Udviklingshæmmede Anders var glad, da han flyttede hjemmefra, men kort tid efter kom vagterne

I foråret 2021 flyttede 23-årig udviklingshæmmede Anders fra sit barndomshjem til et bosted Hobro. Men stor udskiftning i personalet betød, at han på kort tid gik fra glad til bange og udadreagerende. Svaret blev vagter og udbredt brug af magtanvendelse.

Placeholder image
Anders Rytter Munk kom efter en hård periode i et botilbud i Hobro til det store regionale bosted Sødisbakke ved Mariager. Her gik det først bedre, men siden værre og med en række magtindgreb, fortæller hans forældre. Foto: Region Nordjylland

Det var en glad og stolt søn, som Poul Munk og Kirsten Rytter i april 2021 kunne hjælpe til rette i sin nye lejlighed.

Anders var blevet 23 år, men som udviklingshæmmet med en mental alder som en fireårig har han brug for omfattende hjælp og støtte for at få sin hverdag til at hænge sammen.

Efter lang og grundig forberedelsestid havde Mariagerfjord Kommune fundet en plads på bostedet Skivevej i Hobro godt 25 kilometer væk fra barndomshjemmet i Hadsund.

”Det var selvfølgelig en stor ting for ham. Men han glædede sig sådan til, at han nu også skulle have sit eget sted,” siger Poul Munk.

Anders er vokset op sammen med sine tre søskende.

Trods sit handicap har han ifølge sine forældre altid kunne bevæge sig frit rundt, også blandt fremmede mennesker. Både i området omkring hjemmet og når familien har været på udflugter og rejser både i Danmark og rundtom i Europa.

Hen over spisebordet på hjemmets første sal viser hans far billeder af Anders fra de seneste år.

Et billede er fra en fernisering på sit dagbeskæftigelsestilbud i Randers, hvor han glad fremviser sit eget projekt - en stol med adskillige blyanter påmonteret, så de stikker lige op i vejret.

Ustabilt personale, og så kom vagterne

På andre fotos står Anders sammen med kendte folk, han er stødt på i forskellige sammenhæng, som Jacob Haugaard, musikeren Lars Lilleholt og arm i arm med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.

”Men tingene ændrede sig, efter han flyttede til bostedet på Skivevej,” siger Poul Munk.

Anders var ifølge hans far blevet stillet i udsigt, at der ville være en fast gruppe af personale og omfattende støtte. Men sådan blev det ikke.

I stedet var der stor udskiftning blandt de ansatte og rigtig mange vikarer. Og efter bare nogle få dage præget af ustabilitet begyndte Anders at blive udadreagerende. Og enkelte uger efter han flyttede ind, skete der et markant skift i personalet.

”Så kom vagterne. Nogle af dem var sådan nogle 150 kilotunge bodybuilder-typer, som mest mindede om udsmidere inde fra byen,” siger Poul Munk.

Isoleret og hyppig brug af magt

Det er ikke mindst personalet fra den Viborg-baserede virksomhed S.T.O.P A/S, som Anders forældre husker fra den periode.

”Der var nogle af dem, jeg selv var bange for,” siger Kirsten Rytter.

S.T.O.P er oprindeligt et traditionelt vagtfirma med fokus på personbeskyttelse, som gennem årene har specialiseret sig i opgaver inden for det social- og specialpædagogiske felt.

Her tilbyder de ifølge deres hjemmeside ydelser som ’pædagogisk støtte’, ’pædagogisk skærmning’ og ’pædagogisk vagt’.

Ifølge Anders’ forældre var der langt mere tale om en egentlig vagtordning end om en pædagogisk indsats.

Læs svaret fra S.T.O.P

Altinget har forelagt Poul Munk og Kirsten Ryttes beskrivelse af deres søn Anders' oplevelse med personale fra S.T.O.P. A/S for virksomedens direktør Michael Neigaard.

Han svarer i en mail, at han ikke kender den konkrete sag i detaljer. Men beklager, den oplevelse familien har haft.

"Pårørendes udtalelser gør mig ondt at høre, for sådan skal det ikke være, men dengang har vi åbenbart haft nogle medarbejdere med en uheldig fremtoning, såfremt det er en S.T.O.P. medarbejder moderen og faderen omtaler."

"Mig bekendt, er alt foregået efter gældende lovgivning og efter anvisninger fra det sociale tilsyn, samt efter kundens ønske, ellers var vi blevet taget væk fra indsatsen med dags varsel."

"Men det ændre ikke på borgerens oplevelse eller på pårørendes."

