Region brugte private vagter på bosted i strid med loven. Og flere steder bevæger man sig ifølge eksperter på kanten

I flere år har Region Nordjylland ulovligt hyret eksterne vagter til at tage del i magtanvendelse over for borgere på bostedet Sødisbakke. Nu er den praksis ændret, men ifølge eksperter bevæger man sig også andre steder i landet på kant med loven.

Placeholder image
Region Nordjylland har gennem en årrække ulovligt hyret eksternt personale til at holde udadreagerende borgere under opsyn og gribe ind med magt i tilfælde af konflikt. Foto: Carsten Snejbjerg/Ritzau Scanpix

Private vagter med ulovlige magtbeføjelser har gennem en årrække deltaget i at håndtere udadreagerende borgere på det store specialpædagogiske bosted Sødisbakke i Nordjylland.

Det viser aktindsigter, Altinget har fået i Region Nordjyllands aftaler med autoriserede vagtvirksomheder på social- og psykiatriområdet.

Det er langt fra kun i det nordjyske, at vagter er blevet trukket tæt ind på livet af udsatte borgere på bosteder og i psykiatrien. Det sker også i andre regioner og flere kommuner, viser Altingets afdækning.

I Region Nordjylland var det ind til 2020 praksis at trække mandskab ind til at hjælpe det faste personale fra vagtvirksomheden G4S og Team Care Protection (TCP), der er startet som et decideret vagtfirma, og nu har specialiseret sig i ydelser inden for det specialpædagogiske område.

”Hvis anden beboer er opsøgende og insisterer på at ville komme ind til XX stiller den ekstra medarbejder sig i vejen (…) Hvis dette ikke er nok skal den ekstra medarbejder lave en fastholdelse,” lyder det blandt andet i en beskrivelse af vagterne fra TCP.

Ifølge professor i socialret ved Aalborg Universitet, John Klausen, er det ikke lovligt at overlade beføjelserne til at anvende magt til en ekstern virksomhed, som det er sket i Region Nordjylland.

”Brugen af magt er myndighedsudøvelse i den strengeste kategori. Og nogle af kontrakterne og beskrivelserne har karakter af, at man ulovligt delegerer de magtbeføjelser til eksterne vagter,” siger han.

Slut med at bruge vagter ”på den måde”

Også professor i socialret ved Københavns Universitet Stine Jørgensen sætter spørgsmålstegn ved lovligheden af at ansætte vagtfirmaer, som kan deltage i magtanvendelser.

"Jeg mener simpelthen ikke, man kan lave delegation af magt. Magtanvendelse er en kompetence, som det kun er det faste personale, der under visse situationer kan udføre," siger hun.

Altingets aktindsigter i samarbejdsaftalerne med de forskellige vagtselskaber dækker perioden fra 2017 til 2022. Og der er fundet aftaler med tilsvarende formuleringer i perioden 2017 til april 2020.

I Region Nordjylland erkender administrationschef Martin Bjørn Jensen, at man ikke lovligt har kunnet samarbejde med eksternt vagtpersonale på den måde, som er sket på Sødisbakke.

Brugen af magt er myndighedsudøvelse i den strengeste kategori.

John Klausen, Professor i socialret

Det blev man opmærksom på i forbindelse med en revision af magtanvendelsesreglerne i 2020, hvorefter man ændrede praksis.

”Da vi får den erkendelse, lægger vi vores praksis om og stopper med at bruge vagter på den måde,” siger Martin Bjørn Jensen.

Samme virksomhed i nyt samarbejde

At man har ændret praksis omkring brugen af vagter i Region Nordjylland, er imidlertid ikke ensbetydende med, at personalet fra TCP er fortid på Sødisbakke.

Regionen bruger dem fortsat omkring beboere, hvor der er et særligt potentiale for konflikt. Men det sker ifølge Martin Bjørn Jensen i mindre omfang end tidligere.

Nu indgår det eksterne personale i højere grad som en del af den generelle pædagogiske indsats omkring den enkelte borger. Og så er det regionens vurdering, at de lovligt kan anvende magt på lige fod med det faste personale.

