Kommende aftale beskærer uddannelser mere end ventet – og sender nye ubehageligheder mod universiteterne

Tallet er vokset, fordi de otte procent fra aftalen nu er justeret efter de forventede demografiske forandringer.

Det svarer til en nedgang i optaget på i alt 2.700 studerende – nedskæringen vokser med 580 studerende, i forhold til hvis reduktionen havde været otte procent.

I kandidatreformen, hvor loftet over optaget på universiteterne er aftalt, fremgår det da også, at den såkaldte dimensionering skal justeres efter demografi hvert femte år.

Og det er fremlagt, at det forventes at blive justeret op til ti procent i et faktaark der blev udsendt fra ministeriet i forbindelse med aftalen.

Alligevel har det overrasket både forhandlere og i universitetsledelser.

Femårsplaner i uddannelsespolitikken

Det er værd at holde øje med forhandlingernes resultat, da antallet af studerende på et universitet er altafgørende for økonomien.

Et loft over optaget betyder dermed også et loft over økonomien.

Når loftet i fremtiden kobles til demografien, vil det reelt betyde, at loftet afgør, hvor stor en procentdel af befolkningen, der kan komme ind på en lang videregående uddannelse.

Det er et nybrud i dansk uddannelsespolitik, at man kobler størrelsen på ungdomsårgangene med antallet af pladser på de lange videregående uddannelser.

Politikerne skal fordele nedskæring

Forhandlingerne om dimensioneringen bliver ganske afgørende for universiteternes fremtid.

De begyndte før påske og forventes at lande en af de kommende uger.

Politikerne bag kandidatreformen skal forsøge at fordele den nedskæring i antallet af studerende, universiteterne må optage, som er en del af regeringens reformen. Det er en såkaldt sektordimensionering.

I gennemsnit skal universiteterne altså skære ti procent af deres optag, står der i den politiske aftale, regeringen landede med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative i sommeren 2023.

Hvad er vigtigst?

Alle universiteterne får med den nye aftale sænket loftet for, hvor mange de må optage, men det er politikernes opgave at udvælge og blive enige om, hvem der skal have sænket loftet mest.

Opgaven, politikerne har stillet sig selv, er nemlig, at nedskæringen skal skele til tre hensyn:

• Den skal målrettes institutioner med høj ledighed blandt dimittender, således at de i fremtiden kan optage færre.
• Den skal tage hensyn til små fag, forskningsmiljøer og den arbejdsdeling, der er mellem universiteter i dag.
• Den skal målrettes, så den fremmer søgningen til professionsuddannelser på velfærdsområdet, som sygeplejerske og pædagog.

Den endelige beslutning om, hvor der skal skæres mere eller mindre end de ti procent er politikernes. Med den beslutning kan de beslutte, hvilke universiteter der skal beskyttes, og hvilke der kan stækkes.

Forventningen er, at universiteter med høj dimittendledighed vil blive ramt hårdt. Blandt andet har Weekendavisen, på baggrund af et lækket notat, skrevet at et forslag på et tidspunkt har lydt på en dimensionering på over 14 procent på Roskilde Universitet.

Der er politiske forhandlinger tirsdag 9. april. Det forventes, at politikerne indgår en aftale her.