller en sjælden gang alfahunner – som kører et egotrip. Det er ofte enormt egoistiske mennesker, hvor man må forstå, at hvis alle blot gør som dem, så skal det nok gå".

Efterfølgende har Peter Qvortrup Geisling trukket i land. Han har forklaret, at udtalelsen skulle ses som et nødråb om større fokus på dem, der trækker læsset på hospitaler, plejehjem og hospitaler, og at hans respekt for iværksættere og erhvervsdrivende er stor.

For som han skrev: "Det er i stor udstrækning økonomien fra erhvervslivet, der gør det muligt at have et godt sundhedsvæsen i Danmark".

Det er pointen, som jeg vil frem til. Bevidstheden om, at vi alle indgår i en indbyrdes, afhængig samfundskontrakt. En kontrakt, hvor erhvervslivet er det bærende økonomiske fundament for vores velfærdssystem, som så til gengæld kvitterer – og skal kvittere – med en velfungerende offentlig sektor.

Med andre ord: Det private og offentlige er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Det samme gælder for lønmodtageren og virksomhedsejeren.

Et vigtigt element i samfundskontrakten er, at erhvervslivet skal have gode rammevilkår at operere under. Tingene skal balancere, så det er lige så attraktivt at være iværksætter og erhvervsdrivende, som det er at være lønmodtager. Ikke mindst fordi samfundet har brug for iværksættere til at udvikle de nye virksomheder, som vi skal leve af i fremtiden.

Det er derfor bekymrende, at Danmark placerer sig i EU's bund, når det kommer til andelen af selvstændige og iværksættere.

Noget, der kan ændre på tallene og føre til flere iværksættere, er fokus på rollemodeller. Her spiller tv-programmet 'Løvens Hule' en stor rolle, men er ikke et spejl af virkeligheden.

Selvom programmet giver et underholdende indblik i investorernes overvejelser, savner det perspektiv på iværksætternes tilværelse og den opslidende fase, som ofte går forud for den konstruerede iværksættereksamen for rullende kameraer. En fase, som byder på usikkerhed, tvivl og søvnløse nætter.

Denne fase, som de fleste iværksættere oplever, og hvor virksomheden kun overlever på jernhård vilje, kalder man "bootstrapping".

Ordet dækker over iværksætterens evne til – imod alle odds – at hive op i sin støvlestrop og tvinge fod, ben og krop over de forhindringer, som man møder på sin vej. Forhindringer, som man skal over, hvis man vil skabe den forandring, som for de fleste iværksættere er årsagen til, at de vælger livet som selvstændig til og ikke fra.

Passionen er ganske enkelt den benzin, som driver iværksætteren frem, og det vil være en fejl at forveksle den med egoisme.

Egoisme er i det hele taget ikke et ord, som jeg forbinder med det danske iværksættermiljø.

Tværtimod oplever de fleste en stor grad af hjælpsomhed, sparring og gensidig støtte, hvilket der er en naturlig forklaring på.

For har man bare én gang bootstrappet sig over et pigtrådshegn for at lande i en mudderpøl, vil man føle dyb taknemlighed overfor dem, der trådte til og trak en op, og man vil glæde sig til den dag, hvor man kan gøre samme forskel for andre.

Det er derfor heller ikke tilfældigt, at de, der investerer i startups, ofte selv har været iværksættere. De har måske stået i spidsen for en vækstvirksomhed, som de nu har solgt, og med ny energi vil de gerne give noget tilbage til næste generation af iværksættere ved at investere såvel viden som penge heri.