”Hvis eksterne skal kunne lave magtindgreb, er det afgørende, at de indgår integreret i den pædagogiske opgavevaretagelse omkring borgeren, og at man har de fornødne kompetencerne og kendskab til reglerne. Hvis de kun sidder og venter på at lave en indgriben, så må vi ikke bruge dem,” siger Martin Bjørn Jensen.

Læs også

Hjælp til ’fastholdelse’, ’pacificering’ og ’fiksering’

Det er ikke kun i Region Nordjylland, at man kan finde eksempler på samarbejder, hvor der kan rejses tvivl om lovligheden.

Et andet eksempel er rammekontrakter, som Region Midtjylland i henholdsvis 2018 og 2021 har indgået med fem forskellige vagt- og sikkerhedsselskaber om opgaver på regionens sociale og psykiatriske tilbud.

Det strider fuldstændig imod hele konceptet og idéen med servicelovens magtanvendelsesregler.

Eva Naur Jensen, Lektor i social- og familieret ved Aarhus Universitet

Her fremgår det godt nok, at vagterne kun må anvende magt som rent nødværge efter den nødret, som gælder for alle borgere.

Men umiddelbart efter den formulering uddybes vagternes arbejdsopgaver.

Sikkerhedsvagterne kan ifølge kontrakterne “deltage ved pacificering, skærmning og fastholdelse af udadreagerende patienter/borgere” samt ”ved fiksering som hjælper”.

”Så begynder vi at være ovre i en opgavevaretagelse, som ikke efter min opfattelse vil være lovlig at overlade til andre end personalet,” siger John Klausen om eksemplerne.

Lige på grænsen

Stine Jørgensen hæfter sig ved formuleringen om, at vagterne kan “deltage”. Her er det afgørende, hvad der konkret menes med ordet ‘deltagelse’, påpeger hun.

“Den er lige på grænsen,” lyder hendes vurdering.

Også lektor i socialret Eva Naur Jensen fra Aarhus Universitet er yderst skeptisk over for brugen af vagtpersonale inden for socialområdet.

Uanset om det er lige på lovens kant eller over kanten, så vurderer hun, at det strider mod selve grundlaget for reglerne om magtanvendelse.

”Det strider fuldstændig imod hele konceptet og idéen med servicelovens magtanvendelsesregler, at man opererer med personale, som ikke er hyret ind til at varetage en social- eller specialpædagogisk opgave, men udelukkende til at kunne gennemføre magt,” siger Eva Naur Jensen.

Hendes socialretskollega John Klausen fra Aalborg Universitet understreger, at problemerne i forhold til delegering magtanvendelse opstår, når man trækker vagterne ind som supplement til det almindelige personale.

Hvis det eksterne personale hyres ind som vikarer og erstatning for det almindelige personale, så gælder der imidlertid de samme regler i forhold til magtanvendelse for dem, som for det almindelige personale.

”Hvis man med kort varsel får et særligt behov i en periode, man ikke kan dække ind med sine egne medarbejdere, så kan man ansætte egentlige vikarer. De vil kunne træde ind med samme beføjelser, som det faste personale, hvis de har de nødvendige kvalifikationer,” siger John Klausen.

Nødværge er tvivlsom løsning

I flere af samarbejdsaftalerne understreges det som i Region Midtjylland, at vagterne kun må gribe til magtanvendelse som rent nødværge.

”Vagten må ikke udføre magtanvendelse, man kan/må/skal selvfølgelig gribe ind ved overfald på personalet – jævnfør nødret og nødværge,” lyder det blandt andet i en aftale mellem Botilbuddet Aspect i København og G4S.

Rummet for nødret er meget lille.

Stine Jørgensen, Professor i socialret ved Københavns Universitet

Også i Aalborg Kommune har man i sin aftale med Nordjyllands Beredskab begrænset vagternes mulighed for at gribe ind til, hvad der kan rummes inden for nødværge.

”Kun i de særlige tilfælde, hvor der sker overfald på medarbejderen, kan tryghedsvagten gribe fysisk ind.”

