Holstein om ny finanslov: DF’s sejre lukker ikke flanken til Vermund
FINANSLOV: Dansk Folkeparti fik en række principielle sejre hjem med finansloven. Men det er for tidligt at vurdere effekten af det asylpolitiske paradigmeskifte, og man vil ikke kunne se en effekt inden valget, siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein.
Emma Qvirin Holst
JournalistDansk Folkeparti har samlet set god grund til at være tilfreds med aftalen om en ny finanslov for 2019.
Sådan siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein.
Med finansloven kan Dansk Folkeparti nemlig sætte flueben ud for en række af sine mange krav til VLAK-regeringen.
”På det økonomiske område fik Dansk Folkeparti hevet to mærkesager hjem: Nemlig afskaffelsen af satspuljen og bedre muligheder for at tjene lidt ved siden af folkepensionen,” siger Erik Holstein.
Derudover fik partiet også sit meget omtalte paradigmeskifte i hus. Men det er endnu for tidligt at vurdere, hvor effektfuldt det vil blive.
”I forhold til paradigmeskiftet får DF’erne knæsat nogle væsentlige principper, men det er vanskeligt at vurdere, hvor mange flere flygtninge der vil blive sendt tilbage som følge af aftalen," siger Erik Holstein.
Stadig åben flanke til Vermund og co.
Ifølge Erik Holstein er det væsentligste element i det nye paradigmeskifte, at hverken arbejde, uddannelse eller skolegang i Danmark skal hindre, at asylansøgere sendes tilbage, når der bliver fred i hjemlandet.
”Her kan man sagtens stramme inden for konventionernes grænse, og den stramning får helt sikkert en effekt,” siger han.
Men det bliver svært at måle effekten af nogle af de andre tiltag i aftalen. Her peger Erik Holstein blandt andet på forslaget om et loft over asylansøgernes familiesammenføringer:
”Det er en symbolsk sejr for DF, men her er det tvivlsomt, hvor stor praktisk effekt det vil få. For de, der bliver ramt af loftet, vil ikke miste retten til sammenføring, den vil kun blive udskudt.”
Fælles for alle tiltagene er dog, at Dansk Folkeparti ikke kan dokumentere nogen form for effekt før det kommende folketingsvalg. Det giver partiet en svaghed i kampen mod Nye Borgerlige om vælgernes gunst:
”Det giver Nye Borgerlige en angrebsflanke. Vermunds replik giver sig selv: Hun vil beskylde DF for at tage til takke med fugle på taget,” siger Erik Holstein.
DF's fingeraftryk dominerer
De mange sejre i den nye finanslov til Dansk Folkeparti er resultatet af et forhandlingsforløb, der har været præget af, at statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) primære fokus har været at lande en finanslov uden ballade:
”Thulesen kunne godt tage et valg på et sammenbrud, det kunne Løkke ikke. Derfor har næsten alt handlet om DF’s krav," siger Erik Holstein.
Det betyder også, at de øvrige regeringsparter i modsætning til sidste år har forholdt sig i ro i løbet af forhandlingerne:
”Anders Samuelsen har denne gang holdt sig helt i ro, og det er heller ikke meget, man har hørt til Konservative. VLAK-regeringen har på forhånd måtte opgive større skattelettelser, afskaffelse af arveafgiften og andre liberale mærkesager," siger Erik Holstein og tilføjer:
”Regeringen har fået nogle lavere afgifter og en smule på bundskatten, og regeringspartierne kan glæde sig over, at væksten i de offentlige udgifter bliver holdt nede på 0,4 procent. Men det er DF’s fingeraftryk, der dominerer finansloven.”
Regeringen har dog også grund til at glæde sig over en af Dansk Folkepartis sejre. Det er nemlig i begge parters interesse, at pensionister får mulighed for at tjene mere ved siden af pensionen, før der bliver modregnet, siger Erik Holstein:
"DF vil gerne gøre noget for pensionisterne, og regeringen vil gerne øge arbejdsudbuddet, så her går det op i en højere enhed."