Kommuner og regioner hyrer private vagtværn til at mandsopdække psykisk syge og udsatte

Utryghed blandt personalet og udadreagerende borgere har gjort private vagtværn til en del af arbejdet med udsatte borgere i psykiatrien og på kommunale botilbud. Ifølge eksperter og praktikere er brugen af vagter et udtryk for både fejlplacerede borgere, mangel på kvalificeret personale, og så kan det være ulovligt.

Placeholder image
Vagterne hyres ind på botilbud og i psykiatrien for at beskytte både personalet og de øvrige beboere mod voldelige episoder. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Beskyttelse af personalet mod voldsomme og udadreagerende borgere samt fastholdelser og deltagelse ved pacificering og fikseringer.

Sådan lyder nogle af de opgaver, som private vagtværn hyres ind til som ekstra medarbejdere for at øge sikkerheden i psykiatrien og på botilbud flere steder i landet.

Det viser Altingets aktindsigter i kontrakter og arbejdsbeskrivelser fra tre ud af landets regioner samt Københavns, Aarhus, Aalborg og Vejle Kommune. (Se faktaboks i bunden af artiklen)

Aftalerne viser, at de private vagters opgaver strækker sig fra at gribe ind og beskytte personalet i tilspidsede situationer til at træde i stedet for de almindelige pædagogiske ansatte.

Brugen af vagter bekymrer Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, der repræsenterer de medlemmer, som til daglig arbejder side om side med vagterne. Socialpædagogernes oplevelse er, at brugen af vagter er stigende.

”Det er en forkert og bekymrende udvikling, når man begynder at hyre private vagtværn som en almindelig del af et socialt tilbud,” siger han.

Det er en forkert og bekymrende udvikling, når man begynder at hyre private vagtværn som en almindelig del af et socialt tilbud.

Benny Andersen, Forbundsformand, Socidalpædagogerne

Tryghed for de ansatte

Brugen af autoriserede vagter foregår i varierende omfang på botilbud i både kommuner og regioner, viser aktindsigterne.

Nogle af selskaberne er mere klassiske sikkerhedsvagter, mens andre har andre specialiseret sig inden for den specialpædagogiske sektor, hvor de tilbyder alt fra almindeligt vikarpersonale til såkaldte pædagogiske sikkerhedsvagter.

I hovedparten af aftalerne knyttes vagter til en enkelt borger, hvis adfærd enten giver problemer på et bosted, eller som er anbragt for sig selv i en projektanbringelse. Opgaverne varierer fra decideret mandsopdækning til beskyttende bagstopper for personalet.

”Såfremt der opstår farlig og direkte udadreagerende adfærd fra X (navn streget ud, red.) mod personalet eller andre beboere på Sødisbakke, og hvor det ikke er muligt at hjælpe X tilbage til grøn/habituel tilstand, kan der være behov for fastholdelse eller nødværge,” lyder det eksempelvis i en arbejdsbeskrivelse til en vagtopgave på et bosted i Region Nordjylland.

Vagterne hyres i mange tilfælde ind omkring borgere, hvor personalet eller andre beboere på de forskellige sociale eller psykiatriske tilbud skal beskyttes mod udadreagerende borgere.

Det har man blandt andet gjort i Region Midtjylland.

Kan ikke undvære vagter af hensyn til sikkerheden

Her har man indgået rammeaftaler med de fire vagt- og sikkerhedsselskaber G4S, S.T.O.P, Control N’ Security og Trygtmiljø ApS om opgaver på regionens sociale og psykiatriske tilbud. 

Vagterne hyres eksempelvis ind for at skabe tryghed for de ansatte. Eksempelvis efter en episode med et voldsomt overfald eller overfaldsforsøg, forklarer regionens socialdirektør Ann-Britt Wetche.

Samtidig oplever hun, at borgerne i regionens tilbud er blevet mere komplekse. Det er medvirkende til, at der kan opstå tilspidsede situationer, som ikke alene kan løses pædagogisk, uddyber hun.

“Det er mennesker med domme, misbrug og frontallapsskade, hvor vi kan have vanskeligt alene at arbejde pædagogisk. Man skal altid arbejde pædagogisk, men nogle gange er det i en periode ikke tilstrækkeligt,” siger hun.

Ann-Britt Wetche betegner det som sin pligt at passe på sine medarbejdere. Og den sikkerhedsopgave klarer vagterne, som regionen har brugt 13,6 millioner kroner på fra 2018 til 2021.

Kan du forstå, hvis nogen opfatter det som kontroversielt, at man bliver nødsaget til at ansætte tryghedsskabende personale? 