Men reelt set er der ifølge Stine Jørgensen fra Københavns Universitet meget snævre grænser for, hvornår man kan påkalde sig nødret og gribe ind med magt.

Hun har svært ved at se for sig, at man kan formulere det som en generel regel, som det beskrives i flere af aftalerne.

”Rummet for nødret er meget lille. Det er jo ikke tryghedsskabende. Så er der tale om, at der skal være nærliggende fare for alvorlig skade på personer. Det er jo et lille rum, som private og civile på den måde har til at udøve nødværge,” siger Stine Jørgensen.

Vagter koster millioner om året i Midtjylland

Region Midtjylland har fra 2018 til 2021 brugt i alt 13,6 millioner kroner på det, som i regionens rammeaftale beskrives som sikkerhedspersonale. Af den aftale fremgår det som et uomgængeligt krav, at leverandørerne skal være autoriseret som vagtvirksomheder af Rigspolitiet.

Ifølge regionens socialdirektør Ann-Britt Wetche skal de være til stede i farlige situationer, hvor de eksempelvis kan være med til skærme for voldsomme situationer ved at danne en mur.

Ifølge hende deltager vagterne ikke i magtanvendelser, og hun mener derfor ikke, at regionen har overskredet loven ved brugen af vagterne.

“Jeg mener ikke, vi har overskredet loven, fordi vi uddelegerer ikke magt. Jeg er faktisk enig med professorerne. Fuldstændig enig. At der kan ske en fejl og man kan finde eksempler, hvor vi har begået en fejl konkret, vil jeg ikke afvise,” siger Ann-Britt Wetche.

Fortsætter samarbejdet

Hvordan har I det med, at der er eksperter, der siger det her – får det jer til at gentænke brugen af vagter?

”Nej, for det er ikke ulovligt at bruge sikkerhedsvagter i særlige situationer.”

I Region Nordjylland er ambitionen ifølge administrationschef Martin Bjørn Jensen, at man på sigt skal gøre sig uafhængig af eksternt mandskab fra autoriserede vagtvirksomheder.

Det skal ifølge ham blandt andet sikres ved en højere grad af træning og uddannelse af det faste personale til at kunne undgå og håndtere situationer med konfliktoptrapning.

Men indtil det er endeligt udrullet, vil regionen stadig have et behov for at trække på eksternt personale til at hjælpe med at håndtere nogle af de borgere, hvor der er størst sandsynlighed for konflikter.

Læs også

Samme firma fortsætter med magt

Betyder det, at I har løst et måske nok har ændret den måde, hvorpå I hyrer den her type personale ind, så den ikke længere er ulovlig, men at de grundlæggende spiller samme rolle som tidligere over for borgerne?

”Nej, det eksterne personale bruges nu i den samlede opgavevaretagelse omkring borgeren. Og når det er en medarbejder, der i øvrigt arbejder med borgeren, så er det ikke ulovligt at bruge de her folk. Det problematiske er, hvis man kun bruger de her mennesker til at gå ind i de konfliktoptrappende situationer,” siger Martin Bjørn Jensen.

At personale fra det autoriserede vagtselskab TCP stadig kan deltage i magtanvendelse på Sødisbakke har ikke mindst 24-årige Anders Rytter Munk oplevet.

Han er udviklingshæmmet og havde ophold på Sødisbakke fra sommeren 2021 til januar 2022, hvor han i de sidste måneder oplevede adskillige tilfælde af magtanvendelser.

Indgreb som flere gange er udført af personale fra TCP, fremgår det af indrapporteringer af magtanvendelserne, som Anders Rytter Munks forældre har udleveret til Altinget.

”Anders har overhovedet ikke været tryg i det selskab, og så er det igen og igen endt med de indgreb. Det har været uhyrligt at være vidne til, at tingene er foregået på den måde,” siger Anders’ far, Poul Rytter Munk.

Om Altingets undersøgelse

Altingets undersøgelse af brugen af vagtvirksomheder

Altinget har i august 2021 anmodet om aktindsigter i følgende:

Kontrakter, samarbejdsaftaler, opgavebeskrivelser og lignende dokumenter, der inden for de foregående fem år er indgået mellem kommunen og private vagtfirmaer, der udbyder vagtydelser på sociale botilbud og bosteder m.fl. efter servicelovens §107 og §108 eller botilbudslignende tilbud efter almenboliglovens §105 (med støtte med servicelovens §85).

Anmodningen gælder også kontrakter, samarbejdsaftaler, opgavebeskrivelser og lignende med private vagtfirmaer, der udbyder støtte til borgere eller hjælp til at beskytte personalet.

Anmodningen er sendt til de fem regioner og landets seks største kommuner.

Herudover er der efterfølgende også anmodet om aktindsigt om tilsvarende oplysninger i Mariager Fjord Kommune.


Det viser Altingets aktindsigter

Region Midtjylland

Regionen har i henholdsvis 2018 og 2021 indgået rammeaftaler om levering af ”sikkerhedspersonale” til psykiatrien og socialområdet.

Aftalen er indgået med virksomhederne Control N’ Security Aps., Safety Crew Aps., Trygtmiljø Aps., S.T.O.P. A/S og G4S Security Services.

Af aftalen fremgår det, at det er et krav, at leverandørerne skal være ”autoriseret af Rigspolitiet som vagtselskab”.


Region Syddanmark

Regionen har oplyst om en række samarbejder mellem regionale tilbud og eksterne vagtvirksomheder.

  • Specialcenter Syddanmark, afdeling Marken, aftale med firmaet S.T.O.P. (2017)
  • Handicapcenter Fyn, afdeling Engbo, aftale med firmaet S.T.O.P. (2018 og 2019)
  • Handicapcenter Fyn, afdeling Skærehaven, aftale med firmaet S.T.O.P. (2018).
  • Handicapcenter Fyn, Afdeling Engbo, samarbejde med Trygtmiljø aps. (2020).
  • Specialcenter Syddanmark, afdeling Midgårdhus, aftale med firmaet Det pædagogiske Vagtværn (2021).

Region Nordjylland

Aktindsigterne viser, at regionen har benyttet personale fra autoriserede vagtvirksomheder på det store bosted Sødisbakke ved Mariager og på Bostedet Brovst.

De udleverede aftalebeskrivelser strækker sig fra 2017 til 2020. Enkelte af aftalerne og arbejdsbeskrivelserne er dog udateret.

  • Aftale mellem Botilbuddet Brovst og G4S om ”vagt som tryghedsskabende foranstaltning, og til assistance af personalet.” (2017)
  • Aftale mellem Team Care Protection og Sødisbakke første halvår 2018 om konkret borger.
  • Arbejdsbeskrivelse for tryghedsskabende arbejde omkring konkret borger (2019).
  • Arbejdsbeskrivelse for ’tryghedsskabende personale’ omkring konkret borgere på Bakkebo/Sødisbakke og Team Care Protection  (udateret).
  • Arbejdsbeskrivelse for ’vagterne’ omkring konkret beboer på Bakkebo/Sødisbakke (udateret).
  • Arbejdsbeskrivelse til vagter omkring beboer på Bakkebo/Sødisbakke (2017).
  • Aftale mellem Bakkebo/Sødisbakke og G4S (2018)
  • Ordrebekræftelse på ’tryghedsvagter på Bakkebo/Sødisbakke og G4S (2017).
  • Tilbud om længerevarende aftale mellem Sødisbakke og Team Care Protection om ’tryghedsskabende personale’ 24 timer i døgnet tilknyttet en beboer (2018).
  • Aftale om forlængelse af vagtordning omkring konkret borger mellem Bakkebo/Sødisbakke og G4S (2018).
  • Retningslinjer for ’omsorgsmedhjælper’ og ’pædagogisk personale’ omkring konkret borger på Sødisbakke (april 2020).
  • Samarbejdsaftale om vagtordning vedr. borgere på Sødisbakke med Team Care Protection (udateret).
     

Københavns Kommune

Kommunen angiver i sit svar, at der på ”enkelte” af kommunens godt 80 bo- og døgntilbud kan være særlige udfordringer, som gør det nødvendigt at iværksætte særlige foranstaltninger, som fx tilknytning af sikkerhedsvagter.

Dokumenterne viser, at der blandt andet har været indgået samarbejde mellem:

  • Bo og Dagtilbuddet Kysten og LF Vagt (2019)
  • JP Vagt og Botilbudet Rønnebo (dec. 2020 til okt. 2021)
  • JP Vagt og Guldbergshave (2020)
  • JP Vagt og Botilbuddet Sundbyhus (2017)
  • Botilbuddet Aspect og G4S (2021)


Aarhus Kommune

I sit svar på aktindsigt skriver Aarhus kommunen, at man gør brug af ”støttepersoner” for at beskytte personalet (arbejdsmiljøhensyn) samt beboerne indbyrdes.

Som eksempler på dette er der givet aktindsigt i et samarbejde med Securitas som tilknyttes en konkret borger på ’Kilehuset’ fra 2021 samt i mail vedrørende samarbejde omkring en anden borger i 2018.

Herudover er der fremsendt en ’bestilling’ på et projektforløb omkring en konkret borger på BOcenter Tranbjerg med virksomheden S.T.O.P A/S fra 2021.

Herudover fremgår det, at Aarhus Kommune gør brug af ”støttepersoner i videre omfang”.

Men at ”aftalerne med de eksterne sikkerhedsfirmaer kan være indgået mundtligt eller via bestillingssystemer på firmaernes hjemmeside (som for eksempel den vedhæftede med S.T.O P.), hvorfor der ikke foreligger nogle skriftlige kontrakter mellem kommunens botilbud og firmaerne”.


Aalborg Kommune

Kommunen skriver i sit svar, at der på handicapområdet er benyttet ”tryghedsvagt” til at ”skabe tryghed for medarbejderne, når medarbejderne arbejder med borgere med kompleks adfærd.”

Vagten deltager ifølge kommunen ikke i ”arbejde med borgeren, og kun i de særlige tilfælde, hvor der sker overfald på medarbejderen, kan tryghedsvagten gribe fysisk ind”.

Aalborg Kommune har indgået en aftale med Beredskab Nordjylland om dette.

 

Odense Kommune

Kommunen skriver i sit svar, at ”enkelte bosteder” under Ældre- og Handicapforvaltningens område, at de ”ved behov for vagter til tryghedsskabende formål f.eks. efter en voldelig episode” på et bosted, kontakter Sikringsenheden i Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning.

Sikringsenheden omfatter vagter, der har andre opgaver, som ikke er tilknyttet bostederne, men kan rekvirere vagter fra et privat firma, som Odense Kommune har indgået aftale med.

Odense Kommune har medsendt aftalemateriale om vagtydelser indgået med SC Kontrol & Vagt A/S.

 

Vejle Kommune

Kommunen har givet aktindsigt i en ’funktionnsbeskrivelse’ for virksomheden KB Vagts opgave i forbindelse med en borger på det psykiatriske tilbud ’Tinghøj’ fra

Herudover er det også givet indsigt i forhold vedrørende ’sikkerhedsnormering’ for en konkret borger på botilbuddet De 2 Gårde, hvor det fremgår at Jydsk Vagt og Hundetjeneste har haft opgaven (2016).


Mariagerfjord Kommune

Kommunen har i 2017 og 2018 haft en aftale med G4S omkring at bistå personaler i forhold til en konkret borger på et ’højtspecialiseret regionalt tilbud’.

I 2021 har kommunen anvendt personale fra virksomheden S.T.O.P A/S som personale til en borger på et kommunalt tilbud.

Omtalte personer

Eva Naur Jensen

Lektor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
ph.d. (2013 Aarhus Uni.), cand. jur. (Aarhus Uni. 2001)

John Klausen

Lektor, Juridisk Institut, Aalborg Universitet

Stine Jørgensen

Vicedirektør, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, medlem, Børnerådet
cand.jur. (Københavns Uni. 2001), ph.d. ( Københavns Uni. 2006)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser