Johanne Dalgaard: Thomas Borgen og co. er de nye herremænd i det globale feudalsamfund

Danske Bank har ifølge sin egen undersøgelse bistået kriminelle med at hvidvaske op til svimlende 1.500 milliarder kroner. Det kan man jo godt som borger og skatteyder føle sig en lille smule stødt på manchetterne over. Måske kan man ligefrem blive rasende. Det ved vores politikere godt, så de sørger også for at stille sig indigneret an og tale med store bogstaver.

Men sagen kommer med altovervejende sandsynlighed ikke til at anspore til nogen grundlæggende forandring i det system, der igen og igen kaster samfundet ud i kriser og koster fælleskassen ubegribelige summer, når vi igen skal rydde op og betale regningen for den eller den anden virksomheds hasarderede og hensynsløse adfærd. Og for den manglende politiske vilje til reelt at handle for at hindre den uansvarlige adfærd.

Vi har ikke råd til at undersøge Danske Banks kriminelle aktiviteter til bunds, meddelte erhvervsministeren forleden. Direktør i Finanstilsynet, Jesper Berg, supplerede:

"Vi kommer ikke til at gennemgå alt materialet. Vi har en risikobaseret tilgang, hvor ressourceforbrug på tværs af vores opgaver skal stå mål med forventning til resultat".

Ud ad døren valser imidlertid direktør Thomas Borgen med et sted mellem 50 og 100 gennemsnitlige danske årsgager i lommen som tak for det ”store ansvar”, han i den neoliberale fiktion har taget.

Johanne T. Dalgaard

Man kan spørge sig selv, hvorfor det overhovedet er skatteyderne, der skal betale for dét. Danske Banks totale aktiver svarer til 160 procent af det danske BNP. Regningen for oprydningen efter deres senest afslørede svinestreger kunne de jo passende selv samle op, til forfriskende forandring i forhold til de sidste gange, de påførte samfundet katastrofale tab, og blev belønnet med en stor pose skattekroner kaldet "bankpakker", no strings attached.  

Ud ad døren valser imidlertid direktør Thomas Borgen med et sted mellem 50 og 100 gennemsnitlige danske årsgager i lommen som tak for det "store ansvar", han i den neoliberale fiktion har taget.

Her står vi med vores nationale, angiveligt demokratisk styrede institutioner, der fremstår mere og mere latterligt bedagede og impotente over for de mastodontvirksomheder og deres ledere, der udgør herremændene i det globale feudalsamfund.

Netop den mærkværdige brug af ordet "ansvar" er sigende for den tilstand, vi befinder os i. "Ansvar" betyder ifølge den danske ordbog "juridisk eller moralsk forpligtelse til at stå til regnskab, garantere eller sørge for noget eller nogen".

At "stå til regnskab, garantere eller sørge for noget" fortolkes i toppen af samfundet som sådan noget som, at man er så sød at gå sin vej, når alting er kørt af sporet. Man behøver ikke at kompensere for noget eller at blive sanktioneret med andet end tabet af denne flygtige størrelse, "ansvaret". Hverken i juridisk eller moralsk forstand.

Danske Bank har nemlig bedt sit eget advokatfirma om at undersøge sig, og firmaet har på den baggrund konkluderet, at hverken Borgen eller bestyrelsesformand Ole Andersen er ansvarlige for noget som helst i relation til hvidvaskningen. At det virker komplet modstridende imod al common sense, at topledelsen ikke har fundet det det mindste mistænkeligt, at cirka 10 procent af mastodontbankens overskud blev genereret i en lille uanselig filial i Estland, er en anden historie. Og altså ikke noget, nogen i Danske Banks ledelse føler sig kaldet til at adressere.

Generelt er der ikke meget, Danske Bank-ledelsen har følt sig kaldet til at nedværdige sig til at forholde sig til i sagens anledning. Pressemødet, hvor Bruun og Hjejles undersøgelse blev præsenteret, var stramt koordineret og gav ikke journalisterne mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, efter at de bedemandsklædte cheftyper havde undveget at svare på det første.

Efterfølgende én-til-en-interviews med Thomas Borgen gav lige så lidt udbytte, som rapporteret af bl.a. Radio24syvs Asger Juhl, der stillede en lang række basale spørgsmål om, hvad der var gået galt, uden at få et eneste substantielt svar.

Det måske mest sigende øjeblik i det interview kom ved spørgsmålet om, hvorvidt Danske Bank på noget tidspunkt af egen drift havde kontaktet politiet. Det ville direktøren heller ikke svare på, og det forstår man jo godt, når nu der ikke er nogen tvang.