Her er vinderen af KL’s Klimapris 2024

Assens Kommune vinder KL’s Klimapris 2024. 

Assens Kommune vinder pris for udviklingen af en effektiv model til at udtage landbrugsjord. 
Assens Kommune vinder pris for udviklingen af en effektiv model til at udtage landbrugsjord. Foto: KL/presse
Sigurd Lilmose Bech

Vinderen af KL’s Klimapris 2024 er Assens Kommune. 

Det oplyser KL i en pressemeddelelse

Prisen tilfalder Assens Kommune for at have udviklet en effektiv model til at udtage landbrugsjord – baseret på dialog, tidlig inddragelse og samarbejde.

{{toplink}}
Læs også

”Deres model viser, hvordan man effektivt kan udtage mange hektar landbrugsjord til gavn for både klimaet, biodiversiteten, vandmiljøet og det lokale friluftsliv. Deres succes bygger på tidlig dialog, lydhørhed og tæt samarbejde mellem kommunen, lodsejerne og andre relevante aktører,” lyder det fra formanden for KL’s Klimahandlingsudvalg, Frank Schmidt-Hansen. 

Vinderen af prisen blev fundet til KL’s Klima & Miljø Topmøde, der i disse dage løber af stablen i Tivoli Hotel & Congress Center i København. 

Tårnby og Vejle Kommune var finalister til at få prisen. 

Finalisterne blev udvalgt af et eksternt dommerpanel, bestående af Maria Reumert Gjerding, Brian Vad Mathiesen, Jakob Fritzbøger Christensen og Helga Grønnegaard. 

Det er tredje gang, at KL’s Klimapris bliver uddelt.









0:000:00