Johanne Schmidt-Nielsen: Ingen er mere sårbare end børn på flugt

Af Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær for Red Barnet

I 2017 blev Karimullah, hans forældre og fem søskende tvunget tilbage til Afghanistan fra deres stabile tilværelse som flygtninge i Pakistan, da landets myndigheder strammede flygtningereglerne.

Nu bor familien i et hus i Nangarhar-provinsen i Afghanistan sammen med fem andre familier. Hele familien sover i samme rum.

Siden familien kom tilbage til Afghanistan, har Karimullahs far kæmpet for at finde fast arbejde, men en skadet arm har begrænset hans arbejdsevne, og derfor er Karimullah nødt til at arbejde.

Han har ikke gået i skole, siden familien kom til Afghanistan.

Fysisk og psykisk skadede børn
Karimullah og hans families historie er desværre ikke enestående.

De risikerer at blive udnyttet til kriminelt arbejde og prostitution, og der er høj risiko for, at drengene bliver rekrutteret til ekstremistiske grupper som Islamisk Stat og Taliban.

Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær for Red Barnet

Siden 1970’erne har interne konflikter, naturkatastrofer og krig drevet tusinder af afghanske familier på flugt. I løbet af de seneste tre år er 2,5 millioner afghanere vendt tilbage fra Pakistan og Iran, fordi landene ikke længere ville have dem der.

På verdensplan er der flere end 65 millioner flygtninge og internt fordrevne, og cirka halvdelen af dem er børn. Vi skal tilbage til Anden Verdenskrig for at komme i nærheden af det tal.

Børn på flugt er blandt de allermest sårbare grupper i verden. De har efterladt alt bag sig, og de aner ikke, hvad der venter dem.

Hvor langt væk skal de, kommer de nogensinde tilbage, og hvad mon de i så fald kommer tilbage til?

Nogle af dem har lidt fysisk skade. Andre er blevet forældreløse eller har mistet søskende og har lidt psykisk skade på grund af de voldsomme oplevelser, de har været vidner til. De er ekstremt sårbare over for marginalisering, overgreb og udnyttelse.

De lokalsamfund, som flygtningefamilier typisk bor i, har ofte allerede mange andre flygtninge, hvilket gør det endnu sværere for forældrene at finde fast arbejde og sikre gode levevilkår for deres børn.

Gadebørn udnyttes og rekrutteres 
På verdensplan lever op mod 150 millioner børn på gaden. I Afghanistan er det seks millioner.

I langt de fleste tilfælde arbejder børnene bogstaveligt talt hele dagen og kommer derfor heller ikke i skole.

Det er ekstremt farligt for børn at arbejde på gaden. De oplever fysiske og psykiske overgreb. De risikerer at blive udnyttet til kriminelt arbejde og prostitution, og der er høj risiko for, at drengene bliver rekrutteret til ekstremistiske grupper som Islamisk Stat og Taliban.

Særligt i Nangarhar i Afghanistan er antallet af familier, der har været på flugt, meget højt. En ud af tre personer er tidligere flygtning, og slumområderne i Nangarhar har Afghanistans højeste andel af børn, der er presset ud i skadeligt gadearbejde, som typisk er farligt konstruktionsarbejde, tiggeri og salg af stoffer.

Mere end 75 millioner børn og unge mellem tre og 18 år, som lever i konfliktpåvirkede områder eller er på flugt, går, ligesom Karimullah, ikke i skole. Men skolegang er livsvigtig for børn.

En uddannelse er forudsætningen for, at de kan skabe en bedre fremtid. Skolegang er med til at normalisere børns liv i en situation, som er præget af frygt og usikkerhed. Skolegang styrker børns værn mod overgreb, fordi de lærer om deres rettigheder, og hvordan de kan beskytte sig.