“Ja, det kan jeg godt. Men det er, fordi de ikke ved, hvad de snakker om. Undskyld mig, men det er sådan, jeg har det,” siger hun.

I strid med loven

Altinget har forelagt udvalgte kontrakter og arbejdsbeskrivelser for brugen af vagter for to eksperter i socialret: Henholdsvis professor i socialret ved Aalborg Universitet, John Klausen, og professor ved Københavns Universitet med ekspertise i socialret, Stine Jørgensen.

John Klausen vurderer, at Region Nordjylland har brugt private vagtværn i strid med loven. Og i Region Midtjyllands tilfælde har man i beskrivelserne af, at vagterne kan deltage ved pacificeringer og fastholdelser af borgerne bevæger sig ”på grænsen,” lyder vurderingen fra Stine Jørgensen.

Læs også

Altingets aktindsigter viser, at brugen af vagter også sker i en række af landets største kommuner. Blandt andet København, Aarhus, Aalborg og Vejle Kommune.

I Aalborg trækker man på Nordjyllands Beredskab, og i Vejle har man udover KB Vagt benyttet Jydsk Vagt og Hundetjeneste som ”sikkerhedsnormering” i i hvert fald et enkelt tilfælde.

I Aarhus har Securitas været inde over mindst én gang, og her bruger man også S.T.O.P. A/S ligesom i Region Midtjylland.

På bosteder i Københavns Kommune samarbejdes der blandt andet med JP Vagt og G4S.

”I de tilfælde, hvor Socialforvaltningen anvender sikkerhedsvagter, kan det både handle om, at enkeltborgeres adfærd udfordrer rammerne i et ekstraordinært omfang eller at tilbuddets målgruppe eller fysiske placering giver udfordringer ift. gæster mv,” lyder det i et skriftligt svar fra Københavns Kommune.

Et udtryk for fejlplacerede borgere

Både professor Stine Jørgensen og en repræsentant fra et af de anvendte vagtselskaber fremhæver, at den dokumenterede brug af vagter også rejser spørgsmålet: Er brugen af vagten i virkeligheden et udtryk for, at borgerne, de skal håndtere, er fejlplacerede?

Ifølge Stine Jørgensen vidner brugen af vagter i eksempelvis Region Nordjylland om, at de voldsomme situationer, som vagterne skal håndtere, kan opstå hyppigt, og at vagterne flere steder er blevet en normal del af hverdagen.

Der vil på det her felt være situationer, som kan være vanskelige at tackle. Om man så ansatte 780.000 flere pædagoger, ville det ikke kunne undgås.

Ann-Britt Wetche, Socialdirektør, Region Midtjylland

“Man kan stille sig selv spørgsmålene: Er personalet dygtige nok eller klædt godt nok på til at løse de situationer, eller er beboeren fejlplaceret? De håndterer jo en problemstilling ved at ansætte et privat vagtfirma,” siger hun.

Hos vagtfirmaet S.T.O.P, der blandt andet har indgået kontrakt med Region Midtjylland og som også har løst opgaver for flere kommuner, forklarer direktør Michael Neigaard, at de ofte oplever fejlplaceringer som årsag til, at de hyres ind.

”Når borgeren så er flyttet ind, så viser der sig en adfærd, som ikke er beskrevet, og det presser personalet ud over kanten, mod sygemeldinger og mistrivsel, og så er den dårlige spiral startet, med borgeren og personalet, som de helt store tabere. Ulykkeligt for alle! - og så kommer opkaldet til et vagtfirma eller en specialpædagogisk virksomhed som S.T.O.P.,” skriver han i en mail til Altinget.

Læs også

Socialpædagoger efterlyser mere uddannet personale

Også lektor i socialret, Eva Naur Jensen fra Aarhus Universitet er yderst skeptisk over for brugen af vagtpersonale inden for socialområdet.

Hun anfægter selve den tænkning, der ifølge hende ligger i, at man hyrer vagterne som ”bagstoppere” og ikke på grund af deres pædagogiske kompetencer.

Det strider mod selve grundlaget for reglerne om magtanvendelse, vurderer hun.

Ifølge hende er personalets nuværende muligheder for at skride tidligere ind med magt i tilspidsede situationer i dag så begrænset, at det i nogle tilfælde kan være med til at skabe ”ekstremt farlige situationer” for både de ansatte og andre beboere.

”Loven tager ikke højde for, hvor farligt det kan være for personalet at arbejde med nogle af de her borgergrupper. Og når man når der til, hvor man kan gribe ind med magt, kan situationerne være så tilspidsede og alvorlige, at de bliver farlige,” siger Eva Naur Jensen.

Brugen af vagter er ifølge Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, et resultat af, at der er for få uddannede medarbejdere til at ”møde borgerne på den rette måde” og dermed forhindre de tilspidsede situationer i at opstå.

”Vi ved, at når fagligheden er til stede, så dæmper det konflikterne, og det dæmper utrygheden,” siger han og fortsætter:

”Man skulle pengene på flere uddannede frem for på vagtværn.”

Men selvom socialdirektør i Region Midtjylland, Ann-Britt Wetche, forklarer, at de forsøger at undgå brugen af vagter, så kan det ikke helt lade sig gøre.

“Der vil på det her felt være situationer, som kan være vanskelige at tackle. Om man så ansatte 780.000 flere pædagoger, ville det ikke kunne undgås,” siger hun.

FAKTA

Altingets undersøgelse af brugen af vagtvirksomheder på psykiatri- og socialområdet 
Altinget har i august 2021 anmodet om aktindsigter i følgende: 

Kontrakter, samarbejdsaftaler, opgavebeskrivelser og lignende dokumenter, der inden for de foregående fem år er indgået mellem kommunen og private vagtfirmaer, der udbyder vagtydelser på sociale botilbud og bosteder m.fl. efter servicelovens §107 og §108 eller botilbudslignende tilbud efter almenboliglovens §105 (med støtte med servicelovens §85).” 
 
”Anmodningen gælder også kontrakter, samarbejdsaftaler, opgavebeskrivelser og lignende med private vagtfirmaer, der udbyder støtte til borgere eller hjælp til at beskytte personalet.” 
 
Anmodningen er sendt til de fem regioner og landets seks største kommuner. 
 
Herudover er der efterfølgende også anmodet om aktindsigt om tilsvarende oplysninger i Mariager Fjord Kommune. 
 
Det viser Altingets aktindsigter 

Region Midtjylland 
Regionen har i henholdsvis 2018 og 2021 indgået rammeaftaler om levering af ”sikkerhedspersonale” til psykiatrien og socialområdet. 
Aftalen er indgået med virksomhederne Control N’ Security Aps., Safety Crew Aps., Trygtmiljø Aps., S.T.O.P. A/S og G4S Security Services. 
Af aftalen fremgår det, at det er et krav, at leverandørerne skal være ”autoriseret af Rigspolitiet som vagtselskab”. 
 
Region Syddanmark 
Regionen har oplyst om en række samarbejder mellem regionale tilbud og eksterne vagtvirksomheder. 
- Specialcenter Syddanmark, afdeling Marken, aftale med firmaet S.T.O.P. (2017) 
- Handicapcenter Fyn, afdeling Engbo, aftale med firmaet S.T.O.P. (2018 og 2019) 
- Handicapcenter Fyn, afdeling Skærehaven, aftale med firmaet S.T.O.P. (2018). 
- Handicapcenter Fyn, Afdeling Engbo, samarbejde med Trygtmiljø aps. (2020). 
- Specialcenter Syddanmark, afdeling Midgårdhus, aftale med firmaet Det pædagogiske Vagtværn (2021).  
 
Region Nordjylland 
Aktindsigterne viser, at regionen har benyttet personale fra autoriserede vagtvirksomheder på det store bosted Sødisbakke ved Mariager og på Bostedet Brovst. 
De udleverede aftalebeskrivelser strækker sig fra 2017 til 2020. Enkelte af aftalerne og arbejdsbeskrivelserne er dog udateret. 
- Aftale mellem Botilbuddet Brovst og G4S om ”vagt som tryghedsskabende foranstaltning, og til assistance af personalet.” (2017) 
- Aftale mellem Team Care Protection og Sødisbakke første halvår 2018 om konkret borger. 
- Arbejdsbeskrivelse for tryghedsskabende arbejde omkring konkret borger (2019). 
- Arbejdsbeskrivelse for ’tryghedsskabende personale’ omkring konkret borgere på Bakkebo/Sødisbakke og Team Care Protection  (udateret). 
- Arbejdsbeskrivelse for ’vagterne’ omkring konkret beboer på Bakkebo/Sødisbakke (udateret). 
- Arbejdsbeskrivelse til vagter omkring beboer på Bakkebo/Sødisbakke (2017). 
- Aftale mellem Bakkebo/Sødisbakke og G4S (2018) 
- Ordrebekræftelse på ’tryghedsvagter på Bakkebo/Sødisbakke og G4S (2017). 
- Tilbud om længerevarende aftale mellem Sødisbakke og Team Care Protection om ’tryghedsskabende personale’ 24 timer i døgnet tilknyttet en beboer (2018). 
- Aftale om forlængelse af vagtordning omkring konkret borger mellem Bakkebo/Sødisbakke og G4S (2018). 
- Retningslinjer for ’omsorgsmedhjælper’ og ’pædagogisk personale’ omkring konkret borger på Sødisbakke (april 2020). 
- Samarbejdsaftale om vagtordning vedr. borgere på Sødisbakke med Team Care Protection (udateret). 
 