"Ledelsen som var ansat dengang, er blevet udskiftet hen over sidste halvår 2021, da jeg ønskede at få endnu mere pædagog faglighed ind."

"Ændringen i ledelsen hos S.T.O.P. har ikke direkte noget at gøre med sagen, men dengang benyttede vi os af en underleverandør, fordi vi ikke var dygtige nok til at rekruttere tilstrækkeligt eget personale."

"I dag benytter vi ikke længere underleverandører og vi har hovedsageligt social- og sundhedsfagligt personale ansat, og få ufaglærte."

Udover medicinering blev fastholdelse og magtanvendelse hyppigt anvendt.

Det var i den periode, at Anders ikke længere at ville have tøj på og helst ikke ville forlade sin seng, fortæller hans far. Måske fordi sengen var det eneste sted, han kunne føle sig tryg.

Ifølge ham endte Anders med at være isoleret i sin nye lejlighed helt frem til juli, hvor opholdet på bostedet blev afbrudt.

Tryghed kom tilbage for en tid

Et af de få fotos fra de måneder viser en tydeligt mere indesluttet Anders, der sidder på gulvet i lejligheden kun iført underbukser. Ifølge hans far var det i den tilstand, de ofte fandt ham, når de kom for at besøge ham.

”Han havde det som et dyr i bur, det var simpelthen som tortur,” fortæller hans far.

Efter Skivevej flyttede Anders ind på Sødisbakke, som er et stort regionalt specialpædagogisk bosted tæt ved Mariager.

De første par uger blev han også her i sin seng, men derefter gik det langsomt bedre. Efter små seks uger kom han igen med ud på ture, og hen ad vejen fik han noget af sit gode humør igen.

”Det lykkedes dem at give ham lidt af den grundlæggende tryghed igen. Uden den kan han ingenting. Når det pædagogiske omkring ham har virket, så har han kunnet komme med ud på ture. De pædagoger, som ikke gjorde det godt, kunne ikke engang få ham i underbukser,” siger Kirsten Rytter.

Desværre blev det heller ikke på Sødisbakke ved med at gå godt.

Bostedet besluttede at det pædagogiske personale skulle skiftes ud og strukturen omkring Anders gik nu igen i opløsning. Med det resultat, at han igen blev udadreagerende og endte med ny isolation og hyppig brug af magtanvendelse.

Fra slemt til værre i Als

I december 2021 og i januar 2022 spidsede tingene til.

Indrapporteringer af en række magtanvendelser viser, at nu var det ikke mindst personale fra det eksterne firma TCP Viborg, der stod for indgrebene. Også TCP er startet som et egentligt vagtfirma med speciale inden for det specialpædagogiske område.

Og også fra den periode er der fotos af skader, som Anders ifølge sine forældre har pådraget sig efter magtanvendelserne.

Til sidst endte Sødisbakke med at trække stikket på Anders’ ophold.

Anders blev i stedet flyttet til en midlertidig solo-projektanbringelse i en lejlighed i Als.

Lejligheden ligger i en grå bygning uden nogen egentlig have omkring og med hoveddøren lige ud til en vej. I stueetagen har Anders sin lille lejlighed og oven på er der et rum til det personale, som skal være der døgnet rundt.

Her gik Anders' trivsel hen over vinteren og forår fra slemt til værre. Flere fotos i forældrenes samling viser Anders, der sidder nøgen i en seng, hvor der udover nogle bamser også flyder med pinde og murbrokker, som han har hentet ind udefra.

”Hans lyst til besøg blev mindre. Og ofte er det allerede efter fem til ti minutter giver han udtryk for, at han gerne vil have fred,” siger Poul Munk.

Vi giver ikke op

Ifølge ham handler de sidste års problemer i Anders’ liv ikke om, at han flyttede det forkerte sted hen, da han sidste år forlod barndomshjemmet til fordel for en lejlighed i botilbuddet Skivevej i Hobro.

Stedet var rigtigt, men han fik bare aldrig den støtte, han havde brug for og var blevet lovet. Og så gik det galt.

I den tid han har nu har været sit seneste midlertidige tilbud i Als, har der været adskillige episoder med magtanvendelser, politianmeldelser og nu også sigtelser mod Anders for voldelig opførsel mod personalet.

Hans forældre besøger ham fortsat dagligt. Og de seneste uger har der både været nedture og små opture. Men på syvende måned er det fortsat ikke lykkedes personalet at få Anders i tøjet.

