Hvorfor vandt Geert Wilders valget?

Det spørgsmål er der mange, der stiller lige nu – både i Haag og i andre europæiske hovedstæder. Wilders har forsøgt at bryde igennem mange gange før, og han var tydeligvis også selv overrasket over den store sejr onsdag aften. Svaret hænger både sammen med Wilders’ budskaber, med den aktuelle politiske situation i Holland og med dynamikken mellem hovedpersonerne ved netop dette valg.

Hovedbudskaberne fra Geert Wilders har sådan set ikke ændret sig meget i de mange år, han har været en af Hollands og Europas førende højrenationalister: Islam er en farlig religion, og derfor skal der lukkes moskeer og muslimske skoler, indføres tørklædeforbud og lukkes af for yderligere muslimsk indvandring til Holland. Der skal indføres asylstop – ikke flere flygtninge til landet.

Der skal også skrues kraftigt ned for EU’s frie bevægelighed, grænserne skal lukkes og Holland skal bevæge sig mod exit. Det er åbenbart budskaber, som næsten en fjerdedel af de hollandske vælgere føler sig tiltrukket af i denne krisetid med inflation og stigende energipriser, hvor mange er skuffede over gammelkendte magthavere og partier.

Forandringerne på den politiske scene har sikkert også spillet en stor rolle: Efter 13 år som regeringsleder stillede den borgerligt-liberale Mark Rutte ikke op igen denne gang. Hans efterfølger som leder af det liberale parti VVD, Dilan Yesilgöz, åbnede før valget døren på klem for et muligt regeringssamarbejde med Wilders og hans Frihedsparti, PVV. Det samme har været tilfældet for valgets anden sensation, det nye borgerlige midterparti Ny Social Kontrakt (NSC) under ledelse af den tidligere konservative Pieter Omtzigt.

De to borgerlige partiers forsigtige åbning for et samarbejde kan have overbevist mange tøvende vælgere, som ikke turde stemme på Geert Wilders før på grund af hans yderposition.

Allerede fredag blev der udnævnt en slags kongelig undersøger – i Holland kaldt en "spejder" – som i de kommende dage skal kortlægge, hvilke partier der eventuelt er parate til at skabe en flertalskoalition og danne en regering sammen.

Undersøgeren er Gom van Strien, en senator fra Geert Wilders’ parti PVV, fordi det blev det største ved valget med 23,6 procent af stemmerne og dermed 37 mandater. Van Strien skal 5. december aflægge en første rapport til det nye parlament, der samles for første gang dagen efter. Torsdag 7. december er der debat om valgresultatet og rapporten om en mulig ny regering. Alt dette er dog kun de indledende manøvrer i en sandsynligvis meget lang forhandlingsproces, der forventes at vare mange måneder.

Geert Wilders satser hårdt på at komme med i en regering for første gang – og måske endda lede den. Men de andre partier udviser foreløbig ikke den store lyst til at gå i regering med valgets sejrherre. Da slet ikke hvis Wilders skal være statsminister. Allerede fredag meddelte den liberale VVD-leder Dilan Yesilgöz, at hun alligevel ikke vil være med i sådan en regering. Socialdemokraterne og De Grønne vil overhovedet ikke høre tale om Wilders.