Kommentar af 
Peter Skov-Jakobsen

Hvis vi kan bede alle ugens dage, kan vi vel også fejre jul hver dag. Eller hvad?

Hver dag er en bededag, om man er troende, agnostiker eller ikke-troende. Mennesket er bedende, og det er måske noget at det vigtigste i hele vores sameksistens. Derfor er det vigtigt at have en bededag, skriver Peter Skov-Jakobsen.

Det er vigtigt med en dag, hvor man stopper op, puster ud, kommer til sig selv, og minder sig selv og sine omgivelser om, hvor vigtigt det er, at vi rækker ud til hinanden, skriver Peter Skov-Jakobsen.
Det er vigtigt med en dag, hvor man stopper op, puster ud, kommer til sig selv, og minder sig selv og sine omgivelser om, hvor vigtigt det er, at vi rækker ud til hinanden, skriver Peter Skov-Jakobsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Peter Skov-Jakobsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Journalister spørger hele tiden, om denne bededag ikke er overflødig? Den er ikke bundet op på en bibelsk historie, som de andre helligdage, og det leder til konklusionen, at man vel egentlig kan bede hver dag. Man kunne frækt svare tilbage, at der heller ikke er noget i vejen for at holde jul, påske og pinse hver dag.

Spørgsmålet har fået mig til at overveje, hvad bøn egentlig er. Der er vist ikke noget mere grundlæggende menneskeligt end at bede. Jeg vil vove at påstå, at det gælder det religiøse menneske, det tvivlende, det agnostiske og den ikke-troende.

Som menneske lever man midt i det, vi kalder virkeligheden. Virkeligheden er kendetegnet ved, at jeg lever i en bestemt kulturel, social og politisk sammenhæng. Man lever midt i en tro eller en ikke-tro eller en fjern tro.

Man lever i et bølgende hav af meninger, kunst, dannelse, sport, skole, fortvivlelse, jubel, ligegyldighed, arbejdstid, fritid, musik, sang, råberi, venskab og fjendskab. Man lever mellem alle mulige relationer og skaber sig hverdag, og vi kalder det virkeligheden.

Den virkelighed vi taler om, tager sig meget forskelligt ud. Det mærker vi også dagligt. Vi ser (heldigvis) ikke ens på tingene, men oplever virkeligheden, eksistensen, livet forskelligt.

Hvis virkeligheden er landet, så er den omringet af et hav, af en himmel. Denne himmel eller dette hav opdager vi også dagligt. Vi er født ind i meningsfællesskaber, i sproglige, musikalske og uddannelsesfællesskaber.

Bøn er at stoppe op og tænke sig om

Peter Skov-Jakobsen

Vi kommer med en national grundopfattelse, med en etik og med moralske handlinger. Vi er del af en politisk kultur, og vi har traditioner, der præger vores måde at feste for hinanden på. Vi har vaner omkring liv og død.

Historien kan trykke sig ned i vores gener, så hændelser, der er sket for generationer siden bliver ved med at præge os. Vi er stadig præget af Anden Verdenskrig og opgøret med nazismen.

På Balkan er man præget af krigene, der brød ud i 90’erne. Vi selv er præget af vores forældre, venskaber, af svigt og fejltagelser, af ydmygelser og udnyttelse.

Selv synes jeg, at den krans, det hav eller den himmel, der omgiver os, er med til at vække min daglige nysgerrighed på, hvad livet egentlig er. Min oplevelse er det, at jeg lige siden jeg kan huske, er blevet bedt om at tage del i livet, i fællesskabet.

Jeg er blevet budt inden for, bedt om at være med i en bevidsthed om, at nok var jeg vigtig, men der var også et fællesskab, som er vigtigt – og det fællesskab strækker ud over min horisont og min bekendtskabskreds.

Min hverdag beror på hele tiden at bede mennesker om hjælp. Bøn er en tillidserklæring. Barnet beder sine forældre om noget, og har tillid til, at det vil få hjælp.

Tillidsfuldt henvender den voksne sig til andre og søger sammenhæng og liv. Vi beder også hinanden om forladelse, hvis vi har begået en fejl eller gjort noget dumt og ondt, og håber at relationen kan opstå og blive levende igen.

