Vi kommer ikke videre ved at dæmonisere hinanden i debatten om landbruget

Jeg synes, det er synd, at flere ikke bidrager med bud på, hvordan deres drømmelandbrug i pagt med samfundets ønsker og behov skal se ud, men primært bruger energien på at tage afstand fra de bud og visioner, som andre har fremlagt. Jeg forstår det til gengæld godt, for hvis man føler sig uretfærdigt kritiseret, ser sit levebrød truet eller ikke tænker, at skribenterne forstår den situation og det handlerum, man har som producent, er det svært ikke enten at tage afstand – eller holde kæft.

Men vi har brug for det modsatte, nemlig at tale sammen på tværs for at agere på de større sammenhænge.

Ulykken ved den situation, vi er havnet i – tydeligst illustreret ved vores iltfattige fjorde, dalende biodiversitet og truede grundvand – er, at ingen er skyldige. Alle har blot gjort, hvad der forventes af dem og holdt sig til loven.

Alligevel presser vi naturen som aldrig før, fordi konsekvenserne ikke er resultatet af den enkelte landmands handlinger, men summen af en produktion og et fødevaresystem, som vi som samfund har accepteret og endda understøttet.

Vi siger, at forståelseskløften i fødevaredebatten findes mellem land og by. Det er jeg uenig i. Konflikten i fødevaredebatten står mellem folk, der driver deres virksomhed inden for de rammer, de har, og folk der kan se, at de rammer skal ændres, hvis ikke vi skal forværre forholdene for klima, biodiversitet, sundhed og dyrevelfærd.

Ulykken ved den situation, vores natur og biodiversitet er havnet i, er, at ingen er skyldige. Alle har blot gjort, hvad der forventes af dem og holdt sig til loven.

Thomas Roland
CSR-chef, Coop Danmark

Det er altså ikke "byen", som ikke forstår "landet" eller omvendt. Det er et spørgsmål om, hvilket perspektiv man navigerer efter.

Handler det primært om udbyttet og resultatet her og nu, eller accepterer vi, at de komplekse sammenhænge mellem vores fødevaresystem, vores produktionsgrene og vores naturs resiliens kræver, at vi løfter blikket, søger ny viden og udstikker en ny kollektiv retning, før vi igen koncentrerer os om hver vores lille del af helheden?

Vi kommer ikke videre ved at dæmonisere hinanden, ved at holde os ude af debatten, eller ved at holde krampagtigt fast i det, vi kender. Vi er alle nødt til at læne os ind i det ukendte, være nysgerrige på nye veje og lytte mere, end vi taler.

I mellemtiden har jeg sået liden klokke, gul snerre og blæresmælde i min have. Men jeg frygter reelt, at de når at blive kvalt, inden vi har skabt et fødevaresystem, som sikrer deres overlevelse uden kunstigt åndedræt.