Jarlov varsler hårde angreb på Venstre: I har ansvaret for den borgerlige krise, og vi skylder jer ikke noget

V: Besynderlig strategi

Hos Venstre er der enighed om, at det borgerlige Danmark er i krise.

"Men det er en besynderlig strategi at gøre Venstre til hovedfjenden," siger partiets midlertidige politiske ordfører, Torsten Schack Pedersen og fortsætter:

"Det bidrager ikke til noget, at de blå partier slås indbyrdes, hvis de reelt har et ønske om at skaffe et blåt flertal. Det ligner det, vi så i den forrige valgperiode, hvor der var blå partier, der brugte det meste af tiden på at slå på Venstre i stedet for at trække stemmer hen over midten."

Han afviser desuden, at Venstre er på vildspor.

"Vi har fået markante borgerlige indrømmelser, og alternativet var at overlade magten til rød blok. Derfor sagde vi nej til at sidde i hjørnet med krydsede arme."

Hvornår vender Venstre hjem til den borgerlige blok?

"Som Ellemann tidligere har sagt, kommer vi til at gå til valg på vores egen politik. Og så må vi efterfølgende se, hvem der vil være med til at gennemføre mest muligt at det, vi vil," siger Torsten Schack Pedersen.

Vi førte slet og ret en dårlig valgkamp. Det gjorde vi. Det var årsagen.

Rasmus Jarlov (K)
Finansordfører

Skadeligt for folkestyret

Rasmus Jarlov sad selv med til regeringsforhandlingerne på Marienborg sammen med sin partiformand, Søren Pape Poulsen. Derfor forstår han godt den "tiltrækningskraft", Venstre har været udsat for.

"Selvfølgelig trækker det, når et parti får stillet ministerposter i udsigt. Det er åbenlyst, at det er rart for dem, at de får en høj løn, en ministerbil, mere at sige og højere prestige."

Alligevel indrømmer han blankt, at han hele vejen igennem har talt imod, at hans parti skulle gå i regering med Mette Frederiksen.

Det er også derfor, han kritiserer, at Venstre endte med at efterlade den borgerlige opposition på perronen for i stedet at stige på magtens tog.

I hans øjne var det nemlig "uværdigt," at Ellemann accepterede Socialdemokratiets krav om at droppe planerne om en advokatundersøgelse af Mette Frederiksens rolle i minksagen.

"Venstre løb fra alt, de sagde i valgkampen. Vi andre bliver også mødt af borgere, der fortæller, at de har mistet tilliden til politikere, fordi de ser dem handle på den her måde, hvor de står og lover ting højt og helligt og nærmeste sværger, at man vil gøre noget – og så gør man det stikmodsatte. Det er virkelig skadeligt for tilliden til folkestyret og demokratiet," siger Rasmus Jarlov.

De viser vel bare, at Venstre er parti, der søger magten og skaffer reelle borgerlige indrømmelse, mens I står på sidelinjen og råber? I regeringsgrundlaget er der både skattelettelser, reformer af den offentlige sektor og et løft af Forsvaret...

"Jeg synes faktisk ikke, at Venstre har fået særlig meget i forhandlingerne. Skattelettelser for 300 kroner om året for en almindelig familie er nærmest ingenting."

Du er temmelig hård overfor dine gamle venner. Er Venstre stadig en alliancepartner for Konservative?

"Vi tager det fra sag til sag, og vi har aldrig modarbejdet en regering af taktiske hensyn. Men vi taler om en regering, der blev født på at vildlede vælgerne, og derfor skylder vi ikke Venstre noget."

Skubber I ikke bare Venstre endnu længere væk, når I er så hårde i jeres kritik?

"Det er prisen for at forlade blå blok og gå i regering med Mette Frederiksen. Jeg siger ikke, at Venstre skal komme tilbage, fordi de skylder os noget. De skal komme tilbage, fordi det er bedst for Danmark og den borgerlige sag."

Men når det kommer til stykket, kan Venstre vel være temmelig ligeglade med, hvor højt I råber, for det er jer, der har brug for deres mandater?

"Vi er ikke afhængige af Venstre. Det er Danmark og ikke Det Konservative Folkeparti, det går udover, når der føres en magtfuldkommen venstreorienteret politik. Vi kan godt hygge os med at hapse en masse vælgere, der føler sig forrådt og svigtet, når vi lige kommer os over den vælgerlussing, vi fik ved valget. Men det er ikke det, vi ønsker. Vi ønsker os en borgerlig regering."

Vi lagde store kræfter i at holde sammen på de blå partier op til sidste valg, og det var en ganske vanskelig opgave

Torsten Schack Pedersen (V)
Politisk ordfører

Årsagen til krisen 

Trods Jarlovs hårde angreb på Venstre er det langtfra en nyhed, at det borgerlige Danmark er præget af uenigheder om både retning og ledelse.

Den egentlige nedsmeltning begyndte under VLAK-regeringen, der endte med et brag, da Venstres daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, midt under valgkampen droppede det borgerlige samarbejde. Pludselig gik han til valg på en regering over midten.

Efterfølgende valgte den nye formand Jakob Ellemann-Jensen at vende hjem til blokken, hvor man ville agere som "det store dyr på savannen".

Efter en årrække med gode meningsmålinger besluttede Søren Pape Poulsen dog at gøre Ellemann rangen stridig som blå bloks statsministerkandidat.