Alligevel sagde han for nyligt ”vi giver ikke op” til sine forælder under et besøg.

”Det er sådan en ting, vi altid har sagt til hinanden. Også når det var svært. Vi giver ikke op – ikke i det hele taget og ikke på hinanden,” siger Poul Munk.

"Sådan skal det ikke være"

Altinget har forelagt Poul Munk og Kirsten Ryttes beskrivelse af deres søn Anders' oplevelse med personale fra S.T.O.P. A/S for virksomedens direktør Michael Neigaard.

Han svarer i en mail, at han ikke kender den konkrete sag i detaljer. Men beklager, den oplevelse familien har haft.

"Pårørendes udtalelser gør mig ondt at høre, for sådan skal det ikke være, men dengang har vi åbenbart haft nogle medarbejdere med en uheldig fremtoning, såfremt det er en S.T.O.P. medarbejder moderen og faderen omtaler," skriver han blandt andet.

Michael Neigaard siger, at efter hans vidende er alt foregået efter gældende lovgivning, og han oplyser, at ledelsen på stedet er skiftet ud sidste år. Læs hele svaret i faktaboksen højere oppe på siden.

Om Altingets undersøgelse

Altingets undersøgelse af brugen af vagtvirksomheder

Altinget har i august 2021 anmodet om aktindsigter i følgende:

Kontrakter, samarbejdsaftaler, opgavebeskrivelser og lignende dokumenter, der inden for de foregående fem år er indgået mellem kommunen og private vagtfirmaer, der udbyder vagtydelser på sociale botilbud og bosteder m.fl. efter servicelovens §107 og §108 eller botilbudslignende tilbud efter almenboliglovens §105 (med støtte med servicelovens §85).

Anmodningen gælder også kontrakter, samarbejdsaftaler, opgavebeskrivelser og lignende med private vagtfirmaer, der udbyder støtte til borgere eller hjælp til at beskytte personalet.


Anmodningen er sendt til de fem regioner og landets seks største kommuner.

Herudover er der efterfølgende også anmodet om aktindsigt om tilsvarende oplysninger i Mariager Fjord Kommune.


Det viser Altingets aktindsigter

Region Midtjylland

Regionen har i henholdsvis 2018 og 2021 indgået rammeaftaler om levering af ”sikkerhedspersonale” til psykiatrien og socialområdet.

Aftalen er indgået med virksomhederne Control N’ Security Aps., Safety Crew Aps., Trygtmiljø Aps., S.T.O.P. A/S og G4S Security Services.

Af aftalen fremgår det, at det er et krav, at leverandørerne skal være ”autoriseret af Rigspolitiet som vagtselskab”.


Region Syddanmark

Regionen har oplyst om en række samarbejder mellem regionale tilbud og eksterne vagtvirksomheder.

  • Specialcenter Syddanmark, afdeling Marken, aftale med firmaet S.T.O.P. (2017)
  • Handicapcenter Fyn, afdeling Engbo, aftale med firmaet S.T.O.P. (2018 og 2019)
  • Handicapcenter Fyn, afdeling Skærehaven, aftale med firmaet S.T.O.P. (2018).
  • Handicapcenter Fyn, Afdeling Engbo, samarbejde med Trygtmiljø aps. (2020).
  • Specialcenter Syddanmark, afdeling Midgårdhus, aftale med firmaet Det pædagogiske Vagtværn (2021).


Region Nordjylland

Aktindsigterne viser, at regionen har benyttet personale fra autoriserede vagtvirksomheder på det store bosted Sødisbakke ved Mariager og på Bostedet Brovst.

De udleverede aftalebeskrivelser strækker sig fra 2017 til 2020. Enkelte af aftalerne og arbejdsbeskrivelserne er dog udateret.

  • Aftale mellem Botilbuddet Brovst og G4S om ”vagt som tryghedsskabende foranstaltning, og til assistance af personalet.” (2017)
  • Aftale mellem Team Care Protection og Sødisbakke første halvår 2018 om konkret borger.
  • Arbejdsbeskrivelse for tryghedsskabende arbejde omkring konkret borger (2019).
  • Arbejdsbeskrivelse for ’tryghedsskabende personale’ omkring konkret borgere på Bakkebo/Sødisbakke og Team Care Protection  (udateret).
  • Arbejdsbeskrivelse for ’vagterne’ omkring konkret beboer på Bakkebo/Sødisbakke (udateret).
  • Arbejdsbeskrivelse til vagter omkring beboer på Bakkebo/Sødisbakke (2017).
  • Aftale mellem Bakkebo/Sødisbakke og G4S (2018)
  • Ordrebekræftelse på ’tryghedsvagter på Bakkebo/Sødisbakke og G4S (2017).
  • Tilbud om længerevarende aftale mellem Sødisbakke og Team Care Protection om ’tryghedsskabende personale’ 24 timer i døgnet tilknyttet en beboer (2018).
  • Aftale om forlængelse af vagtordning omkring konkret borger mellem Bakkebo/Sødisbakke og G4S (2018).
  • Retningslinjer for ’omsorgsmedhjælper’ og ’pædagogisk personale’ omkring konkret borger på Sødisbakke (april 2020).
  • Samarbejdsaftale om vagtordning vedr. borgere på Sødisbakke med Team Care Protection (udateret).