 
Københavns Kommune 
Kommunen angiver i sit svar, at der på ”enkelte” af kommunens godt 80 bo- og døgntilbud kan være særlige udfordringer, som gør det nødvendigt at iværksætte særlige foranstaltninger, som fx tilknytning af sikkerhedsvagter.  

Dokumenterne viser, at der blandt andet har været indgået samarbejde mellem: 
Bo og Dagtilbuddet Kysten og LF Vagt (2019) 
JP Vagt og Botilbudet Rønnebo (dec. 2020 til okt. 2021) 
JP Vagt og Guldbergshave (2020) 
 
JP Vagt og Botilbuddet Sundbyhus (2017) 
Botilbuddet Aspect og G4S (2021) 
 
Aarhus Kommune 
I sit svar på aktindsigt skriver Aarhus kommunen, at man gør brug af ”støttepersoner” for at beskytte personalet (arbejdsmiljøhensyn) samt beboerne indbyrdes. 

Som eksempler på dette er der givet aktindsigt i et samarbejde med Securitas som tilknyttes en konkret borger på ’Kilehuset’ fra 2021 samt i mail vedrørende samarbejde omkring en anden borger i 2018. 

Herudover er der fremsendt en ’bestilling’ på et projektforløb omkring en konkret borger på BOcenter Tranbjerg med virksomheden S.T.O.P A/S fra 2021. 

Herudover fremgår det, at Aarhus Kommune gør brug af ”støttepersoner i videre omfang”. Men at ”aftalerne med de eksterne sikkerhedsfirmaer kan være indgået mundtligt eller via bestillingssystemer på firmaernes hjemmeside (som for eksempel den vedhæftede med S.T.O P.), hvorfor der ikke foreligger nogle skriftlige kontrakter mellem kommunens botilbud og firmaerne”. 
 
Aalborg Kommune 
Kommunen skriver i sit svar, at der på handicapområdet er benyttet ”tryghedsvagt” til at ”skabe tryghed for medarbejderne, når medarbejderne arbejder med borgere med kompleks adfærd.” 

Vagten deltager ifølge kommunen ikke i ”arbejde med borgeren, og kun i de særlige tilfælde, hvor der sker overfald på medarbejderen, kan tryghedsvagten gribe fysisk ind”. 

Aalborg Kommune har indgået en aftale med Beredskab Nordjylland om dette. 
 
Odense Kommune 
Kommunen skriver i sit svar, at ”enkelte bosteder” under Ældre- og Handicapforvaltningens område, at de ”ved behov for vagter til tryghedsskabende formål f.eks. efter en voldelig episode” på et bosted, kontakter Sikringsenheden i Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning.  

Sikringsenheden omfatter vagter, der har andre opgaver, som ikke er tilknyttet bostederne, men kan rekvirere vagter fra et privat firma, som Odense Kommune har indgået aftale med. 

Odense Kommune har medsendt aftalemateriale om vagtydelser indgået med SC Kontrol & Vagt A/S. 
 
Vejle Kommune 
Kommunen har givet aktindsigt i en ’funktionnsbeskrivelse’ for virksomheden KB Vagts opgave i forbindelse med en borger på det psykiatriske tilbud ’Tinghøj’ fra  
Herudover er det også givet indsigt i forhold vedrørende ’sikkerhedsnormering’ for en konkret borger på botilbuddet De 2 Gårde, hvor det fremgår at Jydsk Vagt og Hundetjeneste har haft opgaven (2016). 
 
Mariagerfjord Kommune 
Kommunen har i 2017 og 2018 haft en aftale med G4S omkring at bistå personaler i forhold til en konkret borger på et ’højtspecialiseret regionalt tilbud’. 
I 2021 har kommunen anvendt personale fra virksomheden S.T.O.P A/S som personale til en borger på et kommunalt tilbud. 


Kilde: Altingets research

Omtalte personer

John Klausen

Lektor, Juridisk Institut, Aalborg Universitet

Benny Andersen

Forbundsformand, Socialpædagogernes Landsforbund, præsident, AIEJI
(Aalborg Katedralskole 1981)

Eva Naur Jensen

Lektor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
ph.d. (2013 Aarhus Uni.), cand. jur. (Aarhus Uni. 2001)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser