Klima, migration og industri: Juncker har lavet et idékatalog til sin efterfølger

BRUXELLES: Det er meningen, at der skal males med brede pensler, når EU's stats- og regeringschefer mødes til et uformelt rådsmøde i den rumænske by Sibiu torsdag næste uge.  

Her skal Lars Løkke Rasmussen og co. nemlig tage de første spadestik i den proces, der ved EU-topmødet i juni, skal munde ud i en række overordnede politiske prioriteringer for den næste EU-Kommission, der ved udgangen af oktober indtager kontorerne i Berlaymont-bygning i Bruxelles. 

Ifølge EU’s traktater er det Det Europæiske Råd, der består af landenes stats- og regeringschefer, der har til opgave at sætte de overordnede politiske rammer for EU-Kommissionens arbejde. Ligesom for fem år siden har EU-cheferne valgt at gøre det i form den såkaldte strategiske agenda, der sætter tonen for EU-Kommissionens politiske arbejde. 

EU-Kommissionen har formelt set intet at skulle have sagt, når det kommer til selve udarbejdelsen af den strategiske agenda. Alligevel har de valgt at byde ind med deres syn på sagerne. 

Tirsdag fremlagde Juncker sammen med resten af Kommissionen en lang række forslag til, hvordan han mener, Unionen skal udvikle sig i den kommende EU-cyklus, der løber fra 2019 til 2024.

En hjælpende hånd til EU-lederne 
I et 82 sider langt idékatalog, der også rummer en lang og grundig opsummering over alt det Kommissionen har opnået i de seneste fem år, foreslår Juncker, at den kommende Kommission skal arbejde videre med fem overordnede prioriteringer, som allerede er blevet sat i gang af hans nuværende hold. 

Ved lanceringen på et pressemøde tirsdag havde Juncker sendt sin talsmand Margaritis Schinas i byen for at præsentere de fem punkter, “der skal inspirere EU-lederne til at tage hul på diskussion” ved næste uges topmøde i Transylvanien-regionens hovedstad, Sibiu.  

Juncker-Kommissionen foreslår blandt andet, at den nye Kommision bliver ved med at kæmpe for et stærkere samarbejde på sikkerhedsområdet og i kampen mod terror. En reform af den fælles asylpolitik, en styrkelse af EU's sociale søjle, en fortsat kamp for at sikre retsstatsprincipper i alle medlemslande, en mere ambitiøs klimaindsats og en modernisering af industripolitikken er også på tegnebrættet. 

Den politiske arv 
I forordet til idékataloget, der er underskrevet af Jean-Claude Juncker selv, står der, at “Sibiu er en mulighed for EU-lederne til at demonstrere sammenhold og til at kigge på vores kontinent med et friskt blik."

"Det skal de gøre ved at vise, at de lytter til borgernes håb, bekymringer og forventninger, og at de er klar til at agere beslutsomt og i sammenhold for at adressere dem.” 

Ifølge Alex Barker, der er EU-redaktør på Financial Times, handler anbefalingerne ikke kun om at give råd og vejledning til EU-lederne. 

Det drejer sig i høj grad også om Jean-Claude Junckers egen fortælling om sig selv som formand for EU-Kommissionen.   

“Kommissionen nærmer sig enden på dens femårige mandat, og dens topfolk har travlt med en ny mission. For de afgående politikere er det tid til at definere deres arv og vise, hvad Jean-Claude Juncker kommissionen har opnået,” skriver han i en analyse i Financial Times tirsdag.

EU-redaktøren på online-mediet Politico David M. Herszenhorn skriver, at Junckers udspil "enten kan ses som en velment, pligtopfyldende indsats, der skal skabe stabilitet og kontinuitet, eller et uhøfligt, overgjort selvmål af en handlingslammet Kommission, der forsøger at yde indflydelse udover perioden for deres mandat." 

Lave forventinger til topmøde 
Kommissionens forberedelser til topmødet i Sibiu har kørt siden Juncker i sin State of The Union-tale fra 2017 satte gang i sit såkaldte Roadmap-projekt, der har haft til formål at facilitere en grundig diskussion om de lange linjer for det fremtidige europæiske samarbejde.  

Og her skulle topmødet i Sibiu være den store kulmination.

Dagen var for mødet var da også ganske symbolsk henlagt til 9. maj, Europadagen, i Sibiu, der rummer en storladen historie om den europæiske civilisation, og som ifølge Juncker repræsenterer “øst og vest og fortid og fremtid.”  

Ifølge kilder tæt på Det Europæiske Råd er der dog absolut ingen forventninger om nogle opsigtsvækkende resultater i Sibiu.  

Mødet er blevet nedspilllet i en sådan grad, at der formentlig ikke kommer andet end en intetsigende erklæring om at mødet har fundet sted, lyder det fra en EU-kilde. 

Luftige formuleringer 
Mødet i Sibiu skal i højere grad bruges som en indledende øvelse, hvor EU-cheferne kan se hinanden i øjnene og mærke hinanden på tænderne, inden den endelige beslutning om den strategiske agenda skal falde på plads ved topmødet i juni. Her skal EU-lederne i øvrigt også forsøge at blive enige om navnene på de kommende formænd for Det Europæiske Råd og EU-Kommissionen.  

Junckers valg af overordnede emner er dog langtfra skudt ved siden i forhold til EU-ledernes ønsker, lyder vurderingen fra Altingets kilde.  

Forventningen er, at især sikkerhed, migration, det indre marked, handel, industri og klima vil blive temaer, der vil indgå i den endelige strategiske agenda.  

Det betyder dog langtfra, at der ikke kan komme væsentlige sværdslag, når agendaen skal tage sin endelige udformning ved topmødet i juni i Bruxelles.   

For eksempel er der stadig milevidt mellem landene, når det gælder ømtålelige emner som en reform af den fælles asylpolitik, den øgede integration på det sociale område og ambitionsniveauet i klimalovgivningen. 

Derfor bliver der i sidste ende formentlig også tale om ganske overordnede, ukonkrete formuleringer, som alle landene kan se sig selv i, inden bolden bliver skudt tilbage til den nye Kommission, der herefter skal forsøge at iværksætte og realisere de overordnede linjer og visioner i den strategiske agenda til konkret lovgivning.