KL-formand om ”århundredets dilemma”: Skatteoprør kan gøre begrænsning af selvstyret nødvendigt

Det skader det kommunale fællesskab, når nogle kommuner vælger at skrue markant op for skatten uagtet, at det udløser en statslig straf, som skal betales af alle landets kommuner.

Tirsdag indgik byrådet i Frederiksberg Kommune for andet år i træk et budget for 2024 med en stor skattestigning. Denne gang på 1,1 procentpoint.

Få dage forinden var et stort flertal i Horsens enedes om at hæve skatten her med 0,3 procentpoint. Og flere andre kommuner som Slagelse og Herning har gjort det klart, at de også har behov for at hæve skatten.

Efterhånden er viljen til at øge skatten uanset, om man har fået grønt lys fra staten eller om andre kommuner sænker skatten tilsvarende, blevet så stor, at KL’s formand Martin Damm (V) nu ser behov for at rejser det store advarselsflag over for de anarkistiske tendenser.

”Det er ved at eskalere, og vi når op i nogle beløb, hvor man kan frygte at ende i den absurde situation, hvor alle andre kommuner er nødt til at sætte skatten op for at betale for de kommuners skattesanktion. Og så kommer det jo ud af kontrol,” siger Martin Damm.

Med det nye budgetforlig i Frederiksberg Kommune står skatten til en samlet stigning på 1,77 procentpoint siden 2022.

Set i forhold til kommunens statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2024 svarer det til lige over 500 millioner kroner. Men kommunen har kun fået statens tilladelse til at hæve skatten med 27 millioner kroner i 2023.

På grund af de statslige sanktioner står stort set hele beløbet derfor til at blive væltet over på landets øvrige kommuner hen over de kommende år, fordi bloktilskuddet bliver skåret tilsvarende ned.