Men undervejs i valgkampen kollapsede Konservative, der især var ramt en række mindre flatterende sager om Søren Pape Poulsens privatliv. Samlet set endte valget også som et sammenbrud for især VK-aksen, der styrede dansk politik op gennem 00’erne.

Det var blandt andet på den baggrund, at Ellemann droppede den borgerlige blok til fordel for Mette Frederiksen.

På Venstres landsmøde i november begrundede Ellemann sin beslutning med, at de blå partier havde brugt for meget tid på "bekrige hinanden" i stedet for "at samarbejde".

Rasmus Jarlov afviser Ellemanns diagnose af den borgerlige blok.

"Venstre har selv i høj grad skylden for, at der er splittelse i det borgerlige Danmark. Det er Venstre, der har fostret to nye partier i forrige valgperiode (Danmarksdemokraterne og Moderaterne red.), og derfor er det utroligt at høre på folk fra Venstre, der bebrejder det borgerlige Danmark for at være fragmenteret og splittet, når de selv er hovedårsagen til den opsplitning."

Var I ikke selv med til at skubbe Ellemann i armene på Mette Frederiksen ved at opstille Søren Pape som statsministerkandidat?

"Venstre har ikke en ret til statsministerposten – slet ikke hvis de ikke er det største parti i blokken. Og det var ikke noget, vi gjorde for at fornærme Venstre. Vi er loyale over for blå blok, det er Venstre ikke."

Kan du forestille dig et scenarie, hvor I kommer til at pege på Ellemann som statsminister?

"Det er en diskussion, jeg vil overlade til Søren Pape Poulsen. Det er ikke noget, jeg bestemmer. Men jeg tør godt sige, at Venstre skal komme tilbage til blokken, før det kan komme på tale."

Torsten Schack Pedersen er slet ikke enige i, at Venstre står med hovedansvaret for det blå sammenbrud. Han kalder det en "urimelig beskyldning."

"Vi lagde store kræfter i at holde sammen på de blå partier op til sidste valg, og det var en ganske vanskelig opgave. Før valget var der ingen af partierne, der ville pege på en statsminister. Konservative stillede sågar op med deres egen kandidat. Inger Støjberg ville ikke engang pege på Ellemann som kongelig undersøger efter valget."

Men det var Venstre, der blev spaltet i tre partier?

"Du finder ingen i Venstre, der tænker, at det var godt, at der var tidligere Venstre-folk, der stiftede nye partier. Men det er jo ude af vores hænder," siger Torsten Schack Pedersen.

Vi førte en dårlig valgkamp

Det er ikke kun på Christiansborg, at de borgerlige problemer for tiden bliver vendt og drejet.

I sin omtalte og prisvindende debatbog "Borgerlige krise" argumenterer historiker Christian Egander Skov blandt andet for, at det blå Danmark i de seneste årtier har slået ind på en neoliberal og teknokratisk kurs, hvor fokus på de borgerlige fællesskaber er gået fløjten.

Men også at borgerlighedens repræsentanter har fokuseret for meget på minksag og magtkritik i stedet for at opbygge et politisk projekt med et ægte folkeligt bundtræk.

Rasmus Jarlov, du har selv været en af de største kritikere af Mette Frederiksen og minksagen. Var det en dårlig strategi for blå blok?

"Der er ikke noget belæg for, at det har givet bagslag for os. Sagen har været en kæmpe klods om benet på Mette Frederiksen. Hun havde kunnet gå på vandet, hvis ikke vi havde kørt hårdt på minksagen."

Han anerkender dog blankt, at de borgerlige partier, herunder hans eget, har "talt for lidt om andre emner, der betyder noget for folk".

"For eksempel skal vi tale mere om miljø og klima. I dag er der ingen borgerlige partier, man kan stemme på, hvis man har det som førsteprioritet. Så er man nødt til at stemme på et venstreorienteret parti. Der har vi ikke været gode nok."

I det hele taget mener Rasmus Jarlov, at Konservative står overfor nogle "store udfordringer" efter valget, der – trods udsigterne til det stik modsatte – endte med en tilbagegang.

"Jeg taler ikke vores valgresultat op, for det var rigtig dårligt. Vi førte slet og ret en dårlig valgkamp. Det gjorde vi. Det var årsagen. Vi lå til 16-17 procent i meningsmålingerne med den samme politik inden valget."

Var det på grund af Søren Papes sager, I klarede jer dårligt?

"Ja, det er et faktum, det kan vi se i vores målinger. De sager sled rigtig meget, og så er der utrolig meget medløbereffekt. Når det først går nedad, forsvinder vælgerne, alene fordi de ikke vil støtte et parti, der er i problemer."

I målingerne kan man se, at det er Liberal Alliance – ikke Konservative – der overtager Venstres frafaldne vælgere. Hvorfor er Søren Pape Poulsen stadig den rigtige formand for Konservative?

"Fordi han er en god politiker. Og han er en bedre formand end nogen andre, vi kunne få."

Skal Pape være blå bloks statsministerkandidat ved næste valg?

"Det tror jeg bliver svært. Men Søren var også formand, da vi lå til 17 procent. Så vi skal passe på med at sige, at alt, vi havde kørende for os dengang, er ubrugeligt, og det gælder også vores formand. Selvfølgelig skal han bygges op igen, men det er jeg overbevist om, at han kan."