Her er Dybvad-udvalgets anbefalinger til Slotsholmen

Djøfs uafhængige ekspertudvalg har det seneste år gransket forholdet mellem politikere, embedsværk og medier. Nu præsenterer udvalget sine anbefalinger for offentligheden. Få overblikket her.

SVM-regeringen har i sit regeringsgrundlag skrevet, at de vil følge op på konklusionerne i Dybvad-rapporten.
SVM-regeringen har i sit regeringsgrundlag skrevet, at de vil følge op på konklusionerne i Dybvad-rapporten.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Cindy Shummontien Green

Ændring af offentlighedsloven. Mindre hastelovgivning. Rammer for sociale medier.

Det er tre af Dybvad-udvalgets anbefalinger, som skal sikre et bedre samspil mellem politikere, embedsværk og medier.

I den længe ventede rapport peger udvalget på otte centrale problemstillinger og kommer med tilhørende anbefalinger til, hvordan de kan løses.

Altinget giver dig et overblik over anbefalingerne her.

1. Ny ordning skal sikre lovlige beslutninger

I de seneste år er der set tilfælde, hvor embedsværket ikke har sikret, at beslutningerne var lovlige, inden de blev meldt ud. Det er blandt andet instrukssagen og minksagen konkrete eksempler på. For i videst muligt omfang at undgå lignende sager, peger udvalget på yderligere faste proceskridt end dem, der eksisterer i dag.

Anbefaling:

  • Ministerierne bør have en formel ordning, der sikrer en skriftlig vurdering af, om beslutningerne er lovlige, inden beslutningen meldes ud. Ordningen bør dække over alle sager, der involverer ministrer, og hvor der er rimelig grund til nærmere juridiske vurderinger.

2. Samarbejde på tværs af centraladministrationen

Gennem årene er regeringsarbejdet blevet mere centraliseret. Mens den centrale regeringskoordination er oplagt til at prioritere initiativer politisk og økonomisk, må styringen også tilgodese effektivitetshensyn og legitimitetshensyn.

Anbefalinger:

  • Der skal i højere grad bruges delte indstillinger i sager, der forelægges for regeringsudvalg, hvor der er substantielle uenigheder mellem de involverede ministerier, som meningsfuldt kan forelægges for regeringsudvalget med henblik på politisk stillingtagen.
  • Der skal afsættes tid til en tilbundsgående og eventuelt tværgående tilbagemelding fra møder i regeringsudvalg.
  • Der skal indføres praksis med at tage referater fra møder i regeringsudvalget. Referaterne bør som minimum angive konklusionen og væsentlige diskussionspunkter, der har ført frem til beslutningen, der er truffet på mødet.

3. Bedre rammer skal sikre gennemarbejdede udspil

Det er nødvendigt med tilstrækkelig tid for at sikre reformer og lovgivning af høj kvalitet. Samtidig fremhæver undersøgelsen, at der er et konstant pres for hurtigt at levere og understøtte politiske initiativer. Det efterlader mindre rum til forberedelse og refleksion i politikskabelsen og implementeringen.

Anbefalinger:

  • Bedre tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet og forberedelsen af væsentlige politiske udspil.
  • Hastelovgivning skal i videst muligt omfang undgås, og høringsfrister skal respekteres.
  • Der skal gøres brug af sagkyndige udvalg i videre omfang. Det er særligt på områder, der kræver større og kompliceret regulering af samfundsforholdene.
  • Andre tværgående udvalg skal i videre omfang benyttes til at forberede og kvalitetssikre politiske udspil.

4. Dialog skal løse tillidskrise mellem medier og embedsværk

Der er aftagende tillid mellem medierne og embedsværket. For at sikre et sundt demokrati er der behov for dialog og samarbejde mellem medier og embedsværk.

Anbefalinger:

  • Embedsværk og medier bør indlede en formaliseret dialog på højt niveau om, hvordan samarbejdet kan forbedres.
  • Medierne skal have bedre adgang til fagmedarbejdere i ministerierne.
  • Ministerierne skal have tid til at besvare mediernes henvendelser i det daglige arbejde.
  • Der skal være bedre samarbejde om aktindsigtssager.

5. Embedsværkets bistand med sociale medier

Ministrene bruger i stigende grad sociale medier til at kommunikere direkte med offentligheden. Det rejser spørgsmål om grænserne for embedsværkets bistand med opslag på sociale medier.

Anbefalinger:

  • Der bør være klare rammer for ministres brug af sociale medier. Det gælder blandt andet et klart skel mellem profiler ført af ministeriet og ministeren privat.
  • Private profiler bør ikke anvendes som primær kommunikationskanal for lancering af officielle nyheder på ministerens ressortområde.
  • Ved embedsværkets bistand til ministres private profiler bør man være særlig opmærksom på partipolitisk neutralitet.

6. Større opmærksomhed ved brug af kontrolredskaber

Store dele af embedsværket opfatter, at folketingspolitikere slet ikke eller i mindre grad har forståelse for, hvad det kræver af embedsværket at betjene ministre ved besvarelse af spørgsmål fra Folketinget.

Anbefaling:

  • Folketingets anvendelse af parlamentariske kontrolredskaber skal ske med større opmærksomhed på det ressourceforbrug, som det genererer i ministerierne.

7. Ansættelsesvilkår skal understøtte faglighed og integritet

Ifølge embedsværket er der fra politisk side en stigende efterspørgsel på politisk-taktisk rådgivning. Derfor kan der i praksis være udfordringer med grænserne mellem den faglige og politisk-taktiske rådgivning.

Anbefalinger:

  • Departementscheferne skal i deres formidling af værdier fastholde tydeligt fokus på embedsværkets syv centrale pligter, det såkaldte Kodeks VII.
  • Hensynet til, at statslige chefers ansættelsesvilkår understøtter deres faglighed og integritet, bør få fornyet opmærksomhed.
  • Ansættelsesformerne for statslige chefer bør analyseres nærmere. Det har til formål at vurdere, hvordan ansættelsesformerne til de konkrete stillinger understøtter chefernes faglighed og integritet.

8. Offentlighedsloven har ført til uhensigtsmæssig lukkethed

Offentlighedsloven har på nogle områder ført til uhensigtsmæssig lukkethed om de politiske beslutningsprocesser i centraladministration. Udvalget finder blandt andet, at ministerbetjeningsreglen i offentlighedsloven § 24 har ført til væsentlige vidtgående indskrænkninger i retten til aktindsigt.

Anbefalinger:

  • Offentlighedslovens § 24 om ministerbetjeningsreglen og § 27, nr. 2 om folketingspolitikerreglen bør begrænses. Der kan også være grund til at se nærmere på, om offentlighedslovens § 28 i tilstrækkelig grad sikrer åbenhed om grundlaget om politiske beslutninger.
  • Centraladministrationens it-systemer bør indrettes, så de sikrer effektiv journalisering og i relevant omfang opbevaring af sms-beskeder med videre.
  • Ministerierne bør sikre, at aktindsigtssager behandles rettidigt og om nødvendigt afsætter flere ressourcer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Dybvad

Senior fellow, Kraka, fhv. departementschef, Statsministeriet
cand.polit. (Københavns Uni. 1985)

0:000:00