Vi lever med en stærk bevidsthed om, at der kan gå skår i relationer, og det kan føre til krig og uforsonlighed, føre vrede og had med sig, og derfor beder vi de andre om at åbne sig for samtalen, at ikke mørket skjuler vores eksistens i uforsonlighed og frygtindgydende had.

I det daglige søger mine tanker ud i historien, kulturen, det politiske. Derude er der myter, eventyr, klassisk litteratur, græske, romerske og nordiske guder. Der er Astrid Lindgren, William Heinesen, Glenn Bech, Hartmut Rosa, Kim Larsen, pop, jazz, Bach, Shakespeare, Anne Linnet, Heinrich Böll, Widor. Der er underholdning, pjat og alvor.

Læs også

Jeg beder til, at det vil kaste lys ind i mørket, når jeg er der. Jeg beder om, at der vil blive skabt oplysning i min forvirring og i min uvidenhed. Jeg beder til at alle de store tænkere, som jeg aldrig har mødt på anden måde end i ånden, at de vil give mig et hjerte og en forstand, der er til for menneskenes skyld, og at jeg vil få mod og håb, der trodser det autoritære, og det, som er forkert.

Jeg håber, at de lærer mig noget om livet, der giver mig rygrad til at vende min forfængelighed ryggen, og turde se sandheden i øjnene, for derefter turde bede om forladelse. Bøn er at række ud og give andre plads.

Bøn er at stoppe op og tænke sig om. Bøn er at lytte igen - at give de andre en mulighed for at blive hørt, og give sig selv muligheden for at begynde igen.

Der er efter min mening meget bøn i det ikke-religiøse liv.

Der er efter min mening meget bøn i det ikke-religiøse liv

Peter Skov-Jakobsen

Blandt troende er bønnen en del af vejrtrækningen. Vi tror, at i bønnen er Gud en del af vores liv og derfor til stede. I bønnen forsøger vi ikke at overtale gud til at være venlig mod os.

Det centrale i vores bøn er, at det er Guds sted, hvor vi lytter til evigheden. Det er det sted, hvor verdens og universets centrum, Kristus, taler til den troende og gør os til en del af den verden, hvor det for eksempel lyder: Salige er de fattige i ånden, for himmeriget er deres; salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud; salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes; du skal elske din fjende; tilgiv, vær barmhjertig, elsk!

Det er i bønnen, at vi får Kristi øjne at se på verden med. Det er i bønnen, at mennesker ikke forsøger at blive fanget af selvretfærdigheden, egoismen eller i det hele taget at tage lyset fra noget andet menneske. Det er derfor, at bønnen er et sted, hvor vi kommer i kontakt med andre, og danner os selv til menneskelighed og forsoning.

Bøn er også en slags disciplin. Jesus advarede imod at man blev for ordrig i bønnen og lærte os derfor Fadervor, den centrale bøn i vores tro. Bøn og gudstjeneste er ikke altid overladt til mit tilfældige følelsesliv og til min stemning.

Jeg er personligt glad for at lande på sætninger som "komme dit rige", "forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere", "fri os fra det onde" på alle dage. Det er en dejlig protest, som tvinges ind i mit sind på de dage, hvor jeg mærker, at jeg ikke er for fin til at bære nag.

Der er også de dage, hvor sjæl og sind er tømte, og man føler sig bleg og gennemsigtig og knapt nok orker et smil til selv det kæreste menneske. På de dage er det dejligt bare at sige ordene og afvente deres liv og mening, og bede om, at de må sprede deres skønhed i ens verden.

Kunne man ikke bare bede hver dag? Jo! Er det så nødvendigt med den bededag? Ja!

Det er vigtigt med en dag, hvor man stopper op, puster ud, kommer til sig selv, og minder sig selv og sine omgivelser om, hvor vigtigt det er, at vi rækker ud til hinanden.

Hver dag er en bededag, om man er troende, agnostiker eller ikke-troende. Mennesket er et bedende menneske, og det er måske noget at det vigtigste i hele vores sameksistens. Derfor er det vigtigt at have en bededag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Skov-Jakobsen

Biskop, Københavns Stift, rådsformand, Folkekirkens Nødhjælp, formand, Grænseforeningen
cand.theol. (Københavns Uni. 1993), MA (University of Hull 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024