Jobreform: Konservative kræver indrømmelser på uddannelse

REFORM: Den endelige reform af beskæftigelses-systemet er endnu ikke på plads. Forhandlingerne kører videre resten af dagen. K kræver indrømmelser og er skeptiske over for de ufaglærte lediges ret til uddannelsesorlov på nedsat dagpengesats.
De Konservatives arbejdsmarkedsordfører Mai Mercado kræver indrømmelser på uddannelsesdelen af reformen.
De Konservatives arbejdsmarkedsordfører Mai Mercado kræver indrømmelser på uddannelsesdelen af reformen.Foto: ft.dk
Jørgen Skadhede
Trods gårsdagen rammeaftale mellem regeringen og Venstre, så er beskæftigelsesreformen endnu ikke endeligt på plads.

Forhandlingerne kører videre resten af dagen i Beskæftigelsesministeriet, hvor de to øvrige forligspartier Konservative og Dansk Folkeparti skal tages i ed.

Især Konservative vil stille krav, og partiet kan ikke uden videre skrive under på den aftale, som regeringen og Venstre er blevet enige om.

"Vi er stadig i gang med forhandlingerne. Der er ting i den rammeaftale, som jeg er meget skeptisk over for. Vi er meget bekymrede for, om man bare uddanner folk fra at være ufaglært ledig til at være en faglært ledig. Det er noget af det, som jeg vil sætte på dagsordenen. Vi forhandler videre," sagde arbejdsmarkedsordfører Mai Mercado (K), inden hun klokken ti i formiddag gik ind til forhandlingerne.

K er ligesom vennerne i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) meget utilfredse med, at reformen lægger op til, at ufaglærte ledige kan få op til to års uddannelsesorlov uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Vi er meget bekymret for, om man bare uddanner folk fra at være ufaglært ledig til at være en faglært ledig.

Mai Mercado (K)
Arbejdsmarkedsordfører

Regeringens udspil vil give de ufaglærte ledige mulighed for at opkvalificere sig til faglærte på en sats, der svarer til 80 procent af dagpengesatsen (ca. 14.000 kr. om måneden).

Hos DA frygter man, at de ledige bliver skubbet over på skolebænken og væk fra arbejdsmarkedet, mens opsvinget vil give mangel på arbejdskraft i visse brancher.

"Vi er tilhængere af uddannelse, der hvor det giver mening. Vores håb er, at alle gode kræfter, både Konservative og de andre forligspartier, får målrettet midlerne til uddannelse mest muligt. Det er ærgerligt, hvis vi placerer ufaglærte i lange formelle uddannelser langt fra arbejdsmarkedet, når mange virksomheder kommer til at mangle arbejdskraft," siger DA-direktør Henrik Bach Mortensen.

For DA har det førsteprioritet at få reduceret retten til uddannelsesorlov. Desuden ønsker arbejdsgiverne, at retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige ikke træder i kraft allerede fra dag ét, men først på et senere tidspunkt.

Hos fagbevægelsen og Socialdemokratiet er det derimod meget vigtigt at bevare reformens hensigt om at styrke uddannelse som værktøj i beskæftigelsessystemet.

Derfor håber man hos LO, at de Konservative ikke får held til at ændre noget.

"Det afgørende for os er, at vi har bevaret et stærkt fokus på uddannelse i reformen, så vores arbejdsløse medlemmer kan få de kompetencer, der kan sikre dem et arbejde," siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Dokumentation
Beskæftigelsesreformen

Regeringen og Venstre har aftalt følgende skitse forud for de afsluttende forhandlinger med K og DF om en beskæftigelsesreform.

Der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats, der fokuserer på at få ledige tilbage i arbejde. Regeringen og Venstre er derfor enige om at arbejde for en ambitiøs beskæftigelsesreform, som tager afsæt i Vejen til varig beskæftigelse - den enkelte i centrum.

I forhandlingerne om en beskæftigelsesreform med de øvrige partier i forligskredsen "flere i arbejde" vil aftaleparterne desuden tage udgangspunkt i det følgende. Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og a-kasserne fortsat afholder den indledende CV samtale samt løbende rådighedsvurdering.

Med det udgangspunkt styrkes indsatsen blandt andet ved, at der indføres hyppigere samtaler tidligt i ledighedsperioden; ved at målrette uddannelse mod jobåbninger på arbejdsmarkedet; ved at styrke dialogen mellem virksomheder og jobcentre, ligesom a-kasserne får en styrket rolle i forhold til formidling af job til forsikrede ledige.

Der gennemføres som led i en samlet reform en refusionsomlægning, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats.

Regeringen og Venstre er enige om at anvende provenuet fra effekterne af refusionsomlægningen på cirka 2,1 mia. kr. i perioden 2018-2020 til at øge den ramme til lempelser for erhvervslivet, som blev afsat i Aftaler om Vækstplan DK, på 2,0 mia. kr. i perioden 2015-20.

Den nye ramme til nye initiativer udgør dermed i alt 4,1 mia. kr.:

Heraf anvendes 2,0 mia. kr. i alt til at nedbringe virksomhedernes
produktionsomkostninger ved at nedsætte PSO-afgiften, jf. ovenfor.

De resterende 2,1 mia. kr. i alt har partierne forskellige ønsker til, hvad angår den konkrete
udmøntning, og det vil derfor være op til den siddende regering i næste valgperiode at tage stilling til
den konkrete anvendelse.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)

Henrik Bach Mortensen

Vicepræsident, Liberal International, formand, Tilsynsrådet, medstifter, Cepos, medlem, Lønstrukturkomiteen
cand.polit. (Københavns Uni. 1982), m.phil. (Cambridge. 1983)

Ejner K. Holst

Senior konsulent, Fagbevægelsens Hovedorganisation
elektriker (El-installatør, Bent Mogensen Nykøbing Mors 1980)

0:000:00