 

Københavns Kommune

Kommunen angiver i sit svar, at der på ”enkelte” af kommunens godt 80 bo- og døgntilbud kan være særlige udfordringer, som gør det nødvendigt at iværksætte særlige foranstaltninger, som fx tilknytning af sikkerhedsvagter.

Dokumenterne viser, at der blandt andet har været indgået samarbejde mellem:

  • Bo og Dagtilbuddet Kysten og LF Vagt (2019)
  • JP Vagt og Botilbudet Rønnebo (dec. 2020 til okt. 2021)
  • JP Vagt og Guldbergshave (2020)
  • JP Vagt og Botilbuddet Sundbyhus (2017)
  • Botilbuddet Aspect og G4S (2021)


Aarhus Kommune

I sit svar på aktindsigt skriver Aarhus kommunen, at man gør brug af ”støttepersoner” for at beskytte personalet (arbejdsmiljøhensyn) samt beboerne indbyrdes.

Som eksempler på dette er der givet aktindsigt i et samarbejde med Securitas som tilknyttes en konkret borger på ’Kilehuset’ fra 2021 samt i mail vedrørende samarbejde omkring en anden borger i 2018.

Herudover er der fremsendt en ’bestilling’ på et projektforløb omkring en konkret borger på BOcenter Tranbjerg med virksomheden S.T.O.P A/S fra 2021.

Herudover fremgår det, at Aarhus Kommune gør brug af ”støttepersoner i videre omfang”.

Men at ”aftalerne med de eksterne sikkerhedsfirmaer kan være indgået mundtligt eller via bestillingssystemer på firmaernes hjemmeside (som for eksempel den vedhæftede med S.T.O P.), hvorfor der ikke foreligger nogle skriftlige kontrakter mellem kommunens botilbud og firmaerne”.


Aalborg Kommune

Kommunen skriver i sit svar, at der på handicapområdet er benyttet ”tryghedsvagt” til at ”skabe tryghed for medarbejderne, når medarbejderne arbejder med borgere med kompleks adfærd.”

Vagten deltager ifølge kommunen ikke i ”arbejde med borgeren, og kun i de særlige tilfælde, hvor der sker overfald på medarbejderen, kan tryghedsvagten gribe fysisk ind”.

Aalborg Kommune har indgået en aftale med Beredskab Nordjylland om dette.

Odense Kommune

Kommunen skriver i sit svar, at ”enkelte bosteder” under Ældre- og Handicapforvaltningens område, at de ”ved behov for vagter til tryghedsskabende formål f.eks. efter en voldelig episode” på et bosted, kontakter Sikringsenheden i Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning.

Sikringsenheden omfatter vagter, der har andre opgaver, som ikke er tilknyttet bostederne, men kan rekvirere vagter fra et privat firma, som Odense Kommune har indgået aftale med.

Odense Kommune har medsendt aftalemateriale om vagtydelser indgået med SC Kontrol & Vagt A/S.

Vejle Kommune

Kommunen har givet aktindsigt i en ’funktionnsbeskrivelse’ for virksomheden KB Vagts opgave i forbindelse med en borger på det psykiatriske tilbud ’Tinghøj’ fra

Herudover er det også givet indsigt i forhold vedrørende ’sikkerhedsnormering’ for en konkret borger på botilbuddet De 2 Gårde, hvor det fremgår at Jydsk Vagt og Hundetjeneste har haft opgaven (2016).


Mariagerfjord Kommune

Kommunen har i 2017 og 2018 haft en aftale med G4S omkring at bistå personaler i forhold til en konkret borger på et ’højtspecialiseret regionalt tilbud’.

I 2021 har kommunen anvendt personale fra virksomheden S.T.O.P A/S som personale til en borger på et kommunalt tilbud.


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser