Børnepengeskandalen kostede regeringen livet – en regeringskoalition som også bestod af Omtzigts eget parti, det kristendemokratiske CDA. Men lige meget hjalp det – Rutte vandt også valget i 2021 og genopstod i en ny regering med CDA ombord igen.

Det forstærkede uvenskabet med hans partikolleger, som ledte til en sygemelding og senere til hans exit.

"Han blev en paria i sit eget parti, fordi han var så opsat på at kontrollere magten. Derfor vil hans tidligere partikammerater næppe beskrive ham som en holdkammerat," siger Roderik Rekker, der er professor i statskundskab ved Radboud Universitet i byen Nijmegen.

Men Omtzigts status som outsider er nu blevet hans vigtigste attribut. Det betyder nemlig, at han kan fortælle en historie om sig selv som den lille mands repræsentant og som borgernes garant for politisk gennemsigtighed.

"Vores partileder har konsekvent modsat sig uretfærdighed og administrativ vilkårlighed," som partiet skriver om sig selv på sin hjemmeside.

En populist fra eliten

Af samme årsag er han af flere blevet udråbt som en populist fra midten. Men det vil være en fejlslagen analyse at forfalde til, mener Roderik Rekker. Selvom Omtzigt mobiliserer utilfredse vælgere og definerer sig selv i modsætning til den politiske elite, er han alt andet end folkelig.

"Alle kan blive enige om, at han er ekstremt vidende. Han har en ph.d. i økonomi fra det prestigefulde Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, han har undervist i økonometri og statistik og er en ægte talknuser, der taler meget indgående om teknikaliteter i for eksempel skattesystemet," forklarer politologen og fortsætter:

"Han er ikke populist. Se bare på hans kandidatliste: Den er næsten udelukkende rekrutteret fra eliten og består af alt fra dommere til tidligere højtstående embedsmænd."

Splintret opposition

Der er ikke noget mærkeligt i, at man kan skrabe mange vælgere til sig på den strategi ifølge Roderik Rekker.

Hollands politiske landskab har skabt grobund for partier, der kritiserer regeringen. En spærregrænse på 0,67 og et gavmildt partistøttesystem betyder, at der i dag er 17 partier i parlamentet og 26 partier på stemmesedlen ved dette valg.

Uden tradition for mindretalsregeringer og med et fragmenteret parlament er de største partier nødsaget til at samarbejde, hvis de vil gennemføre noget. Det har udvisket oppositionens rolle som et alternativt flertal.

"Vælgerne vil gerne have et alternativ til det eksisterende – for eksempel mellem to blokke. Men når de gamle centerpartier er tvunget til at samarbejde, har vælgerne ikke et reelt alternativ. Selv de partier, der fører valgkamp mod hinanden, ender altid i regeringskoalition sammen," siger Roderik Rekker.

Det samme kunne se ud til at blive tilfældet for Omtzigt. Han frygter dog ikke selv en modreaktion fra vælgerne.

Pieter Omtzigt, du har på kort tid etableret en stor vælgerbase ved at kritisere det politiske etablissement – risikerer du ikke at skuffe disse vælgere, hvis du bliver en del af det etablissement og går i regering med de partier, du kritiserer?

"Koalitioner er altid nødvendige – både i Danmark og Holland – så hvis vi går i regering, afhænger vores samarbejdspartnere af, hvilken politik vi kan få igennem."

Så du er ikke bange for at skuffe dine vælgere?

"Jeg er aldrig bange for at tage ansvaret på mig."

Stiller sig "om nødvendigt" til rådighed som preministerminister

Selvom Pieter Omtzigt har forladt sit kristendemokratiske politiske ophav, er NSC's valgprogram præget af klassisk kristendemokratisk politik med fokus på lokalsamfund og familie. Ifølge vælgervandringer kommer det meste af hans opbakning også fra tidligere CDA-vælgere. Men han stjæler også vælgere fra den øvrige højrefløj.

Selv mener han, at han bedst kan samarbejde med højrefløjen om migrationspolitik og med venstrefløjen om velfærdspolitik.

Én af de vælgere, der savner et klarere svar, er 23-årige Rick Van der Worm, som studerer sundhedsadministration. Han har ligesom 1.800 andre studerende betalt 90 kroner for at se topkandidaterne live i den sidste tv-transmitterede valgdebat fra Rotterdam.

Frans Timmermans rød-grønne koalition kan se frem til at få Rick Van der Worms stemme på valgdagen, som passer med den unge studerendes "ideologiske ståsted". Derfor håber han, at Pieter Omtzigt kan se sig selv i regering med EU-Kommissionens "Mr. Green", der også er tidligere udenrigsminister.

"Det kunne fungere, men jeg tror ikke, det er Omtzigts præference," siger han.

Også 22-årige Julian White, der studerer humaniora, vil gerne vide, hvilket arbejdsfællesskab manden i midten ser sig selv i.

"Han er vævende i forhold til at svare på, om han selv vil være premierminister. Det er ret relevant information fra en partileder, når der er valg, hvis du spørger mig. Han prøver at lade alle døre stå åbne, så både højre- og venstreorientede vælgere vil stemme på ham, men som partileder skal man sige, hvad man står for før et valg," siger han og kalder Omtzigt en "god fyr", som dog er "lidt for højreorienteret".

Som alle andre medier lykkes det heller ikke Altinget at vriste et svar ud af partilederen på, om han ser sig selv i Ruttes sted.

"Jeg er ikke sikker på, at jeg vil være premierminister. Det kunne også være politisk klogt at blive i parlamentet, men hvis det bliver nødvendigt, stiller jeg mig til rådighed," siger Pieter Omtzigt.

Vil du da se til højre eller venstre efter den næste premierminister?

"Jeg vil se efter de partier, der vil gennemføre det her program."