Ansvarlig for Altinget: forsvar og Altinget: arktis.
Tidligere ejer og redaktør på nytkampfly.dk og Arktisk Nyt, som i marts 2018 blev til Altinget: forsvar og Altinget: arktis.
Min offentlige nøgle til krypteret kommunikation kan hentes her.
Jeg kan desuden kontaktes via app'en Signal, der giver mulighed for end-to-end krypteret kommunikation.
Her er de fire håndtag politikerne kan skrue på, hvis de vil have et mere ambitiøst forsvarsforlig
Partilederne har udstukket rammerne. Nu er det op til forsvarspolitikerne hvor hurtigt forsvarsbudgettet skal op på at udgøre to procent af BNP, om barren skal sættes endnu højere og hvor hårdt vi skal lægge ud. Her er de fire håndtag, som kan gøre det kommende forsvarsforlig mere ambitiøst.
Andreas Krog
RedaktørI det nationale sikkerhedskompromis fra marts i år står der, at det er målet, at Danmarks forsvarsbudget skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet senest ved udgangen af 2033.
Det er rammen for de forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, som for alvor forventes at tage fart i starten af det nye år.
Der er dog kun tale om et minimum udstukket af partilederne. Det konkrete forsvarsforlig kan sagtens ende med at være mere ambitiøst.
Der er overordnet set fire håndtag, som politikerne kan skrue på, hvis de ønsker at forliget skal være mere ambitiøst end den nedre barre som det nationale kompromis har opsat.
Det første, mest oplagte og også dyreste er selvfølgelig at nå to procent tidligere end i 2033. Den svenske regering har et mål om at nå to procent i 2026. Så i stedet for at være blandt de allersidste til at nå målet, så kunne man overveje at sigte efter 2028. Dermed ville Danmark ligge i slipstrømmen af Sverige og ikke være en del af bagtroppen.
For det andet kan man se på om forligsperioden skal slutte med, at forsvarsbudgettet udgør to procent. Hvorfor ikke 2,5 procent? Nato’s generalsekretær Jens Stoltenberg har sagt, at to procent ikke er loftet. Det er gulvet. Og det er nu mere end otte år siden, at Nato-landene forpligtede hinanden på at “sigte imod at arbejde henimod” at forsvarsbudgetterne i 2024 udgjorde to procent af BNP.
Forsvar
Forsvar
Adskillige lande er i mål med den ambition, som USA’s tidligere præsident Donald Trump i sin tid i Det Hvide Hus fik italesat som et håndfast mål - ikke blot en ambition, som man skulle sigte efter at arbejde henimod. Så hvorfor ikke hoppe direkte til at lægge skinnerne frem mod 2,5 procent?
Flere kilder beretter, at statsminister Mette Frederiksen rigtig godt kunne tænke sig at komme til Nato-topmødet i Litauens hovedstad Vilnius i juli næste år med et forlig under armen, som munder ud i at Danmark i forligets sidste år bruger 2,5 procent af BNP på Forsvaret.
