I morgen beslutter EU’s ministre, om de vil åbne døren på klem for to nye lande

UDVIDELSE: Nordmakedonien og Albanien er klar til at “tage næste skridt” mod EU-medlemskab, lyder det fra EU-Kommissionen inden skæbneforhandlinger. Danmark og Frankrig kan blokere igen.  

Premierminister Zoltan Zaev har i de senere år stået i spidsen for en omfattende reformproces i Nordmakedonien. 
Premierminister Zoltan Zaev har i de senere år stået i spidsen for en omfattende reformproces i Nordmakedonien. Foto: Francois Lenoir/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

BRUXELLES: Der er lagt i kakkelovnen til lidt af et drama, når EU’s europa- og udenrigsministre tirsdag samles til deres månedlige møde i Luxembourg.  

I hvert fald hvis man kommer fra Albanien eller Nordmakedonien og har hede drømme om gule stjerner på blå baggrund.  

Ved mødet skal ministrene beslutte sig for, om det er tid til at åbne op for de såkaldte indtrædelsesforhandlinger med de to Balkan-nationer. En proces, der i sidste ende kan gøre de små kandidatlande til fuldbyrdede medlemmer af Den Europæiske Union.  

Et egentligt medlemskab har dog lange udsigter, uanset resultatet af forhandlingerne. Spørg bare Montenegro, der har ligget i forhandlinger med EU siden 2012. Serbien har været i gang siden 2013. 

Det vil helt klart svække regeringen i Skopje, hvis EU ikke giver dem den symbolske belønning for deres hårde arbejde

Christian Axboe
Lektor i Balkanstudier, Århus Universitet

EU-Kommissionen har ad flere omgange – uden held – anbefalet EU-landene at give grønt lys til at indlede forhandlingerne med de to lande. I 2009 sagde de god for Nordmakedonien. Albanien blev godkendt i 2017. 

Men EU-lederne har altså holdt de to små Balkan-nationer på pinebænken lige siden, selvom de to lande har taget syvmileskridt, når det kommer til demokratiudvikling og korruptionsbekæmpelse.  

Det er især en lille håndfuld vesteuropæiske lande, herunder Frankrig, Holland og Danmark, der har sat sig imod. Det siger Paul Butcher, der er ekspert i Østeuropa og EU’s udvidelsespolitik ved tænketanken European Policy Center. 

På den anden side finder man i denne omgang 14 syd- og østeuropæiske lande, der allerede har erklæret deres uforbeholdne støtte til de to lande forud for ministermødet i Luxembourg. Det gælder blandt andre Italien, Polen, Ungarn og Tjekkiet. 

Tyskland har traditionelt været en af de varmeste fortalere for alt, hvad der handler om at udvide EU-sfæren.

Men i sidste uge kunne det tyske Parlament ikke blive enige om en fælles holdning til den nordmakedonske og albanske EU-fremtid. 

Diplomatisk og politisk kraftpræstation  
Det kræver enighed blandt alle EU-landene, hvis et land skal have lov til at tage det næste skridt i optagelsesprocessen. Et nej er derfor det mest realistiske scenarie, når EU-ministrene forlader mødelokalet i Luxembourg tirsdag. 

EU-kilder peger dog på, at spørgsmålet formentlig bliver taget op igen i september. 

Ifølge Paul Butcher kan det få åbenlyse konsekvenser for optimismen i regionen, der i de seneste årtier har været udsat for først et brutalt kommunistisk regime og siden en blodig borgerkrig, hvis EU-landene bliver ved med at udskyde forhandlingerne. 

“I Vestbalkan er det EU-modellen, man aspirerer mod. Det er modellen for det funktionelle, liberale demokrati. Det har været deres mål siden kommunismen og Balkankrigene i 1990’erne. Det er derfor, det er så vigtigt for de to lande at få grønt lys,” siger han.    

Paul Butcher vurderer dog, at Nordmakedonien ligger lunere i svinget end Albanien, der især har store problemer med organiseret kriminalitet inden for hash-industrien.  

Nordmakedonien har især fået store roser, efter de tidligere på året begravede stridsøksen i en lang og udmarvende navnekonflikt med EU-landet Grækenland om ophavsretten til deres navn. 

Freden blev cementeret i form af den såkaldte Prespa-aftale, som er blevet hædret som en diplomatisk og politisk kraftpræstation overalt i det internationale samfund.

