Kommentar af 
Johanne Thorup Dalgaard

Johanne Dalgaard: Thomas Borgen og co. er de nye herremænd i det globale feudalsamfund

KOMMENTAR: Hvidvaskningsskandalen i Danske Bank har ikke kun afdækket svindel med svimlende milliardbeløb, men også, endnu en gang, blotlagt, hvorledes samfundets øverste lag virker hævet over almen lov og moral, mener Johanne T. Dalgaard.

<b>NEW NORMAL:</b> Ansvar uden&nbsp;konsekvens er åbenbart et privilegium, der nydes særligt af samfundets øverste&nbsp;toppen, mener Johanne T. Dalgaard
NEW NORMAL: Ansvar uden konsekvens er åbenbart et privilegium, der nydes særligt af samfundets øverste toppen, mener Johanne T. Dalgaard Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danske Bank har ifølge sin egen undersøgelse bistået kriminelle med at hvidvaske op til svimlende 1.500 milliarder kroner. Det kan man jo godt som borger og skatteyder føle sig en lille smule stødt på manchetterne over. Måske kan man ligefrem blive rasende. Det ved vores politikere godt, så de sørger også for at stille sig indigneret an og tale med store bogstaver.

Men sagen kommer med altovervejende sandsynlighed ikke til at anspore til nogen grundlæggende forandring i det system, der igen og igen kaster samfundet ud i kriser og koster fælleskassen ubegribelige summer, når vi igen skal rydde op og betale regningen for den eller den anden virksomheds hasarderede og hensynsløse adfærd. Og for den manglende politiske vilje til reelt at handle for at hindre den uansvarlige adfærd.

Vi har ikke råd til at undersøge Danske Banks kriminelle aktiviteter til bunds, meddelte erhvervsministeren forleden. Direktør i Finanstilsynet, Jesper Berg, supplerede:

"Vi kommer ikke til at gennemgå alt materialet. Vi har en risikobaseret tilgang, hvor ressourceforbrug på tværs af vores opgaver skal stå mål med forventning til resultat".

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Debatredaktør: Søren J. Damm

Ud ad døren valser imidlertid direktør Thomas Borgen med et sted mellem 50 og 100 gennemsnitlige danske årsgager i lommen som tak for det ”store ansvar”, han i den neoliberale fiktion har taget.

Johanne T. Dalgaard

Man kan spørge sig selv, hvorfor det overhovedet er skatteyderne, der skal betale for dét. Danske Banks totale aktiver svarer til 160 procent af det danske BNP. Regningen for oprydningen efter deres senest afslørede svinestreger kunne de jo passende selv samle op, til forfriskende forandring i forhold til de sidste gange, de påførte samfundet katastrofale tab, og blev belønnet med en stor pose skattekroner kaldet "bankpakker", no strings attached.  

Ud ad døren valser imidlertid direktør Thomas Borgen med et sted mellem 50 og 100 gennemsnitlige danske årsgager i lommen som tak for det "store ansvar", han i den neoliberale fiktion har taget.

Her står vi med vores nationale, angiveligt demokratisk styrede institutioner, der fremstår mere og mere latterligt bedagede og impotente over for de mastodontvirksomheder og deres ledere, der udgør herremændene i det globale feudalsamfund.

Netop den mærkværdige brug af ordet "ansvar" er sigende for den tilstand, vi befinder os i. "Ansvar" betyder ifølge den danske ordbog "juridisk eller moralsk forpligtelse til at stå til regnskab, garantere eller sørge for noget eller nogen".

At "stå til regnskab, garantere eller sørge for noget" fortolkes i toppen af samfundet som sådan noget som, at man er så sød at gå sin vej, når alting er kørt af sporet. Man behøver ikke at kompensere for noget eller at blive sanktioneret med andet end tabet af denne flygtige størrelse, "ansvaret". Hverken i juridisk eller moralsk forstand.

Danske Bank har nemlig bedt sit eget advokatfirma om at undersøge sig, og firmaet har på den baggrund konkluderet, at hverken Borgen eller bestyrelsesformand Ole Andersen er ansvarlige for noget som helst i relation til hvidvaskningen. At det virker komplet modstridende imod al common sense, at topledelsen ikke har fundet det det mindste mistænkeligt, at cirka 10 procent af mastodontbankens overskud blev genereret i en lille uanselig filial i Estland, er en anden historie. Og altså ikke noget, nogen i Danske Banks ledelse føler sig kaldet til at adressere.

Generelt er der ikke meget, Danske Bank-ledelsen har følt sig kaldet til at nedværdige sig til at forholde sig til i sagens anledning. Pressemødet, hvor Bruun og Hjejles undersøgelse blev præsenteret, var stramt koordineret og gav ikke journalisterne mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, efter at de bedemandsklædte cheftyper havde undveget at svare på det første.

Efterfølgende én-til-en-interviews med Thomas Borgen gav lige så lidt udbytte, som rapporteret af bl.a. Radio24syvs Asger Juhl, der stillede en lang række basale spørgsmål om, hvad der var gået galt, uden at få et eneste substantielt svar.

Det måske mest sigende øjeblik i det interview kom ved spørgsmålet om, hvorvidt Danske Bank på noget tidspunkt af egen drift havde kontaktet politiet. Det ville direktøren heller ikke svare på, og det forstår man jo godt, når nu der ikke er nogen tvang.  

Læs også

For at citere sproget fra Danske Banks tonedøve forsøg på en genrejsningskampagne efter finanskrisen, så er ansvar uden konsekvens "new normal" i toppen af samfundet. Det er gældende i tilfældet Thomas Borgen, som det har været gældende for en perlerække af chefer i private og offentlige virksomheder, der ikke har forvaltet ledelsen af deres organisationer succesfuldt eller ansvarligt, men som til gengæld har haft særdeles godt styr på egne ansættelsesvilkår.

Danske Bank varetager fortsat alle statens bankforretninger, og der er hverken tegn i sol eller måne på, at det kommer til at ændre sig, ligesom det faktum, at bankerne reelt har overtaget statens monopol på pengeskabelse, og dermed en stor luns af dens suverænitet, heller ikke er noget, nogen magthavere har planer om at gøre noget ved.

Deregulering af markedet og påstået "afbureaukratisering" har betydet, at vi står uden effektiv lovgivning og tilhørende kontrolorganer, der kan sikre, at penge tjent på kriminalitet ikke hvidvaskes og bruges til at bestikke europæiske lovgivere, eller bare at de penge, almindelige mennesker med almindelige jobs betaler i skat, ikke fosser ud af landet på foranledning af smarte britisk-indiske forretningstyper.

Dette står klart: Vi er til grin som samfund. Her står vi med vores nationale, angiveligt demokratisk styrede institutioner, der fremstår mere og mere latterligt bedagede og impotente over for de mastodontvirksomheder og deres ledere, der udgør herremændene i det globale feudalsamfund, vi kun er ved at ane konturerne af, men som ikke desto mindre allerede er en realitet.

-----------

Johanne Thorup Dalgaard (f. 1987) er klummeskribent på Altinget. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun arbejder som embedsmand på uddannelses- og forskningsområdet og som freelanceskribent med fokus på kulturelle og politiske emner. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Omtalte personer

Johanne Dalgaard

Freelanceskribent, specialkonsulent
cand.scient.pol (Københavns Uni.)

Thomas Borgen

Fhv. adm. direktør, Danske Bank, seniorrådgiver, Reiten & Co., ph.d.-studerende, BI Norwegian School of Business
M.Sc. i business administration (Syracuse, New York 1989)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion