Humanitær hjælp kommer i krise, når konflikten strammer til

I Mali har syv millioner mennesker brug for humanitær hjælp, men væbnet konflikt gør det svært at få nødhjælp frem. Samme problem viser sig mange andre steder i verden lige nu. 

Maliere, der støttede omvæltningen af præsident Ibrahim Boubacar Keita, samledes for at fejre i hovedstaden Bamako i Mali i august 2020.
Maliere, der støttede omvæltningen af præsident Ibrahim Boubacar Keita, samledes for at fejre i hovedstaden Bamako i Mali i august 2020.Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix
Liv Raahauge-Pedersen

140.000 mennesker sidder fanget i byen Menaka i Mali. De har hverken vand eller elektricitet, og byens mad- og medicinressourcer er ved at rinde ud.  

I over fire måneder har bevæbnede grupper belejret byen og gjort det stort set umuligt for nødhjælpsorganisationer at få den nødvendige hjælp ind. Byens 80.000 børn er i fare for akut underernæring. 

Red Barnet er en af de organisationer, der forsøger at forhindre en humanitær katastrofe i det ørkenrige vestafrikanske land. Men kampene gør det det svært at komme ind med nødhjælp. 

Det fortæller Jakob Eilsøe Mikkelsen, der er chef for organisationens arbejde i Afrika.  

”Vi ser i højere grad, at det skifter, hvilke områder vi har adgang til. Vi kan have adgang til et område i nogle uger, for så pludselig ikke have adgang i en længere periode. Vi skal derfor være meget mere omstillingsparate og på forkant i vores arbejde,” siger han.   

Uro i Mali

I 2012 blev den demokratiske regering i Mali væltet. Siden har landet oplevet krise på krise, hvor forskellige aktører har kæmpet om landet. 

Siden militæret tog magten i 2020, har militærregimet og forskellige bevæbnede grupper, der både omfatter terrorgrupper og befolkningsoprører, kæmpet om magten. 

Over de seneste tre år er voldelige angreb i Mali steget med 76 procent. 355.000 mennesker er på flugt, og syv millioner har brug for humanitær hjælp - over halvdelen er børn. 

Konflikten fører også til, at befolkningen kun har strøm mellem tre og seks timer om dagen. Det påvirker især muligheden for at arbejde, så folk mister deres livsgrundlag, hvilket fører til stigende fattigdom og kriminalitet. 

Samtidig har flere end 1.700 skoler måtte lukke. Over en halv million børn har fået påvirket deres skolegang og revet deres trygge hverdag væk under dem. Alene i 2022 rapporterede FN’s generalsekretær over tusind alvorlige krænkelser mod børn.  

Situationen i Menaka er blot et af de steder i Mali, hvor konflikten mellem militærstyret og de bevæbnede oprørsgrupper gør det svært for organisationer som Red Barnet at lave nødhjælp. 

”Situationen er desperat. Vi arbejder med FN og forsøger at finde en løsning, så vi kan få sendt så meget humanitær støtte ind som overhovedet muligt,” siger Jakob Eilsøe Mikkelsen. 

”Vi oplever, at der ikke er den samme respekt for NGO og humanitært arbejde hos alle parter i en konflikt som før i tiden".

Jakob Eilsøe Mikkelsen
Chef for Red Barnets arbejde i Afrika

Konflikten i Mali gør, at organisationen skal bruge ekstra meget tid på at skaffe informationer og holde sig opdateret om, hvor og hvornår der er kampe, så de ikke bliver fanget i kamphandlinger. Når de ikke ved, hvornår de kan få adgang til bestemte områder, udfordrer det også muligheden for at lave mere langsigtet udviklingsarbejde – hvor der er brug for mere tid til at kunne arbejde med et lokalsamfund.   

”Hvis adgangen til et område hele tiden veksler, så bliver det, vi laver, til tider mere humanitært end det langsigtede arbejde,” siger Jakob Eilsøe Mikkelsen.  

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024