Læs også

EU-Kommissionen har dog også roser tilovers for Albanien, om end de er en smule mere afdæmpede end dem til naboen mod øst.  

I den seneste opdatering på de demokratiske fremskridt i de måske kommende EU-lande, konkluderer Kommissionen, at begge lande er på vej i den helt rigtige retning, når det kommer til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet.  

Retsvæsenet og de demokratiske institutioner har også fået en ordentlig overhaling, lyder det i evalueringen, der udkommer en gang om året.   

I de forløbne uger har EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, også holdt møder med både den nordmakedonske premierminister, Zoran Zaev, og den albanske ditto, Edi Rama. 

Ved begge lejligheder slog han fast, at EU-lederne helt definitivt bør “tage det næste skridt” og åbne forhandlingerne med de to lande, hvis de vil “sikre troværdigheden i EU’s udvidelsespolitik”. 

Den franske modstand  
Præsidenten for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, har også sagt, at de to lande “har gjort alt, hvad der er blevet forventet af dem”.  

“Men jeg må være ærlig. Det er ikke alle medlemsstaterne, der er klar til at åbne indtrædelsesforhandlingerne i de kommende dage,” lød det fra Tusk, da han onsdag havde besøg af Nordmakedoniens præsident, Stevo Pendarovski.  

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har selv sagt, at han ønsker sig en lang række reformer af det nuværende EU, før der kan blive tale om nye udvidelser.

Man kan ikke løse EU’s nuværende kriser, samtidig med at man lader nye lande komme ind og gøre samarbejdet endnu mere besværligt, lyder rationalet i Paris. 

Ifølge Paul Butcher skal den franske skepsis dog også ses som en konsekvens af den nuværende indenrigspolitiske holmgang i Frankrig. 

Macron bliver udfordret højre om af Marine Le Pens Rassemblement National, og derfor er han nødt til at være benhård, når det kommer til udvidelser af EU-klubben, siger Paul Butcher. 

Kan kigge mod Ankara og Moskva  
Christian Axboe, der er lektor i Balkanstudier på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, vurderer, at det kan få alvorlige indenrigspolitiske konsekvenser i Albanien og Nordmakedonien, hvis EU-landene bliver ved med at afvise de to lande. 

Tingene kan især blive besværlige for den nordmakedonske regering, der har brugt EU-udsigterne som et bærende argument for det i befolkningen meget upopulære navneskift, der rev op i en 30 år gammel navnestrid, og som næsten tog livet af den græske regering.  

Aftalen løste en konflikt, der tog udgangspunkt i borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Makedonien var en af de seks republikker i Jugoslavien, men i 1991 erklærede Makedonien sig for en selvstændig nation. 

Navnet Makedonien var også navnet på en region i Grækenland, og siden løsrivelsen har Grækenland været imod, at den nye stat tog navnet Makedonien. 

“Forhåbentligt bliver de ved med at lave reformer, uagtet om Bruxelles giver dem rødt, gult eller grønt lys. Men det vil helt klart svække regeringen i Skopje, hvis EU ikke giver dem den symbolske belønning for deres hårde arbejde med navneskiftet," siger Christian Axboe.   

Selve Prespa-aftalen frygter han dog ikke for.  

Bekymringen går i højere grad på, at de pro-europæiske og reformvenlige regeringer i Nordmakedonien og Albanien vil miste “vind i sejlene”, hvis deres opslidende og til tider upopulære reformarbejde ikke bliver belønnet af EU-lederne.  

Det kan ifølge Balkan-eksperten bane vejen for mere nationalistiske strømninger i det politiske billede. 

Og så er der risiko for, at landene i højere grad vil orientere sig mod i Albaniens tilfælde Ankara og i Nordmakedoniens tilfælde Moskva. 

Ifølge Paul Butcher skal de albanske og nordmakedonske EU-ambitioner ses som et glimt af håb i en region præget af “pessimisme og håbløshed”. 

“Hvis man fjerner håbet og udsætter forhandlingerne igen, så ser befolkningen intet andet end en stagneret økonomi og et land, som de unge forlader i hobetal, fordi de ikke tror på fremtiden. Og det er farligt."  

Dokumentation

Lande på EU's kandidatliste

Albanien – siden 2014

Nordmakedonien – siden 2005

Montenegro – siden 2010

Serbien – siden 2012

Tyrkiet – siden 1999

Potentielle kandiater

Bosnien-Hercegovina

Kosovo.

Kilde: EU-Kommissionen


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

0:000:00